Mikael Uhre overlister Kalle Johnsson.
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Uhre sikrede Brøndby et fortjent derby-point i slutminutterne

 
Søndagens derby blev som altid intens og energisk, men denne gang var det også en velspillet og underholdende kamp, da Brøndby tog imod FCK. De 3000 tilskuere blev vidne til en dramatisk afslutning, hvor indskiftede Mikael Uhre sikrede Brøndby et fortjent point i slutminutterne.

    • Mikael Uhre overlister Kalle Johnsson.
    • Daniel Mads Jensen
      21. juni 2020 - Klokken 19:52
  • Daniel Mads Jensen
  • Daniel Mads Jensen
    21. juni 2020 - Klokken 19:52

Efter to knap så underholdende 0-0-kampe, var der søndag aften forventninger om noget mere tænding og offensiv kvalitet hos de blå-gule fra de 3.000 tilskuere, som havde fået lov at komme på stadion. De skabte i øvrigt en fremragende lydkulisse, som i dén grad var et derby værdigt, og det var kampen på banen i øvrigt også.

Brøndby lagde aggressivt ud, og de lignede bestemt ikke et hold, der var interesseret i at gå fra banen uden scoringer for tredje kamp i træk. Allerede efter to minutter var et indlæg fra tilbagevendte Anthony Jung tæt på at blive giftigt, og fem minutter senere tog Lasse Vigen en god dribletur inden han trykkede af fra kanten af feltet, men Kalle Johnsson stod godt placeret og boksede væk.

Klassekeeper i fokus

Netop Johnsson var en af de faktorer, der skulle vise sig at blive særdeles svær for Brøndby at overkomme. Den svenske keeper var i hopla i første halvleg, først efter 18 minutter, da Simon Hedlund fik en friløber, som han kom ud og lukkede ned for, og igen efter en halv times tid, da Samuel Mraz vristede sig fri i feltet og trykkede af. Også her stod Johnsson godt placeret og pillede pynten af Brøndby-angriberne.

Ti minutter før pause fik Brøndby en kæmpe chance, som endnu engang endte med en kæmpe redning af Kalle Johnsson. Jens Martin Gammelby tørrede fuldstændig Pierre Bengtsson og satte i spurt mod baglinjen. Han fik lagt bolden ind foran feltet, hvor Lasse Vigen smart fandt Simon Hedlund, der var helt fri med FCK-keeperen, som hev en fremragende fodparade op af hatten.

FCK havde omvendt ikke mange chancer i den anden ende. De var på ingen måde udspillede, men det blev kun for alvor farligt en gang. To minutter før pausen fik Pierre Bengtsson bolden efter et hjørnespark, og han trykkede resolut af mod det korte, flade hjørne, men Marvin Schwäbe var vågen og strak sig lige nøjagtigt nok til at få hånden på den velplacerede afslutning.

Kæmpe chancer blev brændt

De to hold gik til pause uden scoringer, men allerede efter to minutter i anden halvleg var Brøndby på spil igen. Flotte kombinationer endte med at sende Simon Hedlund dybt, men svenskeren fik ikke orienteret sig ordentligt, og sendte sit indlæg ind i den del af feltet, hvor ingen Brøndby-spillere endnu var nået frem.

I løbet af anden halvleg spillede FCK - og særligt Mohamed Daramy - sig op og var flere gange tæt på at komme frem til store chancer, men ofte blev de afværget inden der kom en afslutning på. Når bolden endelig blev sendt afsted, så stod Marvin Schwäbe på sin plads.

I stedet fik Brøndby et par gevaldige chancer mere, som de heller ikke fik udnyttet. Først til Anthony Jung, da Simon Hedlund vred sig fri og kom ind i feltet, hvor han lagde bolden af til en helt fri Anthony Jung. Tyskerens afslutning blev dog sparket væk på selve målstregen af Andreas Bjelland.

Tyve minutter før tid var det så Hjörtur Hermannsson, der brændte en megachance, da et frisparksindlæg fik lov at sejle hele vejen til bagerste stolpe, hvor islændingen stod helt alene og sparkede bolden i sidenettet.

Dramatisk afslutning på kampen

Fem minutter senere var det så i den anden ende, at det brændte på. Daramy lagde et skarpt indlæg ind i panden på Michael Santos, der headede bolden på stolpen. Bolden hoppede tilbage i ryggen på Marvin Schwäbe og hoppede lige udenom til et hjørnespark.

Og dét hjørnespark blev skæbnesvangert for Brøndbyerne, som ikke havde fortjent at komme bagud. Men det gjorde de. FCK tog det kort og Pep Biel fik muligheden for at tage et par træk ind i banen inden han sparkede fladt mod det korte hjørne. Schwäbe smuttede lidt i græsset og nåede ikke helt ud til bolden, som via stolpen sneg sig i nettet.

Brøndby satsede og sendte Mikael Uhre på banen i stedet for Sigurd Rosted, og Uhre markerede sig fra start med sin første boldberøring, der endte på trekantssammenføjningen. Et hjørnespark endte hos ham, og selvom han blev holdt godt om, fik han alligevel sparket bolden mod målhjørnet.

Men Uhre var slet ikke færdig med at markere sig positivt. Andreas Bjelland sendte en forkølet tilbagelægning ned mod keeper Johnsson, og Mikael Uhre spurtede frem mod den. Uhre kom først på bolden og vippede den over Johnsson og ind i det tomme net. En fortjent udligning, hvis man tager hele kampforløbet i betragtning.

Uhres første derby-scoring blev samtidig kampens sidste chance, og dermed endte det med en pointdeling.






Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Gizmo
  • Gizmo   21. juni 2020   

  • Voldsom underholdende kamp! Frendrup er for vild!
    7 enige
     
    • BIF til jeg dør
    • BIF til jeg dør
      Top debattør
      Top kommentator
      Top enige
        21. juni 2020   

    • @Gizmo Forkert overskrift Nanna Brøndby fortjente ALLE 3 point ikke kun det ene... synes alle spillerne var fantastiske og igen Frendrup, den dreng bliver bare vildere og vildere.... Super mål Uhre... og kanon stemning.
      5 enige
     
    • @BIF til jeg dør Hejsa. Nu hedder jeg ikke Nanna, som du kan se i toppen ;) Men rubrikken er udelukkende ment som, at udligningen var meget fortjent. Tak fordi du læser med :)
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Gizmo enig! Frendrup er bare for god! NF må aldrig fjerne ham fra 6'eren medmindre der er noget fysisk med ham. Synes endda han er ved at blive ret god på bolden, nuvel han laver stadig fejl, men han er utrolig rolig på bolden
      3 enige
     
    • BIF til jeg dør
    • BIF til jeg dør
      Top debattør
      Top kommentator
      Top enige
        21. juni 2020   

    • @DanielMads Hejsa, nu så jeg Nanna så kom til at skrive,jeg er da godt klar over det du skriver derfor :) hvis du læser min besked, men når det er sagt fortjente vi så meget vinde i dag
      1 enig
     
    • @Gizmo ret spændende hvad Frendrup kan lave en fremtiden når bt vurderer ham til 6 godkendt indsats
     
    • Gizmo
    • Gizmo   21. juni 2020   

    • @MortenD “godkendt” haha ja det var det. Jeg har også set Messi spille mange godkendte kampe ;)
     
    • Uche
    • Uche
      Betalende bruger
        21. juni 2020   

    • @DanielMads fuldstændig korrekt overskrift

  • Maxis
  • Maxis
    Betalende bruger
      21. juni 2020   

  • Vi skulle så meget ha vundet den kamp, men så må man score på de mange chancer vi havde. Hold da kæft drengene spillede godt i dag. Bedste kamp i lang tid!
    6 enige

  • Flot, flot kamp. Jeg har svært ved at se at vi kunne have gjort det meget bedre. PSE som altid heldige, specielt med dommeren. Suveræn indsats af alle mand, hvor specielt Maxsø og Vigen virkelig shinede. En lille sidenote: Daramy var virkelig dårlig.
    5 enige

  • BIF til jeg dør
  • BIF til jeg dør
    Top debattør
    Top kommentator
    Top enige
      21. juni 2020   

  • Nej det er meget forkert overskrift I bruger, Brøndby fortjente ALLE 3 POINT 3point :) De var klart bedst i den kamp, banens bedste var holdet, de skal bare spille sådan i fremtiden, så går vi en lys lys tid i møde, og hvor er det fedt NF at du begynder handle ligesom sidste kamp, det er en verden til forskel at se dig og spillerne første to kampe mod sidste to, måske er Frendrup en stor årsag, men også dine handlinger der sker noget nu.... FLOT FLOT mål Uhre....
    3 enige

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top gode
      21. juni 2020   

  • Shit en vild kamp. Fuldstændig lige, spiller for spiller. Vi har flest og størst chancer, men vel et fair resultat. Hvor var det fedt at se, at alle kæmpede. Der var tegninger til det mod FCM, men nu så det hele ud til at virke. Afleveringerne hang sammen og vi lavede flere i træk. Drengene løb for hinanden og spillede den videre uden at varme kuglen for meget. Og så fik vi endelige de chancer vi manglede mod både AGF og FCM. Johnsson var vel reelt FCKs bedste spiller.
    1 enig
     
    • @Jensen Foreløbig siger expected goals 1,8 vs 0,4. Jeg synes da også det er en god afspejling på en kamp, som vi absolut skulle have vundet.
      2 enige
     
    • @Jensen Tapins analyse ender på 2,35 vs 0,57. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har haft så gode stats mod PSE. Selv 3-1 sejren i efteråret var ikke lige så god. Utroligt vi kun har fået 4 af 9 mulige point mod dem i denne sæson.
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top gode
        22. juni 2020   

    • @Christian Brøndbyman - FCM vs. AGF endte 3-4, men Tap In siger 1,69 vs. 1,19, så jeg ved ikke hvor meget man skal/kan lægge i en sådan analyse. Ja vi havde store chancer, men set på det overordnede spil, synes jeg stadig det var en ret lige kamp. Og det er det der glæder mig mest. For bare en ugen siden, havde jeg frygtet en afklapsning af både FCM og FCK, men nu har vi budt dem begge op til dans. Hvis dette kan blive vores normale udgangspunkt og vi bygger på herfra, går vi en lys tid i møde...
     
    • @Jensen Tapin er ikke guldstandarden, men det giver et godt billede på kampen. De tager hensyn til mange faktorer i forhold til hvor store chancerne var. Deres mål var f.eks. kun 0,1, bla. fordi det var langt uden for danger zone. FCM-AGF var lidt en freakkamp, hvor der f.eks. blev scoret selvmål, og det tæller ikke med i statistikken.

  • freddi
  • freddi   21. juni 2020   

  • flot kamp super indsats fra drengene, tillykke. og så skulle vi jo nok have vundet-
    1 enig

  • mp80
  • mp80   21. juni 2020   

  • Brøndby var bedst hele kampen igennem, FCK burde have været friskere med en ekstra hviledag, men det kunne overhovedet ikke ses. Brøndby kørte for en sjældent gang skyld på og blev ved med at tro på det og få afsluttet på mål.
    2 enige

  • Uhre forbliver vores Supersub! - og så har vi Marvin som Jeg altid har beskyttet, og jeg håber de fleste kan begynde at se, at manden kan redde point til klubben nu, endnu engang viser han det idag. Selvfølgelig er det brand ærgeligt at han mister fodfæstet ved 1-0 målet. Ellers en smuk kamp fra hele holdet! - Slimane havde det dog svært idag, dog ros for at blive ved, og kæmpe sig lidt tilbage i kampen. - Kom så FCM.
    2 enige

  • Tanken
  • Tanken
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      22. juni 2020   

  • Er jeg virkelig den eneste som synes det er stærkt kritisabelt vi kun smider en spiller ud til det hjørnespark hvor FCK efterfølgende scorer. Vi laver den hver evig eneste gang selv, så vi må da vide det skal man når der er to mand derude. Vi spiller en rigtig god kamp, men det koster os 2 point i går
     
    • @Tanken I den situation synes jeg det mest problematiske er at Bruus ikke lukker FCK'eren af på indersiden. Alle ved Pep B har et godt vensteben, så det han ikke må, er at trække ind i banen. Bruus kan sagtens blive en god WB, men her ser vi at han ikke har så meget rutine på den position endnu.
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top gode
        22. juni 2020   

    • @Tanken - Ja, der ser godt nok tomt ud, i dén ende af feltet... Forstår ikke helt hvad der sker. Men Bruus blev ihvert fald solgt, i dén situation. Og så er det bare brænd ærgerligt, at Schwäbe glider, på vej ud efter bolden.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder