Jesper Sørensen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Utilfreds Jesper Sørensen: Vi spillede ikke vores spil

 
At Jesper Sørensen havde set sit hold levere to vidt forskellige indsatser i henholdsvis første og anden halvleg lagde han ikke skjul på, da 3point.dk talte med cheftrænerne i mixed zone efter 1-1 i Farum.

    • Jesper Sørensen
    • Kasper Pedersbæk
      29. april 2024 - Klokken 06:07
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    29. april 2024 - Klokken 06:07

Jesper Sørensen beskrev sit holds indsats i anden halvleg mod FCN, som værende et skridt bagefter, da han efter de 90 minutter talte med 3point.dks udsendte:

- De gange vi kommer ud af deres første pres, der laver vi nogle dumme fejl, giver bolden dumt væk. Så går vi op og presser lidt, men kommer et skridt bagefter hele tiden.

Det blev for forsigtigt lod cheftræneren vide, da han blev bedt om at uddybe sin analyse:

- Vi begynder at beskytte for meget, vi spiller ikke med den frihed vi skal. Vi viser os ikke for hinanden, men håber på at sidemanden laver det der skal til.

- Efter 1-1 var det ikke os, der var tæt på at få en sejr med fra kampen.

Det passive spil var et punkt Jesper Sørensen allerede tidligt i anden halvleg bemærkede, men som det ikke lykkedes at få vendt, trods det han animerede sine spillere til at gå frem på banen:

- Jeg ser Patrick (Pentz) lægge sig ind over bolden i det 54. minut efter et indlæg, og det forstår jeg slet ikke noget af, det er ikke det vi har aftalt.

Det der tiltede kampen til FCNs fordel var de ændringer de foretog i pausen fortalte Jesper Sørensen:

- Som jeg ser det, så spiller FCN mere frit og går længere frem, de laver nogle ændringer, går længere frem og presser os. De skal gøre det for at ændre momentum i kampen, vi laver nogle fejl, det gør spillerne nervøse og vi spiller ikke det spil vi skal.

Så at stå med et point kalder Jesper Sørensen ikke for utilfredsstillende, når præmisset er de præstationer han netop havde overværet:

- Vi skal ikke stå her og være utilfredse med et point, når man har set kampen. Vi havde vores halvleg, hvor vi havde kontrol og lavede et mål. Men en føring på et mål er ikke meget.

Til trods for irritationen over den dårlige holdindsats, så kunne cheftræneren dog notere sig noget positivt på blokken, hvor Kevin Tshiembe i sin rolle som central stopper fik ros med på vejen:

- Jeg synes Tshiembe bød sig godt til, han havde en klar opgave, han skulle være med til at dække bagrummet med den fart han har. Den opgave løser han meget godt, både centralt og ude i siderne.

Plusser havde cheftræneren også noteret sig ud for Filip Bundgaard, der fik sin første start for Brøndby:

- Filip Bundgaard blev valgt til, fordi kampen var rigtig for ham. Han har længe gjort det godt til træning, han passede godt til dagens kamp med hans bevægelighed og fart oppe foran.

3point.dk talte med Jesper Sørensen efter 1-1 i Farum mod FCN.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Utroligt med den her mand. Det er sket i nærmest hver evig eneste kamp under hans ledelse. Det er i næsten 2 år vi har set det her fænomen, hvor vi er elendige i minimum 1 halvleg. Så jeg er lidt ligeglad med, hvad han siger og har af undskyldninger.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @BrianGideon jeg synes personligt, at det er mere utroligt med din negativitet.

      - Jesper har ikke været ansat i 2 år.

      - Vi var nummer 10, da han tog over. Nu er vi nummer 1 med fem runder tilbage.

      Prøv at tænk dig, hvad det ikke kan blive til, når vi så rent faktisk spiller to gode halvlege.
      16 enige · 13 god kommentar
     
    • @BrianGideon - det er trættende med din negative analyse, som er blottet for balance imellem, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Jeg forstår på dig, at det ikke er JS' fortjeneste, at vi ligger nr. 1/i top 3.
      6 enige · 2 god kommentar
     
    • Joblar
    • Joblar   21 dage siden   

    • @BrianGideon Helt enig, vi taler stort set efter hver kamp hvorfor vi ikke kan spille en anden halvleg og hvorfor vi mister vores udtryk, tænker også vi taler om det efter næste kamp - jeg ville ønske mig at vi snart spillede hele gode kampe.
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @BrianGideon
      Dit indlæg er helt utroligt, du er helt på månen Jesper har jo lavet et virkeligt godt job i bif, udviklingen har været fantatisk og som han siger det skal blive bedre og det bliver det ingen tvivl om det
      3 enige · 2 god kommentar
     
    • @BrianGideon Vi har ikke tabt siden september. Alle vil heslt have sejre hele tiden, men det er jo ikke realistisk.
      1 enig
     
    • @BrianGideon

      Du skal bare have din holdning og det handler dette site om, at give plads til vores forskellige holdninger.

      Jeg er ikke enig i alt, med i går for vi kan ikke kun give jesper skyld for alt.

      Men personligt synes jeg det var fedt nye spillere og opstilling taktisk med en mere på midten som jeg hele ugen havde ønsket og tage Ohi for vinde midtbanen det lykkes virkelig i 1 halvleg

      Men desværre 2 halvleg var en helt anden kamp men deres underlag har stor betydning se på de hold der virkelig tabt stort til dem der og vundet hjemme hos dem selv så banen må have indvirkning på kampens udvikling ikke at drt kun er det men 1 point Igår er godt

      Jeg tror Silkeborg tager point mod FCM i dag vent og se FCM vinder ikke selvom Silkeborg intet har at spille for. Tror på point tab til FCM
     
    • Kepgar
    • Kepgar
      Betalende bruger
        21 dage siden   

    • @BrianGideon du er forkert på den min ven.
      JS har gjort et fantastisk stykke arbejde, og når Brøndby spiller op til det bedste kan de slå alle holde i ligaen.

      Den måde Brøndby spiller på er underholdende, vi score flere mål end nogen andre klubber i ligaen og lukker mindst mål ind, derudover ligger vi nr. 1 i ligaen.

      Hvad mere ønsker du dig lige?
      1 enig

  • Dejligt at læse at JS godt selv kan se, at vi er udfordret.
    Jeg synes det er svært at sige, hvorfor vi så ofte ser ringere ud i anden halvleg - og kæmper med at sætte 90 gode minutter sammen.
    Ingen tvivl om at det har en betydning, at vi så ofte er kommet foran, men det kan ikke være hele forklaringen.
    2 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      21 dage siden   

  • Det var en fejl at bytte Bundgaard ud med Ohi. Bundgaard er langt stærkere til at fastholde bolden og give bagkæden tid til at komme frem og få sammensat et possession-flow.
    6 enige

---

  • Tvang
  • Tvang   21 dage siden   

  • Vi har mistet vores spillestil igen synes jeg, der har været en snert af en spillestil, men den er long gone nu. Vi er langsomme i tanke og handling, og driver bolden frem uden at have en plan, går i stå på modstanderens halvdel, for så at sparke frem og tilbage, ingen tempo, vi er kun farlige på omstillinger og modstanders fejl.

    Bundgaard spillede godt igår, det ser godt ud med ham i fremtiden, men vores forsvar virker rystende usikker, og vi har slet ikke nok power i midtbanen. Noget er helt galt i vores 2 halvlege, synes der mangler en leder med vokal på midten, vi virker som skræmte mus. Kan bare håbe vi finder en eller anden melodi som holdet kan synge sammen, for pt synger de ikke i kor.
    1 enig

  • Jeg finder det særdeles anstrengende, at man tilsyneladende ikke må ytre sig kritisk over holdets præstation alene af den årsag at vi ligger nummer et og ikke har tabt siden september. Det kritiske udspringer af bekymring (som igen udspringer af kærlighed til klubben). Er det så forkert? INGEN der så den kamp igår kan være tilfreds med kampbilledet. Vi har set det SÅ mange gange før. Der er ingen på dette site som kræver JS fyret, vi er bare nogle som måske nok er skeptiske af natur og derfor har svært ved at ignorere hvad der ikke fungerer på banen. Jeg vil ud fra en alt andet lige betragtning mene, at vores holdninger er lige så meget værd som andres på dette site. Så stop venligst overdommeriet og respekter folks holdninger.
    4 enige · 4 god kommentar
     
    • @Kristianbs - kritikken af kritikken går først og fremmest på manglende evne til at balancere denne. Når vi mister point er det JS og/eller spillernes skyld.

      Istedet må fokus være på, hvad gik godt og hvad gik skidt. Hvad lykkes vi med, og hvad lykkes vi ikke med. Og hvorfor.

      Vi er udfordret på vores manglende bredde, men det kan vi ikke ændre på.

      Modstanderne har læst os, og det gør det sværere for os på banen.

      Vi kommer ofte hurtigt foran, og vi tænker ikke på at ændre taktik i pausen, og det ville også være forkert.

      Modstanderne ændrer taktik og foretager udskiftninger i pausen, og det udfordrer os.

      Jeg oplever dog også en positiv udvikling på det punkt.

      Vi er mere robuste på banen, og vi blevet bedre til at holde hovedet koldt.

      Vores udtryk på banen over en hel kamp er således bedre nu end i efterårets kampe mod hhv. FCK og Lyngby (2-3 og 3-3).

      Vi bliver ikke forvandlet i de sidste 5 kampe, og ambitionen må være at justere, hvor vi kan, uden at ødelægge helhedsudtrykket. F.eks at skifte i start 11eren, og træne mere i, hvordan vi holder bedre fast i bolden på den sidste tredjedel af banen i slutningen af kampene.
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
        21 dage siden   

    • @Kristianbs
      Selvfølgelig har i da lov til at være kritiske og have jeres holdninger. Det er der vel ingen der anfægter.
      Synes bare kritikken er lidt for letkøbt nogengange.
      Skal vi spille perfekt fodbold i 90 minutter, bare blæse derudaf og vinde rub og stub.
      Tror der arbejdes, på de ting, der ikke fungerer optimalt.


      2 enige · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Kristianbs du må gerne ytre kritik af både holdet og JS, men det bliver både unuanceret og svært at tage seriøst, når folk kalder kampen i går en skamplet, en skandale og forlanger en fyring af trænerteamet.

      Vi spiller mod det mest formstærke hold i mesterskabsspillet, der netop kommer fra en 7-2 sejr på et lorte underlag som de har fordel af og vi mangler 3 potentielle startere. Ligeledes må vi skifte både Wass, Klaiber og Divkovic ud, så de kan holde til de sidste 5 kampe.

      Vi byder dem op til dans i første halveg, og har jo klart de største chancer, hvor både Bundgaard, Klaiber og Suzuki jo hver i sær har enorme tilbud. 2. Halveg var noget lort, og vi bliver bange for at spille fodbold, men formår stadig med lige dele held og dygtighed ikke at tabe. Hvilket er mere end herning/østerbro formåede.

      Så givet, vælger man udelukkende at fokusere på det negative, så er der da rigeligt at tage fat på.

      Omvendt skal man måske også selv kigge på ens egne forventninger til vores drenge og spørge sig selv, om de er realistiske eller ej.

      For hvis at være nummer 1 med fem runder igen og være ubesejret siden september med den klart smalleste trup af de 4 øverste stadigvæk kan få folk til at skrige på trænerfyring.. Efter alt hvad vi som klub har måtte gennemgå i de sidste små 20 år.. Ja, så ved jeg sgu snart ikke.
      9 enige · 8 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • Det jeg tror der irritere rigtig mange, er at det er de samme useriøse ting der bliver sagt;
    Ja så du er ikke tilfreds JS?
    Det er noget i vil tage ved lærer af og gøre bedre??
    Vi spiller ikke vores spil???

    Jamen så gør dog noget ved det, eller kom ud (gerne med CV ved din side, sammenhold i ledelsen ville være fint) og sig hvad det er du ser der gør at holdet falder sammen. Er det nogle procenter fra bænken der ville kunne løfte holdet? en ekstra assistent?? mere koffein i kaffen???

    Kom ud hoved holdt højst, og tal til os fans. For som det er nu, så er det jo det samme vi ser (næsten) hver kamp og på et eller andet tidspunkt så vil stolpeskudene altså gå ind.
    1 enig
     
    • @thorrium jeg tror da personligt, at Jesper ville elske, hvis hans bænk havde mere kvalitet end hvad tilfældet er, men han kan jo ikke gå ud og kaste holdets manglende bredde under bussen i fuld offentlighed. Det vil jo skabe enorm dårlig synergi i vores ellers harmoniske trup.

      Vi er placeret på førstepladsen og kan selv afgøre det. Ikke fordi vi har de bedste spillere, den bredeste trup, eller det mest unikke spilkoncept - Men simpelthen fordi, at vi har det bedste hold. Hvor alle vil hinanden det godt, alle under hinanden succeser. De spiller for hinanden og for et fælles mål, ikke for individuel hæder eller store kontrakter i udlandet.

      At spillere som Tshiembe, Sebulonsen, Mensah, Schwartau m.fl. stadig føler sig som en ligeså stor og vigtig del af et fælles projekt, selvom de ikke har/havde spillet længe. Det kræver altså en god træner og rigtig god mandskabspleje, at holde en hel trup motiverede, når kun 11 kan spille om søndagen. Og det får han simpelthen ikke nok anerkendelse for.

      Og ja, så kan man diskutere om han mangler en plan B, om han er for lidt modig i sine udskiftninger, og en masse andet. Og der er da sikkert også trænere i ligaen, som er bedre taktisk, mere modige eller bedre i medierne..

      Og så er det jo bare forskelligt fra fan til fan, hvad der er vigtigt for én.

      Ligesom når jeg har haft diskussioner med folk herinde, som kun vil vinde mesterskaber, hvis vi spiller godt, hvor jeg omvendt bare gerne vil vinde.

      Eller med hele GFH-diskussionen, hvor nogle fans har det okay med at være ejede af et hemmeligt, amerikansk konsertium, imens andre af os har det mere end stramt omkring det.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer

---

  • Her er et alternativt perspektiv, ja jeg syntes også vi var dårlige i 2. halvleg, men efter at have genset kampen syntes jeg ikke vi var så dårlige, deg er først efter 75. minutter vi bliver rigtigt presset.

    Men vi er stort set altid de første til at komme foran og det bevirker at modstanderen uvægerligt som kampen skrider frem, vil tage chancer for at få scoret.

    Det som vi er dårlige til, er ikke at forsvare der er gået 25. mål ind og kun 11 i det sidste 15 minutter, nej vi er dårlige til at udnytte de blottelser som modstanderne uværligt vil give væk, i forsøget på at få scoret. Når modstanderen presser på for at få scoret bliver der næsten altid mere kaos og det er vi ikke gode til at spille i.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • Kepgar
    • Kepgar
      Betalende bruger
        21 dage siden   

    • @DoctorEnigma rigtig fint skrevet er helt enig med dig, det stor problem er jo at vi netop skal havde mere ud af de muligheder et højt præs fra modstander giver.

      Problemet er at vi ikke rigtig har nogen spiller med fart i føder udover kvistgaarden og Suzuki så vi har ikke rigtig nogen der kan løbe om kap på de lange bold ligesom kvistgaarden i parken.

      Håber virkelig at brøndby henter fuseini for næsen af Randers da han ville være en konstant trussel på de langebolde. Han er vel Superligaens hurtigste spiller og han kan score!
      1 enig · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder