Foto: Freja Borne ©
NYHED

Vallys efter sejr i Aarhus: Dejligt at bidrage med mål

 
Det var en tilfreds Nicolai Vallys, der trådte ind i mixed zone efter kampen i Aarhus søndag aften, hvor den offensive profil scorede for sjette gang i sæsonen i det der endte med en 3-0 sejr til Brøndby.

    • Kasper Pedersbæk
      18. september 2023 - Klokken 02:41
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    18. september 2023 - Klokken 02:41

Da Nicolai Vallys søndag aften scorede til 3-0 i opgøret ude mod AGF, var det efter to kampe i streg uden mål fra den offensive profils fødder, hvilket han også jokende påpegede over for 3point.dks udsendte:

- Der var sq krise, så det var dejligt at komme på tavlen og bidrage med mål igen.

Inden han fortsatte i en mere alvorligt toneleje, hvor Vallys roste holdet og gav en simpel opskrift på, hvad det var der var sket for Brøndby:

- Jeg synes det var en god præstation, i dag gav vi dårligt en chance væk. Årsagen... At vi har spillet sammen i længere tid.

Det blev til debut for Nicolai Vallys på det danske landshold i forrige uge, da Danmark hjemme mødte San Marino. Men på udebane mod Finland var Vallys ikke med landsholdet grundet en skade, der sendte ham hjem til Brøndby. Forespurgt til omfanget af skadet, og forløbet op til kampen mod AGF forklarede Vallys:

- Jeg holdt nogle dages fri, så blev jeg testet for hvordan det gik om torsdagen, trænede med fredag og så var jeg på.

Og om kuriøsiteten med den selvkaldte udskiftning mod slutningen af kampen i Aarhus uddybede han:

- Det var for at spare mig selv at jeg bad om udskiftningen til sidst. Kunne se det var den sidste mulighed for en udskiftning, så jeg besluttede det ligesom selv der, og bad om at blive taget ud.

Sejre og gode præstationer fordrer drømme om mere, men spurgt ind til det langsigtede mål lukkede Vallys ned for de store bombastiske tanker, og holdt sig til et simpelt mantra:

- Vi tager en kamp af gangen, allerede på søndag venter der en enormt vigtig en.

Nicolai Vallys udbyggede sin måltotal søndag mod AGF, da Brøndby på udebane vandt med 3-0 i Aarhus. Vallys har nu scoret seks mål i sæsonen, og residerer alene på førstepladsen på topscorerlisten i Superligaen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      16 dage siden   

  • Det er godt, at samtlige eksperter har lagt hovedet på blokken og lukket ned for den diskussion. Nu må vi jo så høre, hvordan de vil padle sig ud af deres FCN og FCK som de eneste seriøse kandidater uden at fremstå som komiske Ali.

    Jeg ser kun skader og langvarige karantæner til nøglespillere som hindring.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @Saesonkort,

      Tja, spøjst nok har BIF vundet 5 i træk, men man ved ikke rigtig hvor vi står. Randers er lort i år, vi var svineheldige mod Vejle, og både AGF og Lyngby valgte spontant at spille en mand i undertal. Kampen mod FCM var dog solid.

      Vi ved nok mere efter kampen på søndag.

  • Overordnet syntes jeg vi spiller en super fin kamp !

    Kvistgaarden skulle have scoret på hans store chance, hans output på mål kontoen, syntes jeg er et problem, men udover det er han god på mange andre parametre.

    Vores forsvar fungerer super godt og virker afstemt.

    Rado kommer ind og virker faktisk okay på bolden, måske fordi han ikke bliver vanvittig presset.

    Kunne godt tænke mig snart at se ham Eboa eller hvordan det nu staves ?
     
    • @magnuto han er medvirkende i to ud af de tre mål vi scorer.. Jovist skulle han have puttet én ind, men jeg tror ikke du skal være så bekymret.

      Jeg tager hellere et straffe, et rødt til modstanderen og en assist fra Kvistgaarden, fremfor at han selv laver én.
     
    • @magnuto Rado har været super på bolden i mange kampe nu, men fordi folk har det billede af ham som de har, og med rette, skal han lave 1 dårlig aflevering og så er det det de husker..
      3 enige · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder