
Foto: Adam Møller Karlsen ©
Vallys udgik fra træningen: For tidligt at sige noget
Nicolai Vallys har haft en sæson indtil videre, hvor han har siddet meget ude med en skade. Han blev skiftet ind i derbyet, men måtte lade sig udskifte igen. Landskampspausen var dog god for offensivspilleren, som fik ro og kom tilbage i fuld træning.
Han blev skiftet ind mod Sønderjyske og var afgørende, da han stod fadder til Brøndbys 2-0-mål. Torsdag var han og holdkammeraterne på træningsbanen, men i spillet til to mål tog Vallys sig pludselig til knæet, humpede lidt og gik ud på sidelinjen. Her stod han lidt, inden han gik mod omklædingsrummet.
- Det er for tidligt for mig at stå og sige noget om, lød det fra cheftræner Jesper Sørensen efter træningen.
- Folk må da gerne træne færdig, det er vi gladere for, hvis de gør, end hvis de ikke gør.
Frederik Alves var også på træningsbanen og gik ind tidligere end resten. Han kommer ikke i spil til søndagens kamp i Silkeborg, men nærmer sig og kan være i spil til de følgende kampe mod Vendsyssel og FC Nordsjælland. Ohi Omoijuanfo er stadig på vej tilbage fra en skade og er heller ikke i spil til søndagens kamp i Søhøjlandet.
Kevin Tshiembe måtte forlade træningen med is på læggen, mens Marko Divkovic også gik lidt tidligere ind.
- Det må vi lige se. Han spillede i mandags, så vi skal lige se, hvordan det ser ud med det.
- Men jeg gør mig ikke så store bekymringer, før jeg har noget at bekymre mig over, lød det fra Jesper Sørensen.
Brøndby IF spiller søndag aften på udebane mod Silkeborg IF på kunstgræsset på JYSK park.
Deltag i diskussionen
Ibber 19. september 2024
RommeTilPhiriOgSå 19. september 2024
preben
Betalende bruger
19. september 2024
---
19Magic64 19. september 2024
Biffen 19. september 2024
preben
Betalende bruger
19. september 2024
Kepgar 19. september 2024
---
Per Pøl
Betalende bruger
19. september 2024