Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
Vigen inden AaB: Næste skaktræk er op til os
Søndag aften jagter Brøndby revanche mod AaB. Det er blevet til to nederlag til aalborggenserne i denne forårssæson. Senest leverede Brøndby en skidt indsats og tabte 2-0 i Aalborg og tidligere på foråret vandt AaB 3-2 også i Aalborg. I begge kampe er Jacob Friis' mandskab kommet ud i et højt pres og er lykkedes med at stresse Brøndby-spillerne til at lave fejl.
Nu er næste skaktræk op til Brøndby, lyder det fra midtbanespilleren Lasse Vigen, som forventer at AaB vil forsøge med det høje pres igen.
- Jeg forventer, at vi kommer på banen med det udtryk, som vi har gjort i langt størstedelen af kampene - pånær blandt andet de to udekampe i Aalborg. Vi er nødt til at komme ud og have mere tro på, at vi kan spille igennem det høje pres. Vi skal spille på den måde, vi tror på, men stadig også ved, hvordan de gør det, og kan rette i forhold til deres høje pres. Det har vi allerede arbejdet på i ugen og det vil vi fortsætte med indtil søndag, siger Vigen til 3point.dk.
- Det er gået godt for dem de seneste to gange mod os, så det er op til os nu at tage det næste skaktræk i den duel. Udover det er det også et spørgsmål om attitude og vilje, som vi manglede sammen med kvaliteten i spillet i den seneste kamp mod AaB.
Specielt tidspunkt i sæsonen
25-årige Vigen blev far til en lille dreng i sidste uge og har derfor ikke trænet så meget. Han ved ikke helt, hvor det efterlader ham i forhold til en startplads forud for sæsonens sidste tre kampe.
- Jeg havde én træningsdag i sidste uge, men tre kampe. Jeg har trænet meget lidt på det seneste, så det var helt naturligt i sidste uge, at jeg startede på bænken. Nu har vi leveret et par gode præstationer i streg efter AaB-kampen, så jeg ved ikke, hvor jeg står. Det er et lidt specielt tidspunkt på sæsonen, hvor det er ved at være slut. Det handler bare om at stille det hold på banen, man tror kan få sejrene.
- Min fysik har det fint nok, men det har været en hård periode i forhold til de mange kampe. Loadingen har været nødt til at være, som den har været, slutter han.
Brøndby tager imod AaB på Brøndby Stadion på søndag med kickoff klokken 18.00.

Deltag i diskussionen
Jensen
Betalende bruger
17. juli 2020
Skævben 17. juli 2020
Christian Brøndbyman 17. juli 2020
Christian Brøndbyman 17. juli 2020
Uche 17. juli 2020
Tanken 17. juli 2020
---
Mærsk
Betalende bruger
17. juli 2020