Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Viktor Kynde efter sejr mod Esbjerg: Denne gruppe har fortjent at vinde

 
Efter Brøndby U17 sejr mod Esbjerg tog 3point.dk en snak med cheftræner, Viktor Kynde, om kampen og om det holdet nu står foran i sæsonafslutningen.

    • Jakob Kjærgaard
      4. juni 2025 - Klokken 12:42
  • Jakob Kjærgaard
  • Jakob Kjærgaard
    4. juni 2025 - Klokken 12:42

Brøndby U17 besejrede tirsdag eftermiddag Esbjerg med 2-1 på hjemmebane og spillede sig således et skridt nærmere guldet i U17-ligaen. Det er sket på bagkant af en imponerende sæson, hvor Brøndby har spillet på et højt niveau og med mange førsteårsspillere fra årgang 2009 (8 i startopstillingen mod Esbjerg) og det imponerer cheftræner, Viktor Kynde, at holdet har leveret på et sådant niveau at man nu spiller med helt i toppen;

- Det er flot. Det er virkeligt flot af drengene. Vi spiller med en klar overvægt af førsteårsspillere (årgang 2009, red) og så er der en rigtig, rigtig dygtig - også ledelsesmæssigt -  gruppe af de ældste (årgang 2008 red), som hjælper det her hold helt enormt. De yngste er jo bare yngst, men de er også utroligt dygtige og det er derfor, at det kan lade sig gøre. De leverer bare på det her niveau, som er topniveau i ligaen. Det er imponerende. Altså, det er virkelig imponerende af de drenge. Det er også et imponerende arbejde, som har ligget førhen her i Masterclass ift. at gøre dem klar, så de kan træde ind og være konkurrencedygtige i U17-ligaen. Men det er også rigtig meget på ryggen af nogle 08'ere som virkelig, virkelig, er dygtige. 

Tirsdagens præstation mod Esbjerg nåede måske ikke det højeste niveau, men Viktor Kynde var dog tilfreds med mange dele af spillet;

- Jeg synes vores præstation i dag var godkendt. Noget af det vi gerne ville var at forbedre vores spil på bolden fra de seneste kampe og det synes jeg vi gjorde. Vi har mange gode angreb og vi lykkedes med at kombinere os ind centralt. Det er det her med, at modstanderne er så bevidste om at lukke det centrale rum, når de spiller mod os og i dag fandt vi nogle andre veje derind. Det var positivt. Vi finder mange af de postioner vi leder efter i mellemrum og egentlig også i bagrum - og så manglede vi måske lidt at lave endnu større chancer og flere mål. Det er ikke fordi, at vi vader i store chancer, men vi vader i gode muligheder for at lave store chancer. Det her hold har jo scoret fire mål i snit pr. kamp og dét at vi så har en enkelt kamp, hvor lige dén del ikke er på 10 ud af 10 det lever vi med. 

Han fortsætter;

- Jeg var egentlig også tilfreds med det vi så i presset. Det lykkedes ikke altid, men vi holdt fast i det fordi vi oplevede, at det ren taktisk fungerede og spillerne udførte det. Og så er vi også tæt på - især i 1. halvleg - at lave mål efter høje erobringer. Der, hvor vi ikke er helt glade, er det lavere forsvarsspil. Det er i virkeligheden nok også bare et tegn på, at det er der vi bruger det mindste af vores krudt og fokus. Men vi var lidt sårbare i det lave forsvarsspil og taktisk kunne man godt se, at det ikke har været noget, som vi har haft ret meget fat i. Samlet set synes jeg det er godkendt i dag og vi bør også vinde kampen mere komfortabelt målt på præstationen.

Med en sejr mod Esbjerg kunne U17-holdet for alvor tage et flot skridt mod guldet. Det betød også, at det var en kamp med lidt mere på spil end vanligt og der blev truffet nogle beslutninger, som man måske ikke ser tidligere på sæsonen - eksempelvis ved at gå over i en femback-kæde i de sidste minutter. Viktor Kynde forklarer, hvor han også sender roser mod holdet, som arbejdede benhårdt, hvilket kendetegner denne gruppe;

-  Betydningen af kampen er jo stor og der bliver truffet nogle beslutninger, som jeg ikke nødvendigvis tror man træffer i oktober. Men grundlæggende spiller vi jo på en måde, som vi tror på og derfor er det forkert at lave noget om fordi der er noget på spil. Men virkeligheden er jo en anden. Virkeligheden er jo, at vi bliver lidt stressede og nervøse og spillerne bliver lidt stressede og nervøse, men jeg synes de håndterer det rigtig godt. De håndterer det rigtig godt, at det er en kamp med meget på spil og at det er en kamp som bliver bøvlet, men alligevel føler jeg, at de næsten hele vejen igennem holder roen. Men det er klart, at man mærker det på en hårdere og lidt mere direkte tone - og ja, lidt mere stress i det hele. Jeg ser dog et hold, som arbejder benhårdt og når det er allersværest backtracker 80 meter og når det er allersværest går i pres, vender sig rundt og går i pres igen. Et hold, som hjælper hinanden og som virkelig, virkelig gør sig umage. Og det er jo det allerfedeste i lidt pressede situationer. 

Da Viktor Kynde afslutningsvist bliver spurgt  hvad det vil betyde for ham at vinde U17-ligaen understreger han, at det handler om drengene og at de har fortjent kronen på værket efter at have arbejdet så hårdt gennem hele sæsonen.

- Jeg har jo stået i den situation før (i 2023 da U17-holdet også vandt mesterskabet, red) og jeg kan godt trække på nogle erfaringer fra tidligere. Det handler rigtig meget om bare at gøre det vi plejer. Det er det vi bruger mest krudt på. Vi er jo kommet herhen fordi vi gør nogle ting godt og de har vist sig at fungere så nu handler det meget om at holde fast i de ting. Det er noget af det, som vi snakkede meget om dengang og noget af det vi gør nu. 

- For mig handler det om drengene. For mig handler det om, at jeg synes, at de virkelig har fortjent det. Jeg vil virkelig blive stolt og glad på deres vegne. Når man ser dem knokle så hårdt hver dag, de møder ind til styrke tidligt om morgenen og de lægger så meget i det. Og jeg under dem det. Nu er vi så tæt på og nu er det noget, som betyder noget at kunne få lov til at se dem vinde. Denne gruppe har i den grad gjort så fortjent til at vinde. Det er der mit fokus ligger lige nu. 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Ny kontrakt til Kynde og så giv ham ansvaret for u19 efter sommer.
    1 enig
     
    • @Ahijado hvorfor?
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder