Foto: Teis Markfoged ©
Vild stime for Younis: Udvist og tre målinvolveringer
Det har ikke i første omgang været en succes for Marcus Younis at være Brøndby-spiller. Australieren, der kom til i sommer er da også blevet sendt på leje til hjemlandet og Melbourne City FC. Her får han derimod en masse spilletid og præsterer en del målinvolveringer.
Younis blev hentet til Brøndby i slutningen af sommervinduet 2025 fra Western Sydney Wanderers, der aktuelt ligger sidst i A-League. Kantspilleren har siden skiftet tilbage til Australien spillet otte kampe for Melbourne City, der ligger fire pladser over, på 8. pladsen. Her har han præsteret at score tre mål og lavet tre assist.
Det ene mål og to assists kom senest, da den Brøndby-ejede kantspiller var på banen mod netop sin gamle klub Western Sydney Wanderers. Det var altså en smule vild kamp for lejespilleren. Og ikke nok med det offensive output skulle kampen også blive det mere spændende, da Younis fik sit andet gule kort i kampen i 67. minut, da han ikke fik orienteret sig ordentligt og ramte en modspiller på hælen i luften.
Målinvolveringerne, der blandt andet indeholder et oplæg til tidligere Brøndby-spiller Elbasan Rashani, og udvisningen kan du se her.
Marcus Younis har kontrakt med Brøndby IF frem til sommeren 2029.

Deltag i diskussionen