Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

VM-kvalifikation: Gregoritsch vandt over Tahirovic

 
I en yderst vigtig kamp i VM-kvalifikationen vandt Østrig på udebane over Bosnien. Brøndby-spillerne Michael Gregoritsch og Benjamin Tahirovic startede inde på hvert sit hold, mens Patrick Pentz så til fra bænken.

    • Steen Sørensen
      10. september 2025 - Klokken 18:53
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    10. september 2025 - Klokken 18:53

Efter tirsdagens kamp mellem Bosnien-Herzegovia og Østrig er kampen om Gruppe H's førsteplads i den europæiske VM-kvalifikation en helt åben affære. Østrig vandt 2-1, og nu ligger de to hold lige med 12 point hver. Med fem kampe har bosnierne dog spillet en mere end alpelandet.

Mens Brøndby-keeper Patrick Pentz før første gang i meget lang tid ikke fik spilletid for Østrig i mindst en af kampene i en landskamptermin, så startede klubkammeraterne fra Vestegnen Michael Gregoritsch og Benjamin Tahirovic begge inde henholdsvis i det østrigske angreb og på den bosniske midtbane.

Gregoritsch kom frem til to gode chancer, men måtte se først et hovedstød gå over mål og et skud stryge lige forbi den ene stolpe. Det blev til godt og vel en times spil for den store angriber, mens Tahirovic blev skiftet ud i 72. minut.

På Bilino Polje i Zenica kom gæsterne fra Østrig i front ved Marcel Sabitzer i 49. minut, men blot et minut senere kunne bosniernes anfører og største stjerne Edin Dzeko bringe balance i regnskabet. Det østrigske sejrsmål blev sat ind af Konrad Laimer i 65. minut.

I næste landskamptermin til okrober skal Bosnien-Herzegovina på udebane møde Cypern, mens Østrig hjemme skal møde San Marino og ude Rumænien.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder