Foto: Teis Markfoged ©
VM-kvalifikation: Næsten fuld tid til Tahirovic i skuffende bosnisk remis
Torsdag aften var Bosnien-Herzegovina på vej mod en vigtig sejr på udebane mod Cypern i VM-kvalifikationen, men måtte nøjes med uafgjort. Da første halvleg gik ind i dommerens tillægstid var bosnierne foran 2-0, men inden pausefløjtet lykkedes det hjemmeholdet at reducere.
Den stilling holdt sig gennem hele anden halvleg, indtil Cypern dybt inde i tillægstiden fik tildelt et noget uheldigt begået straffe efter VAR-gennemsyn. Det blev sikkert omsat til scoring og slutresultatet 2-2, som kan vise sig fatal for Bosnien.
Samtidig vandt Østrig som ventet hjemme over San Marino i en sand målfest, hvor Brøndby-angriber Michael Gregoritsch havde sidste fod på to flotte scoringer. Efter VAR-gennemsyn blev den første imidlertid annulleret for offside i opspillet.
De to resultater bertyder, at bosnierne nu ikke længere selv kan afgøre, om de skal ende på gruppens førsteplads og dermed sikre sig en direkte kvalifikation til VM-slutrunden næste sommer. Medmindre Østrig taber på søndag i Rumænien.
Helt som vanligt var Benjamin Tahirovic med fra start for Bosnien-Herzegovina og fik praktisk taget fuld spilletid med en udskiftning i 89. minut. Midtbanespilleren fra Brøndby IF leverede en solid indsats på en svær udebane.

Deltag i diskussionen