Foto: Teis Markfoged ©
Waldemar Kattrup takker af i Brøndby: Skal på college i USA
Midtbanespilleren Waldemar Kattrup har næsten lige fået hue på og nu venter snart næste eventyr. Kattrup skal til USA, hvor han skal på college, men også fortsætter med at spille fodbold på højt niveau.
- Jeg skal på college på St. Johns University i New York. Jeg har fået tilbudt et schoolarship på fire år og min plan er at fuldføre hele uddannelsen, siger han til 3point.dk.
- I forhold til fodbold så er det topprofessionelle omgivelser og faciliteter omkring holdet og skolen. Så jeg skal over og spille fodbold på et af de bedste collegehold i en af de mest anerkendte conferences (ligaer), samtidig med at jeg får en bacheloruddannelse.
19-årige Kattrup skiftede til Brøndby fra Lyngby i vinter, men selvom det har været en kort tid i gult og blåt, har Kattrup nydt hvert sekund.
- Overordnet set har min korte tid i Brøndby været god. Jeg er gået til træning og kamp med et smil på læben alle dage. Desværre fik jeg nogle mindre skader lige midt i sæsonen, som gjorde at jeg kun kunne spille kampe og træne on/off. Men overordnet set har jeg været glad, og stolt hver gang jeg har trukket trøjen over hovedet.
- Jeg tror at min bedste oplevelse er at jeg fik muligheden for at spille for klubben i et halvt års tid. Det er svært at fremhæve nogle specifikke momenter, da min tid som sagt var begrænset. Så overordnet set har det bedste ved at være i klubben været oplevelsen som helhed, og den er jeg meget taknemmelig for, slutter han.
Waldemar Kattrup scorede blandt andet et mindeværdigt mål i det flotte comeback mod FC Nordsjælland i U/19 Ligaen. Du kan se eller gense målet herunder:

Deltag i diskussionen
Klipklapperen
Betalende bruger
26. juni 2021
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
26. juni 2021
Anton Dværg 26. juni 2021
MortenD 27. juni 2021
---