daniel wass
Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Wass vil forlænge i Brøndby: Jeg vil gerne spille et år mere

 
Der er fortsat ingen afklaring på Daniel Wass’ kontraktsituation, men midtbanespilleren lægger ikke skjul på sit ønske om at fortsætte i klubben.

    • daniel wass
    • Kasper Pedersbæk
      16. april 2026 - Klokken 07:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    16. april 2026 - Klokken 07:00

Daniel Wass’ fremtid i Brøndby er fortsat uafklaret. Efter torsdagens træning bekræfter den rutinerede profil, at der ikke er sket nogen udvikling siden sidst, da han blev spurgt ind til sin kontraktsituation:

- Det er mellem klubben og mig. Det jeg sagde sidst, der er ingen ændringer i, lyder det fra Wass.

Selvom der endnu ikke er nyt i forhandlingerne, er meldingen fra midtbanespilleren klar: Han ønsker at fortsætte i Brøndby.

- Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg gerne vil spille et år mere.

Wass understreger samtidig, at han ser positivt på dialogen med klubben og forventer, at parterne på et tidspunkt finder en løsning:

- Men jeg er fortrøstningsfuld. Vi skal nok få sat os ned og snakket sammen.

Den 36-årige profil går dermed ind i de kommende måneder med en uafklaret fremtid - men med et tydeligt ønske om at trække den gule trøje over hovedet også i næste sæson inden planen er han skal indtræde i en anden rolle uden for banen i klubben.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder