Marinus Larsen fra Brøndby IF kan sammen med klubkammeraten Lucas Ziegler formentlig se frem til en tur til Rusland næste forår. Her afgøres det, om det danske U/17-landshold kvalificerer sig til EM-slutrunden. Der blev tirsdag trukket lod til grupperne. Der blev også trukket lod til den indledende EM-kvalifikation i næste sæson.
Tirsdag formiddag blev der i UEFA både trukket lod til Elite Rounds for U/17-landsholdene samt til næste sæsons indledende EM-kvalifikation. Elite Rounds er den sidste og afgørende fase af EM-kvalifikationen, hvor 32 hold inddeles i otte grupper, og vinderne af hver gruppe samt de syv bedste 2’ere kvalificerer sig sammen med værtsnationen til EM-slutrunden næste år.
I denne sæson har Lucas Ziegler og Marinus Larsen fra Brøndby IF været blandt de fast udtagne til det danske U/17-landshold, så de kan måske se frem til en tur til Rusland, hvor gruppen, som Danmark havnede i afvikles i perioden fra den 25. til den 31. marts næste år. Udover Rusland og Danmark består gruppen af Finland og Serbien.
Slutrunden spilles Estland fra den 21. maj til den 6. juni. Udover de to nævnte Brøndby-spillere har også Filip Andersen været på U/17-landsholdet i løbet af sæsonen.
Næste kvalifikation starter i Serbien
Det nuværende U/16-landshold skal i næste sæson forsøge at kvalificere Danmark til EM-2021 for U/17-landshold på Cypern. I den indledende gruppepil kvalifikationen kom Danmark i gruppe med Armenien, Letland og Serbien med sidstnævnte som værter. To hold samt de fire bedste 3’ere i de ialt 13 grupper går videre til Elite Rounds.
Fra Brøndby IF har Hjalte Andersen i denne sæson været fast mand på det danske U/16-landshold, mens Solomon Opoku også har fået spilletid. Endvidere har August Carlsson været inde i landstræenerens overvejelser.


Smid en kommentar