Fodbold live resultater




Analyse: A-kæden og skyggeholdet, hvordan står Brøndby før sommerens transfervindue (1.del)?

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 13. juni 2024

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen har en opgave i at strømline truppen i Brøndby efter den spillestil, der blev begyndt kørt ind på holdet ved ansættelsen af Jesper Sørensen i januar 2023. Brøndby skulle have en retning, en spillestil, efter nogle tumultariske år post-Zorniger, hvor Niels Frederiksen flere gange blev efterladt med en trup, der stak i flere forskellige retninger og med flere forskellige kompetencer, og bedt om at få det bedste ud af materialet.

En defineret spillestil giver en “GPS” for at agere på transfermarkedet. Det sætter nogle rammer at søge spillerne ud fra, når man ved, hvordan man vil spille og hvilke kompetencer der kræver på de forskellige positioner.

Her kommer trupgennemgangen (1.del) med fokus på keepere, stoppere og wingbacker. Den øvrige trup bliver behandlet i særskilt analyse i den kommende uge.

Keepergruppen - et klart hieraki og et spørgsmål

Patrick Pentz er ubetinget nummer et. Længere er den ikke. Og netop med hans tilgang tidligt (og før det overhovedet er åbnet) i transfervinduet, så er hierakiet i keepergruppen hakket i granit. Thomas Mikkelsen blev belønnet med endnu et år på kontrakten, logisk når man inkluderer værdien i at holde en erfaren mand in-house med hvad det indebærer af kendskab til kulturen, træningsstabil og som ikke brokker sig over at være et ubetinget andetvalg.

Jonathan Ægidius har ingen fremtid i Brøndby. I den overståede sæson var han kun på bænken i de fire kampe der blev spillet inden Pentz blev hentet til og hvor Mikkelsen stod fra start. End ikke Future Cup kampene har han stået majoriteten af. Er fyldt 22 og når han ikke nu vurderes klar, så bliver det ikke i Brøndby.

Prognose: Pentz sikret på en kontrakt frem til 2028, Mikkelsen er reserve for nu. Ægidius kæmpe kandidat til at blive udlejet eller solgt. Skønnes ikke at have en fremtid i Brøndby. En William Sonne-Schmidt kunne meget vel tænkes at komme i spil til samtræning som det unge skud på stammen.

Stoppere - De startende tre, reserverne og dem uden fremtid

Jacob Rasmussen, Frederik Alves og Jordi Vanlerberghe. Favoritterne til at starte i bagkæden, og dem med en stensikker fremtid (med mindre en udenlandsk klub kommer på banen med en transfer) i Brøndby. Alle tre sikret på kontrakter med tilpas længde.

Bagved står en broget skare. Henrik Heggheim er færdig i Brøndby. Har vist potentialet, men har været for svingende og når Brøndby henter en 27-årig belgier, så er denne købt som starter og ikke reserve. Plus Heggheims kontrakt udløber om et år.

Kevin Tshiembe kunne meget vel stå foran et udlandseventyr. Et år tilbage på kontrakten og med udsigten til ikke at blive startende kan skubbe Tshiembe afsted til udlandet allerede nu. Virker på mange måder fortid i Brøndby, har kæmpet med koldblodigheden og kvaliteten det seneste år.

Rasmus Lauritsen er en dyr reserve. Meget dyr. Indkøbt som forsvarsleder og starter, men har reelt kun spillet så meget i foråret pga skaden til Alves. Mangler kompetencerne til at spille i den stil Brøndby søger under Jesper Sørensen. For nuværende manglende udsigter til andet end at være backup. Ville under andre omstændigheder være et emne til transferlisten, men ingen klubber i Danmark vil hverken betale summen eller lønpakken.

Ludwig Vraa har ikke været i truppen til en eneste kamp på seniorniveau for Brøndby i 2023/24. Ikke spået til at være på vej ud af døren her og nu, men til gengæld på vej ind i et meget afgørende år. For i sommeren 2025 har den unge stopper kontraktudløb. Så han har et år til at vise en udvikling, der skal flytte ham frem i hierakiet. For her og nu er han langt fra, og kontrakten i 2025 bliver ikke forlænget som det ser ud ud.

Nedefra kommer Philip Søndergaard, der nyder godt med succes på U19-holdet. En spiller med et stort potentiale, og som banker på til at være aktuel til at samtræne med førsteholdet og vise sig frem.

Prognose: Der er tre sikre kort, en rutineret backup og en ung (Vraa) spiller som forventede i gruppen af stoppere. Det virker ikke urealistisk at kun en af enten Heggheim eller Tshiembe får lov at smutte, for ikke at komme i undertal. Der skal ikke hentes noget nyt blod ind, kvaliteten er sikret.

Wingbacker - et område uden behov for fokus nu

Til venstre skal Marko Divkovic spille, til nøds kan Christian Cappis (sålænge han er i klubben) agere backup. For i kulissen lurer unge Lukas Larsen. Hans vej skal ikke gøres længere, så at Divkovic bliver i Brøndby som naturlig starter er helt fint. Vejen skal ikke gøres længere for Lukas Larsen, så intet behov for indgående transfers her.

Kontrakterne er fornuftige her, ingen med umiddelbare udløb. Alt roligt på venstre wingback.

Til højre er Klaiber en bærende spiller, en leder i truppen, der har sat barren højt. Kontrakten udløber i 2025, og her skal CV få fyldt blækhuset op og skrevet en forlængelse på et år eller to.

Bagved er Sebulonsen klar. Nordmanden viste sig rigtig flot frem i slutningen af sæsonen, og bragte sig i spil til at være backup eller konkurrere til pladsen (både ved skade, karantæne eller sparetid til Klaiber, eller hvis hollænderen skulle blive brugt andetsteds på banen). Sebulonsen er stadig på en fornuftig længde kontrakt.

Kevin Mensah fortjener hyldest for det han har opnået i Brøndby. Men fremtiden ligger ikke i Brøndby. Kaptajnen er reelt set på vej ud - om det sker nu eller til vinter hvor kontrakten udløber, uanset hvad spiller han ikke i Brøndby, når det bliver 2025.

Justin Che... Where to start. Har været udlejet til ADO Den Haag, spillede fast indtil marts måned, hvor en skade tog ham ud af spillet. At dømme ud fra det han viste i Brøndby før udlejningen er det ikke en spiller med den store fremtid i Brøndby. Forventningen er at han genoptræner i klubben før der tages stilling til fremtiden. Men i spil til minutter virker ikke super realistisk nu og her.

Prognose: Kevin Mensah stiger ind i et exit. Ellers er wingbackerne godt besat, og det endda med kvalitet i begge sider. Justin Che er et totalt usikker kort. Hvilket niveau kommer amerikaneren reelt med? Det står stadig meget uvist hen.




Deltag i diskussionen




  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      13. juni 2024   

  • Rasmus Lauritsen...nej han er ikke god nok, teknisk, til at være fast starter, i superligaen vel at mærke.
    Dog ser ham værende bedre i europæiske sammenhæng, da vi der ikke skal spille lige så offensivt og oftere vil stå tilbage og skulle forsvare eget felt.
    I de kampe vil jeg tro Rasmus Lauritsen vil komme til sin ret.
    Til trods for de fejl, mål og kort Lauritsen har kostet, ser jeg ham som den bedste blandt Kevin Tshiembe og Henrik Heggheim.
    Et andet nedslag jeg vil ind på her er Frederik Alves, ja han gjorde godt i efteråret, indtil han blev skadet og det med skader har vi set for meget af fra hans side, jeg ville som træner ikke stole på at han vil kunne holde hverken ½ eller hel sæson.
    Derfor mener jeg at vi skal skille os af med Heggheim, Tshiembe og Mensah.
    Få Clement Bischoff væk fra det forsvar.
    Finde et alternativ til Alves og til Marko Divkovic
    Fylde ud med MasterClass spillere .
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @JJOLSEN håber ikke vi bare skal stå og forsvare kampene i Europa. S bliver det ligesom under Niels
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Lauritsen tænker jeg kan bliver den store overraskelse i den kommende sæson, hvis han får en god opstart med fast spilletid og ingen skader. Tror mest af alt det handler om manglende rytme, håber han får gennembruddet med den rette rolle i forsvaret.
    1 god kommentar

  • Ægidius fik en lang kontrakt for ikke så lang tid siden, jeg tror at man tror på ham stadig. Udlejning måske ja.

    Der mangler en kvalitets venstreback til de mange kampe, som forhåbentlig kommer og hvis der kommer skader eller formdyk hos dickovitz. Larsen er for langt fra endnu, og når han er klar kan dickovitz være et salgsemne.

    Tiembe kunne godt blive somback up, hvis han vil. Ellers mangler vi en venstrebenet stopper. Det er hverken Philip, Lauritzen eller Vraa.

    Lauritsen er et fint alternativ til den centrale plads, han kender systemet. Vi skal ikke til at køre en ny ind. Ud: Heggheim og Mensa Udleje: Vraa og Ægidius Forlæng: Tiembe Ind: Venstre wingback og en side-stopper
    1 enig

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      14. juni 2024   

  • Tak for spændende læsning, en ting jeg dog savner når fokus på spillere og hvordan de passer ind i den spillestil som Jesper praktisere.

    Er hvordan ser du træner fremtiden, en analyse af det kunne være sjovt.

    For Jesper Sørensens kontrakt udløber i 2025, forlænges den her til sommer? Eller er man ikke så sikker på ham alligevel og man vælger at vente til vinter for at se hvordan første del af sæsonen går?

    For meget kan ændre sig, såfremt træneren ikke længere er Jesper S, så hvordan står han i følge det?

    Tænker det ligger lidt i kortene at han forlænges, når man har hentet Henrik Hansen som assistent ind og solgt det store træner talent Menno, som vi er mange er triste over skulle slippe.

    CV står vel rimelig sikkert i ledelsen, er hans kontrakt på tid ?
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • @GARFIELD Artiklen handler jo om spillertruppen og ikke trænerstaben....!
      2 enige

    Se 5 flere kommentarer
     
    • Kepgar
    • Kepgar   14. juni 2024   

    • @GARFIELD Fed ide for jeg må i skamme indrømme at jeg intet ved om de mange trænere udover JS. som ligger en masse arbejde i klubben hver dag, og derfor kunne det være mega fedt med en analyse af hele træner teamet herunder deres rolle i truppen, fodbold filosofi, samt deres styrker og svagheder for så at evaluere, om der ville være brug for at hive ekstra ekspertise ind. Eller bare for at få et bedre overblik over hvem de er og hvad de kan.
      5 enige · 2 god kommentar

    Se 10 flere kommentarer

---

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      14. juni 2024   

  • Tak for den rigtig gode sumering og den er vel sendt videre til CV :)

  • Kepgar
  • Kepgar   14. juni 2024   

  • Tak for en fin analyse og er enig i langt det meste.

    Men skulle jeg alligevel lege sportschef i Brøndby :) ville min prioriteter være følgende.

    Første prioritet
    backup til Alves:
    Jeg mener at det vigtigste at få på plads i bagkæden (Efter Pentz) er en backuppen til Alves. Alves er en ekstrem vigtig brik i forsvaret, det så vi bland andet efter hans lange skade i foråret, udfordringen med Alves er dog hans skades historik og tvivler på at han kan går igennem en sæson uden at blive skadet i en længer perioder (4-7 kampe).
    Den nuværende backup i RL. er efter min mening ikke god nok, især taget hans løn niveau på 300.000 kr. om måneden (se link i nederest) i betragtning, han er dårlig på bolden, langsom på fødderne og teaming i hans handlinger er katastrofale.

    Han passer bare ikke ind i den måde Brøndby spiller på og
    mener at første prioritet bør være at få skippet ham afsted da de mange lønkroner kan bruges langt bedre andre steder.

    Et evt. forslag til en backup ville jeg dog overlade til jeres fantasi, da jeg ikke er nok inde i alle de spiller der findes derude.

    Anden prioritet:
    Finde en back up til JR, hvis Ludvig ikke er klar til pladsen endnu.

    Tredje prioritet:
    Forlæng med enten Heggheim eller Tshiembe og sælg den anden, da jeg mener at en af dem gode kan udfylde pladsen som backup på højre stopper.

    Link til lønoversigt:
    https://www.broendbyforfan.dk/pentz-dribler-ind-i-top-fem-i-broendbys-loenhierarki-men-han-valgte-broendby-af-helt-andre-grunde/
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        14. juni 2024   

    • @Kepgar

      Hvis man kigger op RL løn er dyr med 300.000 kroner om måneden, så skal der dælme også kigges på Ohi med 425.000 kroner om måneden som 3 dyreste spiller

      Ærligt mener jeg både Kvistgaarden og Suzuki har langt mere værdi, end Ohi har haft, og han er alt for dyr, kontra hvad vi får ud af ham.

      Passer han ikke ind i Jespers spillestil, så må han sælges, og så må der findes en kvalitets angriber som passer bedre ind, i den form for spillestil Jesper praktisere.
      2 enige

    Se 8 flere kommentarer

  • TZAR
  • TZAR
    Betalende bruger
      14. juni 2024   

  • Tak for en god og - efter min opfattelse - rigtig skarp analyse, som jeg grundlæggende er 100% enig i. Personligt synes jeg det bliver meget spændende at se, hvor mange MC spillere, som klubben tør tage med op i SL truppen. Forhåbentlig alle de nævnte, men måske andre også kan komme på tale? Der er mange talenter i MC, men også en noget større konkurrence nu pga. GFH giver større økonomiske muligheder for at købe ind fra andre klubber. Ikke at det nødvendigvis altid er bedre end egne talenter (læs: 99 og polakken har jo ikke ligefrem været blændende succeser…)
    1 god kommentar

  • mimor1
  • mimor1   15. juni 2024   

  • Mener slet ikke Divkovic har så meget klasse som andre råber ham op til
    Kommer der også en udsendelse omkring trænerstaben. Kunne nemlig være interessant at høre forskellen på Storskov og Ahron og hvorfor vi sket ikke er i tilnærmelsesvis den samme form længere. Hvad der gør det
    1 enig · 1 god kommentar

---

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      18. juni 2024   

  • Fremragende analyse med mange spændende betragtninger.
    Glæder mig til fortsættelsen :-)
    Specielt interessant læsning omkring de unge spillere.
    En der ikke bliver nævnt, er Adam Claridge.
    Er han ikke lidt en type, som vi mangler, og hvor langt er han i sin udvikling.
     
    • TZAR
    • TZAR
      Betalende bruger
        18. juni 2024   

    • @LJS jeg tænker at Adam Claridge bliver nævnt i den næste analyse, som kommer vedrørende midtbane og angreb.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Ditka
  • Ditka
    Betalende bruger
      6. juli 2024   

  • Fremragende analyse! Var ikke opmærksom på at Lukas Larsen bankede kraftigt på døren til en reserve rolle. Var ellers smålun på Finnsson i Lyngby. Men ønsker da langt hellere at give Lukas muligheden.
    Er anden del med den øvrige trup udkommet? Kan ikke umiddelbart finde den.
     
    • Kenneth
    • Kenneth
      Betalende bruger
        9. juli 2024   

    • @Ditka
      Den ligger som podcast
      1 god kommentar

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      8. juli 2024   

  • Vi spiller som Jesper vil i 90 % af kampene, men I de vigtige 10 %, hvor vi er klare underdogs, spiller vi med musklerne.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner