• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Brøndby stillede mod AGF op med det mest defensiv udgangspunkt på midtbanen længe set i 3-5-2 systemet (som man har spillet med siden runde 12), og i høj grad kom det til at koste Brøndby dyrt, da man med Radosevic & Frendrup lå med to dybe 6’ere og kun havde Slimane som den offensive spiller af trioen. Før jul har vi set samme udgangspunkt, men der var den store forskel, at det var Kaiser der lå som den ene af de dybere midtbanespillere, en spiller som til trods stadig tog de dybe løb i feltet (og også heraf scorede en del af sine mål).

På grafikken nedenfor udstilles de problemer Brøndby havde kampen igennem, uagtet at billedet er fra slutningen af kampen. Bagkæden havde det ekstremt svært i opspillet, da midtbanen alt for sjældent gav dem muligheder for at vende spillet via dem. Positioneringen var for dårlig, og det blev ofte rigtig svært for bagkæden at distribuere bolden frem i banen. At Hedlund derudover flintrer rundt nede som centralmidtbanespiller giver mig associationer om de perioder, da Wilczek stadig var i klubben og man spillede 4-3-3, hvor spillet heller ikke fungerede optimalt og man så polakken trække dybt i banen for at modtage bolden i et frustreret forsøg på at påvirke kampen (fordi han ellers ikke fik bolden).

Afsavnet af Jung i bagkæden var stort i opspillet. Den teknisk stærke tyskers venstreben manglede ganske tydeligt, Rosted gjorde det fornuftigt, og havde også et 80% træf på sine 41 afleveringer, men man blev udfordret i opspillet, når AGF lynhurtigt og dygtigt skubbede sin midtbanekæde over i et aggressivt pres i Brøndbys opspil i venstresiden.

Nedenfor kan man se, hvordan AGF trykker Jacob Ankersen så langt over, så han er forbi midtercirklen, i et voldsomt aggressivt pres på Gammelby som boldholder. Brøndbys venstre wingback har et meget begrænset antal af muligheder (læs: ingen) udover den lange bold frem i halvrummet.

Midtbanen der ikke duede

Midtbanen var på mange måder nøgleelementet mod AGF. Uden det er fordi de tre spillere der startede isoleret set skal hænges ud for deres præstation. Men fordi de tre, sat sammen på den måde de var, udgjorde et alt for defensivt udgangspunkt, og fordi hverken Frendrup eller Radosevic har deres styrker i det fremadrettede korte pasningsspil (blot 13 fremadrettede afleveringer tilsammen i kampen). Slimane modtog kun 1 aflevering på AGFs banehalvdel i første halvleg.

Indskiftningen af Tibbling blev heller ikke den gamechanger som Niels Frederiksen givetvis satsede på. For udgangspunktet med Radosevic & Frendrup var stadig for defensivt. Ovenfor er midtbanen slet ikke afstemt da Tibbling skubber frem i et pres, for Radosevic & Frendrup bliver efter udnummeret 2 mod 3 og AGF spiller sig nemt ud af presset.

AGF angreb over venstre

Bruus startede som højre wingback, og han havde sine udfordringer i kampen. Offensivt var han hæmmet, ligesom resten af offensiven, at den totale mangel på opspil. Og defensivt var han udfordret på, at AGF meget målrettet angriber over Casper Højer i venstresiden. Ud af AGFs 11 afslutninger kom de 8 efter opspil i venstresiden, en del med Casper Højer som den direkte arkitekt.

AGFs taktiske setup er funderet i en solid organiseret defensiv, hvor man, når modstanderen er i boldbesiddelse og forsøger at etablerer et angreb, står i en 4-4-1-1 (de to kanter trækker ned på midtbanen og Bror Blume, oftest, skubber frem og bliver den evigt jagende spiller mellem midtbanen og angrebet, som skal genere modstanderens opspil).

Når AGF til gengæld angriber vil de meget gerne have backerne frem, og i særdeleshed Casper Højer i venstresiden. Centralt patruljerer Nicolai Poulsen området netop foran sine stoppere, og sikrer dem mod at komme i direkte løbedueller, da AGF helst gerne vil have lange bolde op til duel til deres udsmiderstore stoppere i Tingager & Backmann. Mod Brøndby havde AGF Benjamin Hvidt placeret et hak længere fremme, mens det så er de to kanters opgave sammen med den offensive midtbanespiller at søge i feltet. AGF vil gerne overloade det centrale rum på de tidlige indlæg som Casper Højer laver.

Tilbage til Bruus, som for ofte ikke fik skubbet frem i tide og lukket indlæggene fra Casper Højer i tide. Med 6 indlæg i snit pr. kamp er det essentielt at få lukket ham ned, hvis man vil minimere AGFs chancer for at score. Mod Brøndby lavede han 7 indlæg!

Konklusion

Brøndby havde det rigtig svært med at flytte bolden forbi AGFs første pres. De få gange det lykkedes for alvor var boldomgangen efterfølgende for langsom. Der manglede at blive besat positioner højere i banen som afleveringsmuligheder. Midtbanen blev for langt tilbage. Wingbackerne kom aldrig højt nok i banen. På toppen fik Hedlund & Lindstrøm tæt på ingen bolde at arbejde med, hvor de kunne bruge deres forcer i hurtighed og udfordringer, men fik tværtom serveret bolde i hovedhøjde til duel mod Backmann & Tingager.

Defensivt stod Brøndby forholdsvist solidt. AGF blev afvist i lige så høj grad som Brøndby ikke formåede selv at skabe noget frem i banen. Men det var primært takket være en defensiv solid bagkæde og en keeper, som var parat de få gange hvor det gjaldt.

Samlet set en utrolig ringe indsats, når man kun producerer 3 afslutninger over 90 minutter og end ikke indenfor målrammen. En indsats som simpelthen ikke er Brøndbytrøjen bekendt. Men det er ikke en enkelt eller to spilleres altoverskyggende dårlige præstation der gjorde udslaget, det var et taktisk setup der ganske enkelt fejlede.

Deltag i diskussionen