-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Mandagens nederlag til AGF cementerede Brøndbys placering midt i Superligatabellen efter 12 kampe. Cheftræner Jesper Sørensen kæmper fortsat for at finde en stabilitet i resultaterne, der kan tænde håbet om en topplacering. Spørgsmålet er nu, hvor længe han har til at finde løsningen? Står han over for en fyring, og er det overhovedet den rigtige løsning? Hvorfor står Brøndby over for de nuværende udfordringer? I denne analyse dykker vi ned i et ironisk 2024.
Brøndby har i 2024 spillet 27 Superliga-kampe med 13 sejre, 7 uafgjorte og 7 nederlag, hvilket giver et pointsnit på 1,70 pr. kamp. Men sæsonen bør opdeles i to perioder: før og efter sommerpausen.
Foråret 2024 sluttede med en negativ tendens. Udover nederlaget i sidste runde mod AGF var det ikke blot resultaterne, men også præstationerne, der svigtede. Brøndby skabte simpelthen ikke nok til at forvente flere sejre end nederlag, hvilket en negativ expected goals-difference (xG) tydeligt illustrerede; en oversigt over sæsonen 2023/24 Expected Goals for og imod kan ses nedenfor:
Efter sommerpausen har der været en markant forbedring i præstationerne, hvilket gør situationen endnu mere ironisk. Brøndby har domineret xG-statistikkerne, skabt flere chancer end modstanderne og generelt haft potentialet til bedre resultater. Men holdet har ikke formået at omsætte mulighederne til sejre, hvilket har kostet dyrt på pointkontoen.
Flere faktorer har bidraget til Brøndbys resultater. Ud over skader til nøglespillere er der et tydeligt mentalt aspekt. Jesper Sørensens røde kort mod AGF understreger, hvor presset han er som cheftræner.
Det centrale spørgsmål er: Skal Brøndby-ledelsen fyre Jesper Sørensen?
For at svare på det er det nødvendigt at dykke ned i præstationerne – ikke blot resultaterne. Hvis vi ser på de underliggende data, er der en klar forbedring efter sommerpausen. Brøndby har i højere grad skabt grundlaget for bedre resultater, selvom de ikke har fået udbytte af deres potentiale. Parallelt med dette så vi i foråret, at resultaterne var bedre, selvom præstationerne var ringere, hvilket førte til en kollaps mod slutningen.
Det mentale aspekt er tydeligt. Sørensen, som normalt fremstår rolig, mistede besindelsen mod AGF, hvilket afspejler en træner under stort pres. Det sætter Brøndbys ledelse i en vanskelig position, hvor de nøje skal overvåge udviklingen og eventuelt sætte støttende tiltag i gang.
Selvom spillestilen kan diskuteres, er det vigtigt at anerkende, at Brøndby har haft potentiale til mere i denne sæson, end resultaterne viser. Når resultaterne svigter, er det nødvendigt at se på årsagerne bag. Udfordringer som håndteringen af anførersituationen, Ohi Omoijuanfos fravær på grund af skade, og Wass’ nedrykning i hierarkiet på midtbanen har bidraget til en trup i potentiel ubalance.
Carsten V. Jensen, tidligere fodbolddirektør, antydede i sin afskedspodcast med BrøndbyLyd, at truppen stadig er mærket mentalt efter det tabte mesterskab. Og Brøndby ser også ud til at være mere mentalt udfordret end spillemæssigt, når man tager potentialet i betragtning. Sørensens seneste optræden mod AGF med det røde kort indikerer, at han muligvis ikke er den rette til at løfte holdet ud af den nuværende krise. Det røde kort indikerer glasklart en træner, der er presset og agerer langt væk fra den standard han normalt udviser. Det handler ikke om at ændre spillestilen, som klubben har arbejdet på i næsten to år, men om at finde en leder, der kan bringe ny energi til holdet og bygge videre på den etablerede spillestil og udnytte det eksisterende potentiale.
Jesper Sørensen står over for en afgørende periode. Med karantæne hængende over sig er de kommende kampe altafgørende for hans fremtid i klubben. Brøndby har ikke råd til at se potentialet svinde eller fortsætte med at levere under forventning, og skal derfor monitorere situationen meget tæt for at være klar til at træffe den fornødne beslutning om cheftrænerens virke i klubben. Sørensens dage kan være tæt på talte, hvis der ikke snart kommer en vending – og det er op til Brøndbys ledelse at afgøre, om en ny træner kan være løsningen på klubbens udfordringer. For der er ingen tvivl om at Jesper Sørensen står på det nederste trin inden næste skridt er en fyreseddel, nu vil den kommende periode afsløre den sportslige ledelses næste træk, hvor en fyring lige nu ligger og bobler.
Deltag i diskussionen
olemartin.dk 3 dage siden
Fakta er Brøndby har ikke tilnærmelsesvist så godt fodbold, som under AZ, siden han forlod klubben.
Med de offensive spillere man har og Pentz og flere stærke profiler i forsvaret, er holdet helt klar til at spille i et AZ system.
Zer 3 dage siden
Jensen
Betalende bruger
2 dage siden
JS kendte også AGFs plan, men formåede ikke at sætte holdet op til at gøre noget ved det.
Problemet for A-Z blev, at de bedste spillere forsvandt og ikke blev erstattet godt nok.
Jeg mener at spillermaterialet et bedre end de AZ havde til rådighed da han blev fyret.
Der ud over, er jeg overbevist om, at han har modereret sin ultimative stil lidt, siden han forlod os.
LØK 2 dage siden
Men truppen kunne sgu godt bruge en fast hånd og et kæmpe spark bagi lige nu. Så en AZ light ville sgu være rart.
DoctorEnigma 2 dage siden
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
3 dage siden
Kristianbs 3 dage siden
Ville bliv vild ! 3 dage siden
Ligeledes mener jeg heller ikke, han får udnyttet Wass' potentiale. Da Wass' skal dække for store rum defensivt. Dette er selvfølgelig gætteri. Men synes godt man kan samligne med andre spillere, der ikke kunne dække store rum længere, eks Kroos, Pirlo, Busquets osv. Ingen af disse spillere vil shine på samme måde, hvis de skulle spille på en 2 mands midtbane.
Mogens 2 dage siden
---
Brøndby85
Betalende bruger
2 dage siden
Når vi er udfordret, slår medfans op i banen.
Der mangler sgu hjerte og tro.
Mogens 2 dage siden
Brøndby85
Betalende bruger
2 dage siden
Jesper bragte os hen til målstregen i 23/24.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
2 dage siden
Der er vi dybt uenige, jeg er overbevist Jesper gør sit bedste og vil sit bedste for klubben
Forskellen mellem os er jeg bare ikke mener han er den bedste
Men er ikke et sekund i tvivl om Jesper giver alt for Brøndby og det synes jeg også man så med hans røde kort
En træner der kæmper, men i min verden er den kamp tabt for længe siden
Men er ikke et sekund i tvivl om han gør alt det bedste han kan, men han er bare ikke god nok desværre
TheBadBoy 2 dage siden
LJS
Betalende bruger
2 dage siden
Så det er alene op til træneren, at sætte spillerne op til, at kæmpe for evt. Guldmedaljer.
Spillerne har intet eget ansvar her...
Brøndby85
Betalende bruger
2 dage siden
SpecialOne 2 dage siden
Brøndby85
Betalende bruger
2 dage siden
Ville bliv vild ! 2 dage siden
Brøndby85
Betalende bruger
2 dage siden
AldrigArne 2 dage siden
Vi er mange, der har skreget på at JS er en god træner, men han er ikke en træner, der vinder noget. Han kommer ikke til pludselig at vinde uanset hvor meget 'support and monitor' du propfodrer ham med.
Han skulle være fyret efter han viste sit sande værd i guldstriden sidste år. Han voksede og udviklede sig ikke som leder i dét moment, hvor han skulle. Han vil vedblive med at være en god træner (som aldrig vinder noget).
Så om jeg slår op i banen eller jeg bare ved bedre end dig - det svar må blafre i vinden.
Brøndby85
Betalende bruger
2 dage siden
JS er træneren, der aldrig vinder noget - siger du.
Havde Lauritzen ikke lavet selvmål, var vi blevet mestre, og så havde JS vundet noget!!
Så JS er skyld i, at Lauritzen lavede selvmål.
Du ved naturligvis bedre end mig.
LJS
Betalende bruger
2 dage siden
Har lidt en følelse af, at vi er tæt på at få potentialet forløst, men at vi lige mangler det sidste.
AldrigArne 2 dage siden
Det er som sådan dét, som konklusionen har været for alle os, der har debatteret for at JS skulle fyres. Tænk på alle de indlæg, du har skrevet, hvor du kommenterer på debattøren frem for emnet... Der tog du i den grad fejl, fordi i dag har du opnået at have samme mening som os, der længe har følt 'han manglede det sidste'.
LJS
Betalende bruger
2 dage siden
Hvor læser du, at jeg gerne vil have J.S. fyret.
Mener vi lige har manglet det sidste, men det behøver jo nødvendigvis ikke kun at være omkring J.S.
Og ang. At være imod andre debattører, så kan jeg nu godt give igen, hvis jeg føler at mine grænser bliver overskredet
Det kan vi vel alle...
Og det står dig jo frit for, at læse mine indlæg, eller bare at ignorere dem.
jakoblundby@gmail.com
Betalende bruger
2 dage siden
Under normale omstændigheder vil jeg ikke mene, at det giver mening at fyre træneren, når den sportslige ledelse ikke er på plads. Den person/personer der skal lede den sportslige afdeling skal ansætte en træner, som kan eksekvere på den strategi som bliver defineret.
Når dét så er sagt, så synes jeg ikke at jeg kan se, at JS har de mandskabsmæssige ledelsesevner (ej heller de taktiske evner) til, at løfte Brøndbytruppen ud af og videre fra sommerens krise.
Derfor bør Birk overtage nu, og køre efteråret færdig. Derefter må vi antage, at den sportslige ledelse er på plads og kan ansætte en træner som er deres, og som kan følge den definerede strategi.
BrianGideon 2 dage siden
niear960 2 dage siden
Hvis nu en ny træner taber de første par kampe, så står vi der igen og i vil have ham fyret omgående, det er sgu for useriøst hvad der skrives i denne tråd
---
AldrigArne 2 dage siden
Jeg giver ikke en f*** for data. Jeg hader xG og alt det pseudo-videnskabelige ævl som folk bedriver på baggrund af det.
Prøv at se på holdet spille fodbold istedet. Kig med øjnene og ikke en algoritme. En algoritme kan ikke give dig svar på om vi har en vinder som cheftræner. Du kan have styr på trænergerningen uden at vinde noget som helst i din karriere. Er det dét vi søgte med Jesper Sørensen? Så fik vi det i tifold. Hvis man håbede at vinde noget med Jesper Sørensen (eller sågar kvalificere) ja, så har man fortjent sin fyreseddel. Han kommer aldrig til at vinde noget som cheftræner. Det har han slet ikke kompetencerne til.
lusk 2 dage siden
En interessant pointe, som ofte siges i BrøndbyLyd, tror det er Froulund, nemlig at xG ikke viser det sande billede, idet vi som oftest kommer bagud i kampene, og dermed jagter og producerer mere end en modstander der beskytter sit resultat.
Folk skal også huske tilbage i tiden med Jesper, hvor det omvendte var tilfældet. Vi kom oftest foran - og ikke kunne holde trykket, men gik oftest længere tilbage og beskyttede resultatet. Det viser nok også lidt om mentaliteten på holdet.
Generelt virker JS som en træner der hellere vil beskytte end opnå noget.
Lige nu vil han beskytte sit job, og vælger dermed at spille med alt for mange defensive spillere - og indretter sig for meget på modstanderen.
JS tid må være omme - aller senest til vinter.
Der er noget galt med det hold, som består af rigtig dygtige spillere - men det virker bare ikke - det kan ikke forløses, og der er brug for ny energi.
Virker til, at Wass sagen - og før ham Ohi sagen er blevet løst dårligt, så de har slidt på truppen og måske skabt nogle ting i hierarkiet. Og det ligner unægteligt, at der kun er en ting at gøre - nemlig at skifte træner. Hvor vide de 2 assistenter også skal skiftes kan jeg ikke vurdere.
DoctorEnigma 2 dage siden
Som Corlue analyserer sig frem til i denne uges Mediano Brøndby analyse, er et andet spørgsmål om JS spillestilen er på linje med hvad fansne ønsker af udtryk.
HamDenNye 2 dage siden