-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Michael Gregoritsch var Brøndbys offensive marquee-transfer.
Men første halvår i klubben er blevet alt andet end det, både Brøndby og Gregoritsch havde ønsket og forestillet sig.
Hans skæbne kan tolkes på to måder: Enten er han blevet fejlcastet til den måde, Brøndby spiller på – eller også peger pilen mod, at spillestilen i klubben skal tilpasses, hvis han skal lykkes.
Michael Gregoritsch kom til Brøndby med en tung CV-rygsæk: HSV, Hoffenheim, Augsburg, Schalke og Freiburg. En erfaren, fysisk stærk angriber, der skulle udgøre en offensiv forstærkning til Brøndby.
Handlen blev eksekveret af sportsdirektør Benjamin Schmedes - og det er ikke tilfældigt. De to har et fælles afsæt i HSV, hvor Gregoritsch blev hentet i 2015, mens Schmedes allerede var i klubben. Relationerne og kendskabet var på plads.
Gregoritsch blev hentet ind under Frederik Birk, men mindre end fire uger senere overtog Steve Cooper som cheftræner. Formationsmæssigt ændrede det ikke meget - Brøndby spillede stadig med en solo-9’er under både Birk og Cooper - forskellene lå i den 3-4-3 (de facto en 5-2-2-1) under Birk og Steve Coopers foretrukne 4-3-3.

Under Birk var det Filip Bundgaard, der blev brugt som 9’er. En teknisk stærk, bevægelig type. Gregoritsch er det modsatte. Og det kan ses i spilletiden: knap 450 minutter i Superligaen fordelt på fire starter og otte indhop, samt to mål - et på straffe mod FCK og et mod Fredericia. Majoriteten af minutter har unge Jacob Ambæk taget.
Brøndby købte i bund og grund en klassisk targetman. En angriber, der lever af sin fysik og af at blive sat op i feltet.
Gregoritsch skal serviceres. Han skal modtage indlæg, cutbacks og bolde i boksen. Han skal spilles god.
Assisten mod Vejle føles mere som en enlig svale end et tegn på en ny del af hans værktøjskasse.
Og tallene bakker billedet op. Sammenligner man hans præstationer i Brøndby med sæsonen 23/24 i Freiburg (24/25 bød på for få minutter til en sammenligning gav mening), står forskellene tydeligt frem:


Det er ikke en formnedgang - det er et systemmatch-problem.
1) Rollen på banen - Brøndbys evige 9’er-problem
Ohi Omoijuanfo, Yousef Salech, Mileta Rajovic.
Tre angribere med samme boksafslutterprofil, som enten aldrig for alvor slog igennem i Brøndby eller som fadede ud.
Fællesnævneren: volumen af skud tørrede ud, fordi de ikke blev sat op.
Gregoritsch er fanget i præcis samme mønster.
Hans kompetencer minder om Patrick Mortensen - men Brøndbys offensive struktur er ikke bygget til en Mortensen-type. Og Steve Cooper har indtil videre prioriteret en mere dynamisk, bevægelig 9’er.

2) Det største salg lurer – og han står i vejen
Jacob Ambæk.
Alle i Fodboldeuropa ved det. Brøndby ved det også.
Ambæk har taget rollen, taget spilletiden og taget fokus. Han scorer mål, han arbejder, han løber dybt, og han passer den stil Cooper vil spille.
For Gregoritsch betyder det én ting: han er for nu rykket ned som sekundær løsning, hvilket trækker tråde over til problemstilling nummer 3:
3) Et VM i horisonten - og en karriere, der kræver spilletid
Østrig skal til VM for første gang i mange år. Gregoritsch skal med - men kun hvis han spiller.
Det ved han.
Landsholdet ved det.
Og Brøndby ved det også.
Et halvt år som indskifter i Superligaen er ikke nok til at notere sig for en sikker VM-billet.
Indtil videre er konklusionen klar: Transferen har ikke været en succes. Et ganske stort stykke fra.
Men hvis der skal findes et argument for en fortsat Gregoritsch-fremtid, handler det om spillestil - ikke om niveau.
Det kræver en justering, og det kræver en prioritering. Det er nu østrigeren skal vise sin berettigelse i klubben.
Risikoen er det går som det har gået med store boksangribere i Brøndby i nyere tid: Og fremtiden ligger andetsteds.
Måske allerede fra vinterens transfervindue.
Deltag i diskussionen
NewY 25. december 2025
Brøndby85
Betalende bruger
25. december 2025
Studenterbrød 25. december 2025
Tvivler på at en topscorer fra den bedste svenske eller norske række gider spille i Brøndby desværre.
Bornholms_Granit 25. december 2025
Topscoren i Norge Daniel Karlsbakk er en Gregoritsch klon, samme statur og fysik, han er så bare kun 22 år gammel = rigtig dyr.
Af andre i Norge i toppen af topscorer listen er der jo spillere som Kasper Høgh og Peter Christiansen som ikke slog til i superligaen, henter vi en af dem vil de fleste fans jo gå op i limningen over 'middelmådigheden' der hentes.
Topscorerne i Sverige er August Priske og Ibrahim Diabate, Priske anser Djurgården for at han skal være deres dyreste salg nogensinde på over 75 mill. kr.
Diabate er en helt anden sag, rigtig god den her sæson, men i den forrige scorede han 4 mål i Superettan...
Nummer 3 og 4 på listen er midtbanespillere, hvor af den ene er 34 år gammel og den anden er et tidligere FCN talent som aldrig slog til i FCN.
Walta kan jeg så godt se som en Nartey afløser, han bliver dog nok for dyr med tanke på hans alder og kontraktlængde.
Nå det blev noget af et svar på et egentligt kort spørgsmål haha
Brøndby85
Betalende bruger
26. december 2025
Studenterbrød 26. december 2025
Som Bornholms Granit så korrekt skriver, så har vi ikke råd til at hente en proven målscorer. Fart er godt, men hvis ikke han er i stand til at heade til en bold, så løser det ingen ting.
Schmedes har udset Gregoritch som den proven målscorer vi manglede, så må vi holde os til det.
Brøndby85
Betalende bruger
26. december 2025
NewY 26. december 2025
Brøndby85
Betalende bruger
26. december 2025
NewY 26. december 2025
Studenterbrød 26. december 2025
Hvis den generelle holdning er, at Gregoritch ikke er god nok til prisen/lønnen, så falder det tilbage på Schmedes.
Jeg tror der bliver købt en kantspiller eller to i vinduet, afhængig af hvad der sker med Vallys og Nartey.
Gregoritch vil have gavn af kanter der søger mod baglinjen til indlæg, fremfor at søge ind i banen til skud.
Alternativt må Cooper justere spillestilen til de spillere der er til rådighed. Det er vel også det en dygtig træner skal kunne?
NewY 26. december 2025
Bornholms_Granit 26. december 2025
Man kan gå så langt som til at sige at den seneste store angriber der virkelig slog til var Makienok hvor at man spillede på hans kompetencer med små hurtigere typer til at slå indlæg til ham, hvor at han bare havde 10 cm. mere end de fleste angribere.
Ohi kan man også smide i puljen da han passede ind i en spillestil, men tydeligt vist ikke passede ind da man så valgte at ændre den.
del Piero
Betalende bruger
26. december 2025
Det tyder på en bekymrende brist i kommunikationen mellem sportschefen og trænerne omkring retningen.
Det bizarre er at vi jo sagde det fra start: Brøndby skal bruge en 9’er, som af typer er mere Tonny Adamsen, Pukki eller Uhre. Men man købte en, der som type ligner Rajovic, Salech og Umoijuanfo…og det er siden gået præcist som det gik med dem: fiasko, fordi de passer til det system AGF spiller, men ikke til Brøndbys måde at spille på. Nøjagtig som det beskrives i artiklen her.
Så hvorfor kan BS ikke se det?
NewY 26. december 2025
mimor1 26. december 2025
Bell, Bjørk, Mraz, Heggheim og Wikstrøm.
NewY 26. december 2025
Bornholms_Granit 26. december 2025
Lige nu virker både Gregoritsch, Younis og Uchino som spillere der er langt fra spilletid og vi må vel også sige at Tahirovic endnu ikke har overbevist at han har været alle de penge værd som han er købt for og han har altså kostet tæt på det samme som alle de 5 du omtaler har kostet tilsammen.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
26. december 2025
Ofte er der jo også en tilvænningsperiode, ligesom når vi f.eks selv, skifter arbejdsplads.
Der er flere eksempler på spillere, der ikke slog igennem med det samme, for så at blive væsentlige, og populære profiler, senere hen.
Bif for livet 26. december 2025
Beviser for mig du er som jeg altid har sagt en medløber der går som vinden blæser FØJ
Bornholms_Granit 26. december 2025
Men vi kan vel også blive enige om at Tahirovic ikke har overbevist endnu, især ikke med det beløb der er betalt for ham som et af de dyreste indkøb i klubben nogensinde.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
26. december 2025
Og fortsat en glædelig jul til dig.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
26. december 2025
Medgiver at jeg også er lidt skuffet over Tahirovic.
Har lidt svært ved at bedømme ham, men ser ham umiddelbart som en 8'er.
Er dog ikke helt klar på, at afskrive ham endnu.
Hvad er dit take på Spierings?...
Bornholms_Granit 26. december 2025
LJS
Betalende bruger
Top debattør
26. december 2025
Vi mangler i den grad, en klassisk 6'er, til at skabe den rigtige balance på holdet.
Og mon ikke der arbejdes, på netop dette, fra Schmedes og Coopers side.
Vi må afvente og væbne os med tålmodighed og se hvad der sker.
Bif for livet 26. december 2025
Bagvendt jul din vej
LJS
Betalende bruger
Top debattør
26. december 2025
Takker ærbødigst mr. 130 IQ.
Bif for livet 26. december 2025
Studenterbrød 26. december 2025
---
Bif for livet 26. december 2025
31 år og vi skal lige huske på en ting som måske ikke nævnds at han passer godt til Brøndbys meget unge talentfulde spillere af angribere, som nu har fået en rutineret angriber med masser af god erfaring at læne sig op ad og lære ad. Det jo ikke sådan at han slet ikke har leveret i klubben 2 mål og 1 assist i 10-11 kampe er jo ikke sådan han ikke har bidraget med noget
Men før nogen kalder ham det ene og andet, så er 59 mål i 270 kampe ikke fantastiske tal, så måske er han også købt ind som en læremester for de helt unge af vores spillere synes fx Ambæk har efter hans ankomst udviklet sig mere og mere.
Så når nogen herinde i artikel skriver at Benjamin slet ikke har leveret, burde man også se hvor og hvad hans opgave også har været i sin ankomst i klubben
Måske har vi fans bare sat næsen alt for højt op i forhold til hvad man reelt bør forvente og hans opgave i Brøndby også har været nemlig lære de unge angribere til blive bedre
Derudover har han leveret par mål og en assist og Cooper har netop op til flere gange efterlyst kant spillere som vi tydeligt mangler, en Sebastian s. Ville have været en gave for en spiller som ham, måske når vi får nogen er langt bedre end dem vi har i dag til komme ud og slå indlægget så vil vi også se Cooper bruge ham langt mere.
Så måske skal man vente med sælge skindet før bjørnen er skudt.
Ligesom han også ved det er hans efterår da han sagde ja 31 år er jo ikke en ung spiller, men en spiller der langsomt vil miste fart og måske få mindre spilletid i sine klubber.
God anden juledag
NewY 26. december 2025
Studenterbrød 26. december 2025
Binks har været et pletskud, men der er godt nok også mange, der ikke er lysende stjerner.
Köhlert er god offensivt og på dødbolde, men defensivt har han været for uopmærksom.
Villadsen har haft muligheden for at slå Klaiber af startelleveren, men han har heller ikke været overbevisende defensivt. Alt for mange fejl i kritiske situationer.
Fukuda har været OK uden at vise samme kvalitet som Suzuki. Det var dog heller ikke forventet, så han er bestået.
Uchino har været usynlig. Indtil videre er det spild af lønkroner, men han er fortsat ung og kan forbedre sig.
I alt OK køb af Schmedes men ikke noget der er himmelråbende fornemt. Det er bare min mening…
AB76 10 dage siden
Hvad synes du om personer der har flere profiler herinde?
Kristianbs 26. december 2025
NewY 26. december 2025
Kristianbs 26. december 2025
NewY 26. december 2025
mimor1 26. december 2025
Elsker Ambæk og tror virkelig på ham, men nogen gange kan man godt blive træt af at ligegyldigt hvordan MC spillerne gør det, så er det ok. Men andre spillere er bare dårlige.
Vi så det også med P. Han var tæt på banens dårligste i de sidste 2 kampe, men det vil ingen nævne pga hans alder.
Så bliver det unuanceret og meget uprofessionelt, og så passer det måske meget godt til Brøndby. Desværre
NewY 26. december 2025
A-John 26. december 2025
Hvis G skal have succes i BIF, ser jeg det måske snarere sådan her:
1) Enten lærer han at presse - hvilken han aldrig sådan rigtig har gjort før
2) eller også skal vi sætte en ny type presspil op, hvor 9'eren ikke behøver være lige så aktiv.
Og hører til analysen ikke også at, Ambæk jo ikke har været så overbevisende som 9'er. Altså hvor mange min. har han fået og hvad blev hans XG mv.? Vi kan jo godt lide ham, men så overbevisende har hans præstationer måske heller ikke været.
Jeg tror, at Cooper har famlet lidt rundt her i perioden op til vinterpausen, fordi han gerne ville give mange en chance og se dem an i forskellige konstellationer. Og det er så også ok. Men jeg forventer nok, at han er i stand til at sætte nogle ting sammen i løbet af foråret, hvor man kan se, hvad det er, han gerne vil.
For der har jo ingen slinger været i valsen i hans tanker om fire-backkæden. Det har været de samme centrale to fra starten - ingen eksperimenter der overhovedet. Men alle andre steder har han søgt og søgt.
Lad os nu se, hvad der sker i løbet af transfer-vinduet. Jeg ku' da godt bruge lidt flere julegaver.
---
Chris1988 1 måned(er) siden