• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

I sommeren 2019 overtog Niels Frederiksen et hold der skulle bygges op fra bunden efter profilsalg og en tung afslutning på resterne fra Zorniger-æraen. Et fundament blev støbt, efter holdet i en rodet indledning på sæsonen havde forsøgt sig med forskellige taktiske udtryk, i runde 12 mod FCK, hvor Niels Frederiksen justerede holdet til en 3-5-2.

Det taktiske skifte til 3-5-2 med fokus på direkte spil skifte blev indledningen på det der skulle blive et mesterskabsvindende Brøndby-hold. For trods en tung afslutning på 19/20 sæsonen anede man konturerne af det billede Frederiksen var ved at male. De blågule havde brugt sæsonen på at fintune en defensiv soliditet, hvor man gav mindre og mindre væk til modstanderne - om end offensiven på daværende tidspunkt begyndte at blive mager op mod sæsonslutningen, hvor Brøndby blandt andet havde tæt på en chancetom kamp mod AGF der sluttede 0-0.

Brøndby præsterede dog generelt over tid stabilt. Kigger vi på expected goals data fortæller det os en smule om hvordan maskinrummet hos de blågule fungerede. For set over tid præsterede Brøndby et plus på expected goals difference - altså skabte man flere chancer end modstanderne. Man havde bare ikke formået at tappe det fulde potentiale endnu, og scorede stadig ikke helt nok.

Slave af successen

Det der sluttede med at blive en guldsæson for Brøndby havde fundet sit defensive fundament i 2019/20 sæsonen, men hvor evnerne til at konvertere chancer til mål ikke var faldet i hak den sæson, så faldt tingene i hak i 20/21. Brøndby vandt især guldet på stabilitet qua en evne at placere sig i plus på føromtalte chancekonto, hvor en stærk defensiv sikrede topscorer Uhre ro til i ekstrem grad at konvertere sine chancer til mål.

I 20/21 sæsonen præsterede Brøndby sin bedste expected goals difference pr 90 min under Niels Frederiksen, da hans hold snittede 0.39 xGD pr 90 min (fulgt op af et faktisk måldifference på 0.62 pr 90 min). Det svarer lettere simplificeret til at Brøndby i hver kamp skabte sig selv en stor chance mere end modstanderne, og med en topscorer som Uhre på banen var der serveret guld på middagsbordet.

Da efterfølgeren til guldsæsonen tog sin begyndelse i juli 221 fortsatte Mikael Uhre med at overproducere i forhold til det output man statistisk kunne forvente på det chancegrundlag der blev skabt. Så trods flere afgange af profiler holdt topscoreren Brøndby ovenvande, og på samme tid fastholdt det Niels Frederiksen taktisk låst i den 3-5-2 der ellers tidligere havde bragt så stor succes.

For var systemet bæredygtigt, når det byggede på en konstant overproduktion af en enkelt spillers evne til at konvertere chancer til mål i en markant højere frekvens end den gennemsnitlige fodboldspiller? Fremtiden ville inden længe blotlægge sandheden.

Et skifte der ikke skete i tide

Taktisk skulle Niels Frederiksen have taget et opgør med spillestilen i efteråret 2021. For under motorhjelmen hakkede motoren - den offensive produktion dykkede markant, men Uhres mål holdt holdet flydende - og fastholdt en illusion om tingene gik. Damn if you do damn if you dont. Det var forståeligt svært at tage skridtet, men for at tage udviklingen to skridt frem havde det i bagklogskabens lys været fornuftigt at tage et skridt tilbage der.

Det offensive output stagnerede, og begyndte i meget forudroligende hast at droppe i foråret 2022 efter salget af Mikael Uhre til MLS. Det drop stoppede aldrig under tiden med Niels Frederiksen, og holdet nåede et historisk lavpunkt i 222/23 sæsonen, hvor det en overgang lå og havde et løbende gennemsnit på under 1.0 i 10 kampe.

Ovenfor er visualiseret xG og xGA - altså chancer for og imod - fra sommeren 2019 indtil november 2022. Nedturen er ikke nyfødt, men har været fostret et stykke tid. Allerede tidligt i 21/22 sæsonen pegede data den forkerte vej. Brøndby skabte færre chancer, tillod flere imod, men havde den medgang i variansen af resultaterne i en håndfuld kampe samt en topscorer der leverede målene.

Kvaliteten i truppen?

Den åreladning som Niels Frederiksen kunne se sit hold blive udsat for efter mesterskabet - og i det efterfølgende vintervindue - kostede cheftræneren en række bærende profiler, hvor deres output ikke i første instans blev erstattet i tide. Kvaliteten dalede og det kostede omgående i præstationerne på banen.

Foråret 2022 var en lang ørkenvandring for de blågule. Den offensive produktion svandt ind til ingenting, og det fundament der tidligere havde båret holdet - defensiven og dens evne til at kvæle modstandernes chanceproduktion - gik fra solidt til smulderende. En række taktiske variationer blev forsøgt, fra 3-4-3 over 4-1-2-1-2 til 4-3-3, men intet af det fik gang i motoren.

Ovenfor ses en grafik der illiustrerer Expected Goals Difference (forskellen mellem egne og modstandernes chancer) og den faktiske måldifference med et løbende gennemsnit over 10 kampe for at kigge på den langsigtede udvikling af både potentiale og faktisk præsterede mål.

Da 2022/23 sæsonen tog sin begyndelse stod Niels Frederiksen med en trup der havde tydelige mangler. Der havde, efter mesterskabet, ikke været udvist en rettidig omhu, som for alvor bed klubben i haserne. Spillet på banen haltede gevaldigt, defensiven manglede sin stabilitet og chancerne blev hverken skabt eller de der trods alt blev, de blev ikke udnyttet.

Trods forstærkningerne der tilflød holdet på transfervinduets sidste dag blev det ikke bedre frem mod vinterpausen. Løbet var kørt. Niels Frederiksen havde skruet og drejet på knapperne siden salget af topscorer Mikael Uhre, men over tid blev de underliggende data (expected goals) dårligere, og resultaterne fulgte snart efter det forventede output.

Brøndbys beslutning

Det var en fuldt ud rationel beslutning, da Brøndby i dialog med Niels Frederiksen opsagde samarbejdet, hvis vi forholder os kynisk til præstationsdata. Over tid var kvaliteten i det præsterede på banen dykket i en så markant grad, uden tegn på et markant opsving gennem hele 2022, at der skulle nye øjne på truppen.

Det var blevet sværere og sværere for Brøndby at skabe potentialet for bedre resultater i kampene (- 0.41 xGD pr 90 min), og et faktisk målsnit der ramte et minus (- 0.41 mål), så at der ikke længere var en upside at hente og med en negativ målscore kostede det i sidste instans Niels Frederiksen jobbet. En beslutning der fuldt ud kan bakkes op af dataen bag præstationerne.

Deltag i diskussionen