• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

At FC Midtjylland er forsvarende mestre skinner tydeligt igennem. For det var et stærkt hold Brøndby søndag aften stod over for i Herning. Hjemmeholdet lagde fra land i en opstilling der omvendt også viste Anerkendelse for Brøndby - i et forsøg på at få de mest optimale forhold til at dominere kampen. Jesper Hansen - Cools, Sviatchenko, Scholz, Paulinho - Cajuste, Onyeka, Evander - Dreyer, Kaba, Sisto var de 11 valgte. Her var det værd at bide mærke i specielt midtbanens konstellation og positionering på banen.

Trekanterne i halvrummet

For det var i udgangspunktet en mere flad midtbane, hvor Onyeka lå som den dybe spilopbyggende 6er, og med Evander som den venstre 8er og Cajuste som den højre 8er, hver med licens til at gå højere i banen, når spillet bød sig hertil. Men begge ligeledes med forpligtigelse til at gå med retur i banen og forsvare. Ingen 10er med friere tøjler hos FCM i topkampen. Nedenfor ses afleveringsmønstrene hos FCM, hvor det er tydeligt hvordan Scholz står som modtager af majoriteten af afleveringerne fra Jesper Hansen i målet, og at Scolz i det opbyggende spil har langt de fleste afleveringer videre frem i banen (hvor han ofte søger specielt Paulinho og Evander).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det interessante hos FCM var hvordan de etablerede to trekanter i hver side af banen bestående af backen i den pågældende side, 8eren i den pågældende side og kanten i den pågældende side. Uden at have været en flue på væggen hos Brian Priske og set hans overvejelser, så kunne det givetvist været for at strække Brøndbys tremandsmidtbane på tværs samtidig med at skabe overtalssituationer på siderne mod wingbackerne.

På kanterne var det backerne der havde licens til i høj grad at gå højt i banen og skabe bredden, mens Sisto og Dreyer kunne trække ind i banen som mellemrumsspillere. Her var det interessant at Dreyer ofte positionerede sig som regulær angriber, mens Sisto forblev på kanten, og først trak ind i banen, når han fik bolden.

Med omstillinger som udgangspunkt

Brøndby kom til Herning for at spille på omstillinger. Schwäbe - Hermannsson, Maxsø, Jung - Mensah, Bjur - Frendrup, Lindstrøm, Radosevic - Hedlund, Uhre var valgt fra start, og her var specielt midtbanen med både Frendrup og Radosevic fra start et tegn på tilgangen til kampen - nemlig omstillinger. På godt og ondt den valgte vej søndag aften.

Udfordringen viste sig i det opbyggende spil hos Brøndby. Her gik FCM højt i banen, hvor man lod Sisto og Dreyer danne førstepresset sammen med Kaba (se grafikken ovenfor), og på den måde udlignede Brøndbys tremands opbygningsspil. Og i modsætning til andre hold var FCM rigtig effektive til det, for de var samtidig utrolig disciplinerede (og modige kan man også sige) til at skubbe hele holdet med frem bagved (det første pres) - se grafikken nedenfor, hvor Paulinho skubber frem på Mensah, mens midten bliver lukket ned af Sisto og længere inde Evander.

Det betød også at det opbyggende spil blev for hektisk. Hvor Brøndby fik udfordringer centralt i banen med at finde åbne spilåbninger i forsøget på at spille sig ud af FCMs pres.

Positionerne fortæller historien

På grafikken nedenfor som viser spillernes gennemsnitlige position i boldbesiddelse. Viser glasklart pointerne for begge hold. Dreyer trak ind som regulær angriber, Sisto i halvrummet, højre bredde backer og Onyeka som bindeled, og generelt med spillerne placeret højt i banen i boldbesiddelsen. 

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mens Brøndby omvendt kun har tre spillere med en gennemsnitlig position i boldbesiddelse over midterlinjen, som et udtryk for at man var langt mere varsom med ikke at kapitulere plads til FCM på egen banehalvdel.

En anden note til Dreyers positionering på banen var hans til tider åbenlyse opgave med at lukke ned for Jung i Brøndbys opbyggende fase. Et element som bidrog til den markante udfordring som Brøndby have med denne del af spillet. Jung forsøgte at trække frem og ind i banen som 6er, men der fulgte Dreyer blot med, og overlod så til Cools at tage de lange presløb frem mod Bjur i spillet mod bolden.

Brøndby formåede ikke i tilstrækkelig grad at kapitalisere på denne taktiske justering fra Priske, som også skal have ros for at handicappe Brøndbys opbyggende spil med den manøvre. Ligesom man må tage hatten af for en offensivspiller som Dreyer der arbejdede stenhårdt i denne del af spillet. På grafikken nedenfor ser vi Brøndbys afleveringsmønstre i kampen, hvor de tykkeste streger indikerer de hyppigste afleveringer. Og her er det noterbart hvordan Jung blev elimineret i Brøndbys opspil, som blev skubbet over mod Hermannsson i højresiden. Ligesom det også viser meget godt, hvor svært det var for Brøndby at finde afleveringerne ind i midten af banen til de centrale midtbanespillere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Først kommer dag

Kampen forløb i høj grad som forventet mellem to rigtigt dygtige hold. FCM var indledningsvist mest på bolden. Men kæmpede med for alvor at nedbryde Brøndby. Det var en skyttegravskrig, hvor to tophold viste hvorfor de ligger placeret i den ende af tabellen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Boldbesiddelsen fortæller os også om kampens udvikling. FC Midtjylland med en første halvleg, hvor man sad på en stor del af spillet, men ikke for alvor kom igennem til rigtig store chancer. Med Brøndby siddende dybt på egen halvdel, konstant afventende og klar til at sende de hurtige spillere frem i omstillinger.

Brøndby skabte ved flere lejligheder en række gode muligheder for scoringer. Men kvaliteten i afslutningsøjeblikkene var langt fra god nok, og det blev aldrig til scoringer. Omvendt blev hjemmeholdet afholdt fra de helt store angrebsåbninger i en grad som må siges at være godkendt, når man trods alt spiller mod et stærkt besat hold som FCM.

Mål ændrer kampe. Desto mere bittert er det, at målet i kampen faldt efter en sekvens, hvor en række spillere i mere eller mindre grad laver en kæde af fejl som giver Isaksen en helt enorm scoringsmulighed. En dårlig clearing, tvivlsomt målmandsspil og en wingback der bliver løbet i ryggen.

Så kommer nat

Efter målet ændrede kampen igen karakter. Antageligt som en kombination af at FCM var tilfredse med at føre og Brøndby nu var tvunget frem for at jagte et resultat flyttede kampen sig i udtrykket. Brøndby fik mere boldbesiddelse, mere præcision i afleveringerne og FCM var trygge i at sidde dybere og forsvare sig, mens man kunne sende hurtige folk afsted i omstillinger.

Der var antræk til gode gennemspillede angreb fra Brøndbys side af. Man blev bedre til at finde kanalerne til de kædegennembrydende afleveringer. Men for ofte løb det ud i sandet før det blev rigtig farligt, som en kombination af en godt strukturet FCM-defensiv og fejldispositioner ved den sidste afgørende aflevering.

Ovenfor et eksempel herpå. Frendrup har en række muligheder - illustreret med hvide pile. Men ender med at smide afleveringen lige i skoene på Paulinho, og det løber ud i sandet.

Igen kommer vi tilbage til kvaliteten i felterne. For når mulighederne opstod i søndagens opgør, så var Brøndbyspillerne ikke gode nok på dagen. Ovenfor er optakten til et udmærket strukturet tålmodigt opbygget angreb fra Brøndby, man kommer fri på kanten til et indlæg, men afslutningen bliver ikke god nok.

Konklusion

To utrolig stærke hold i Superligaen krydsede klinger i et tæt topopgør, hvor Brøndby nok skabte en række fine muligheder for scoringer, men slet ikke formåede at kapitalisere på det. Omvendt så man et hjemmehold med en glasklar gameplan, som de i høj grad var gode til at udføre - bortset fra på den sidste tredjedel. Det var i høj grad en skyttegravskrig, hvor man fra begge sider var yderst opmærksomme på de kvaliteter modparten besidder.

Kampen ændrede karakter efter målet, og det vil formentlig til evighed være en diskusion, hvorvidt det var FCM som frivilligt stillede sig dybere og spillede afventende på omstillinger, eller Brøndby pressede spillet længere op mod hjemmeholdets mål fordi de blev tvunget til at forcere fremad banen for at jagte en scoring.

Brøndby havde potentialet til at få mere med fra kampen, og kan være skuffede over de ikke formåede at slå mønt på de muligheder der var - skabt mod et særdeles dygtige tophold, som bestemt ikke tillader sine modstandere så mange store muligheder i snit pr kamp. Omstillingerne sad i skabet. Defensivt var man stærke til at afvise hjemmeholdet, og afholde dem fra at slå store chanceskabende afleveringer.

Det opbyggende spil var derimod ikke tilfredsstillende, og der var for meget uro på bolden. Man formåede ikke i tilstrækkelig grad at spille sig forbi FCMs pres, som gjorde at man ikke i tilstrækkelig grad fandt en større balance mellem at spille direkte og spille sig op igennem det første pres.

Deltag i diskussionen