Fodbold live resultater




Analyse: Thomas Nørgaard afslørede i virkeligheden sin vigtigste opgave med få sætninger

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 4 dage siden

Thomas Nørgaard er ny træner i Brøndby. Hentet ind efter mere end tre år i spidsen for Sønderjyske, hvor han har været med til at løfte Haderslev-klubben op over dens økonomiske potentiale for at bokse med senest helt oppe i top seks.

Hvor står Brøndby?

Frederik Birk var den interne rekruttering efter Jesper Sørensen, men lykkedes aldrig med at skabe den stabilitet, der kunne give ham et længere mandat. Birk var eksplicit i sin tale om spillestil og udtryk, men fik aldrig omsat ordene til en positiv udvikling på banen.

Efterfølgeren Steve Cooper kom ind med stort navn og en omfattende stab omkring sig. Men heller ikke han formåede at skabe et tydeligt udtryk eller en varig udvikling.

Derfor stod Brøndby endnu engang med spørgsmålet: Hvad skulle den næste cheftræner bringe? Svaret synes at være stabilitet og langsigtet retning.

Men det mest interessante ved Nørgaards første længere interview handlede ikke om formationer eller spillestil. Det handlede om hans syn på, hvad der skaber præstationer.

Beslutninger i realtid

Pragmatisk er for nogle blevet tæt på et skældsord. Men det er ikke sådan, Thomas Nørgaard ser det. Tværtimod gjorde han i interviewet op med forestillingen om, at moderne fodbold kan reduceres til én rigtig måde at gøre tingene på:

- Jeg tror hvis de havde sagt til mig, du skal være 100% idealist og vi SKAL gøre det på den her måde hele tiden, så havde jeg tænkt "det tror jeg ikke på fodbold er længere".

Det er ikke principperne, Nørgaard gør op med. Det er dogmerne. Han ønsker en retning for sit hold, men ikke en spillestil så fastlåst, at den ikke kan tilpasses de udfordringer, kampen byder på:

- Der er en grad af pragmatisme, som jeg synes er en naturlig del af udviklingen. Så det her med at tro vi skal bare være så gode til lige akkurat det vi gør, det skal vi være hele vejen igennem.

For Nørgaard handler pragmatisme ikke om at opgive sine idéer. Det handler om at give sit hold flere værktøjer at arbejde med, når kampbilledet ændrer sig:

- Så er jeg med på, at hvis vi var 60/40 eller 70/30, så er det ikke den mængde vi kommer til at være det i her i Brøndby, men vi skal stadigvæk lykkes med at uddanne et fodboldhold, som kan finde ud af at vende et kampbillede.

Det er også her, Nørgaard finder et af sine mest konkrete eksempler.

Da Sønderjyske evaluerede den netop afsluttede sæson, var det ikke blot resultaterne, der blev kigget på. Det var evnen til at reagere, når tingene ikke gik som planlagt:

- Da vi i Sønderjyske sad og evaluerede vores sæson, så var det vores evne til at ændre undervejs i kampene, som gjorde at når vi var bagud, så kunne vi stadig få noget ud af kampene.

Det står i skærende kontrast til Brøndbys seneste sæson:

- Noget af det jeg talte med Scott McLachlan og Julius Ohnesorge om var at Brøndby lå med 0 point fra kampe de var bagud i, mens Sønderjyske lå etter i kampe hvor vi havde været bagud og alligevel fået point. Sønderjyske havde faktisk fået 14 point ud af kampe vi havde været bagud i.

Tallene fortæller ikke nødvendigvis historien om et bedre hold. Men de fortæller historien om et hold, der havde flere svar, når kampen udviklede sig anderledes end forventet.

Performancemiljøet i hverdagen

Fodbold er mere end kampen om søndagen. Et fodboldhold er mere end de 11 der spiller kampen. For kampen om søndagen er resultatet af arbejdet i hverdagen, at håndtere spillere er lige så meget - hvis ikke mere - også personaleledelse.

Thomas Nørgaard siger det direkte i interviewet med BrøndbyLyd:

- Vi skal hen imod at skabe et performancemiljø på daglig basis.

Men at tro en forandring af kulturen i klubben kommer natten over er naivt. Nørgaard italesætter også nødvendigheden at langsigtet og strukturet arbejde, når han taler om at gå ind og påvirke det kulturelle, men også først mærke efter, hvad har der været tidligere:

- Der er nogle ting på den kulturelle ledelse, som jeg godt ved, det er her vi starter, det er noget af det jeg kan bidrage med. For mit vedkommende var det noget med at gå ind og mærke efter på, hvad er det for en dagligdag der har været.

Det som Thomas Nørgaard vil have frem i hverdagen er også det der skal løfte holdet og gøre det i stand til at præstere om søndagen i kampen. Pointen er at forberedelse og arbejde giver et hold redskaberne, men intet kommer uden de rigtige rammer:

- Så kigge ind i hvad det er for en dagligdag der skal til for vi får de rammer til at nå de ting vi skal. Der har jeg ændret på ting som, hvornår vi møder ind, hvad gør vi undervejs i løbet af dagen, og så uden at sige alt for meget, så har der også været noget med en telefonpolitik, hvordan er det vi er sammen, så hvor er det acceptabelt at have telefonen og hvor er det ikke.

Mobilpolitikken er også et nemt og tydeligt signal at markere fra dag 1, det er tydeligt og det er en måde at holde spillernes fokus på arbejdet i gruppen og som hold.

Essensen af Nørgaards ledelsesstil er, at han vil have et fodboldhold med faste rammer i hverdagen og fokus på at opbygge relationer - ikke bare mellem trænere og spillere, men også spillerne imellem.

At fejle for at blive bedre, principper for spillet og en ikke-formationssnak

En ikke uvæsentlig pointe for Thomas Nørgaard fletter han også ind omkring psykologisk tryghed. For han vil have sine spillere til at turde agere fremadrettet, vel vidende at det kan resultere i fejl. Et element Nørgaard vil gøre op med frygten for sker:

- Vi skal være mere fremadrettede, men vi skal også have skabt et perspektiv hos spillerne, en mental tilstand hos spillerne, hvor de stopper med at være bange for at lave fejl.

Det interessante er ikke nødvendigvis, at Nørgaard ønsker et mere fremadrettet udtryk. Det ønsker de fleste trænere. Det interessante er koblingen til den psykologiske tryghed.

For hvis spillerne er bange for at lave fejl, bliver de ofte forsigtige i deres beslutninger. De vælger den sikre aflevering frem for den modige. De spiller rundt om presset frem for igennem det. Derfor bliver den mentale del også en forudsætning for den måde, Nørgaard ønsker Brøndby skal spille på.

- Vi må gerne være tålmodige når det er det der kræves, men vi skal ikke miste farten i det vi gør, vi skal holde farten. Vi skal bruge bolden og bruge banen.

Udgangspunktet er, at spillet skal fremad banen. Ikke nødvendigvis hurtigst muligt, men med en intention om at flytte modstanderen og skabe fremdrift. Tålmodighed må ikke forveksles med passivitet, og boldbesiddelse er kun værdifuld, hvis den bruges til noget.

Når det kommer til formationssnakken smider Thomas Nørgaard også nogle brødkrummer ud. Hans udgangspunkt er fire i bagkæden, blandt andet fordi det giver mulighed for at have flere offensive spillere på banen.

Men det mest interessante er egentlig, hvordan han bevæger sig væk fra formationsdebatten igen.

- ...det er et spørgsmål om at uddanne holdet, om rotationer, et spørgsmål om at skabe et fodboldhold der kan læse de forskellige momenter i kampen.

For Nørgaard synes formationen at være et udgangspunkt snarere end et mål i sig selv. Det afgørende er ikke, om holdet på papiret spiller med tre, fire eller fem i bagkæden, men om spillerne er i stand til at forstå kampens situationer og træffe de rigtige beslutninger undervejs.

Det er en tankegang, der går igen: Fokus er mindre på systemet og mere på at uddanne menneskene, der skal udføre det.

Den røde tråd til Masterclass

I Thomas Nørgaard har Brøndby fået en træner ind, der også italesætter Masterclass og de muligheder der ligger deri.

Han er dog også glasklar omkring at forventningen er ikke en 1:1 spejling af førsteholdet og de ældste årgange hos Masterclass. Dertil er der forskelle lader Nørgaard vide:

- Det er bare noget andet (at spille en U17-kamp) end at spille herinde på Stadion. Du kan teste en masse (i ungdomsfodbold). Du kan være smagsdommer. Det er bare ikke altid den samme luksus du har med et seniorhold. Min pointe er, at vi ikke 1:1 skal være det samme (som akademi-holdene), men der er nogle lavthængene frugter at plukke, vi kan ensrette nogle ting. Så nogle af de principper der bliver arbejdet på i Masterclass er noget af det der også bliver arbejdet med på førsteholdet.

Men for dem der frygter det er lig med manglende skelen til egne talenter slår Nørgaard også en ting fast:

- Er de gode nok er de også gamle nok, og står jeg i en situation, hvor der er en 18-årig og en 28-årig, og jeg tænker jeg får det samme fra dem begge to, så vælger jeg da ham på 18.

Hans perspektiv handler om at hvis spillerne er gode nok er de i spil til førsteholdet, men at det handler om kvalitet og man ikke skal pushe en ung spiller frem, fordi der er et hul på førsteholdet, hvis ikke den unge spiller er klar til at tage skridtet. Underforstået det kan skade den unge spiller at blive kastet for tidligt i ilden.

Det bærer præg af en tankegang, hvor det handler om det langsigtede perspektiv og om at bygge et fundament bygget på en holistisk ledelsesstil, hvor der tages hensyn til spillerne som mennesker og sørger for de er klædt på til det lange stræk.

Personaleledelse og arbejdet i hverdagen giver resultaterne på sigt

Thomas Nørgaard satte nogle hegnspæle op for de principper, han ønsker Brøndby skal spille fodbold ud fra. Samtidig tegnede han et ganske tydeligt billede af den kultur og hverdag, han vil bygge holdet på. Han berørte snakken om formationer, men fokuserede især på menneskene bag. Om relationer. Om kultur. Om dagligdag. Om evnen til at udvikle spillere og skabe et miljø, hvor de kan præstere.

Nørgaards pointe synes at være, at de taktiske løsninger først får værdi, når fundamentet er på plads. Hans klare ambition er at skabe et performancemiljø i hverdagen, hvor spillerne udvikler sig, tør tage ansvar og bliver rustet til at træffe de rigtige beslutninger, når kampene skal afgøres.

For Thomas Nørgaard har en grundtanke: At succes ikke opstår af sig selv søndag eftermiddag. Den bliver skabt mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Gennem kultur, relationer, tydelige rammer og hårdt arbejde.

Det var også her, han mellem linjerne afslørede sin måske vigtigste opgave som Brøndby-træner. Ikke at opfinde en ny spillestil eller revolutionere holdet fra dag ét, men at skabe det performancemiljø, der kan løfte spillerne og gøre Brøndby bedre rustet til at præstere - uge efter uge.

Det er i hvert fald den vej, den nye Brøndby-cheftræner har sat.




Deltag i diskussionen




  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      4 dage siden   

  • Der er ikke meget at være uenig med ham i, om noget, specielt lyder det at kunne tænke bold på tværs at systemer jo som fodboldens befrielse og var engang et brasiliansk landsholds kendetegn. Så super med det, men hvis tankerne skal sprede sig til hele holdet, så er det vel på tide at der sker noget i og med mandskabet. Som.køhlert gjorde sig til talsmand for, så er der ingen grund til at den nye træner bruger tid på spillere som han ikke forventer at gøre brug af, det sinker bare. Derimod sker der ikke noget ved at anskaffe de nye man forventer noget af i dynamisk samarbejde med den del af gruppen der skal bruges. Jo mere de arbejder og lider sammen jo bedre for holdet og tankegangen. Så derfor Nøhr sæt I gang og giv tankerne liv.
    1 god kommentar

  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      4 dage siden   

  • Som jeg høre det interview med Nørgaard , så siger han meget det samme som Cooper, Nørgaard siger det bare på dansk.
    Tiden må så vise om han kan overføre ord til handling og vigtigst til fodbold banen.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @JJOLSEN Jeg hørte et helt andet interview, end det Cooper gav.

      Det jeg hørte fra Nørgaard. Det er rent faktisk noget, jeg tror på.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Det lyder rigtig fint alt sammen. Men spillerne er stadig de samme og de er ikke blevet dygtigere henover natten bare fordi Nørgaard er kommet til. Jeg gad derfor godt vide Nørgaards inderste tanker om hvilket potentiale han ser i den nuværende trup. Tør han mon sige top 3?

  • Jeg synes det er godt at Nørgaard også snakker om det mentale. Om en større ledergruppe, om at skabe et miljø hvor spillerne tør lave fejl. Vi skal ikke have guitar, bål og rundkredspædagogik. Men man skal heller ikke undervurdere hvor vigtigt det mentale er når det kommer til at få elitesportsudøvere til at præstere - især som hold.

    Der er flere underliggende årsager til at mange underpræsterende spillere (og trænere!) virker til at præstere bedre lige så snart de skifter væk fra Brøndby. Og én af de årsager må være det mentale miljø klubben skaber.

    Så kan man sige at de skal kunne præstere når de betales så mange penge for at sparke til en bold. Men du kan ikke fikse det mentale med en højere løn. De ypperste i sporten, helt op til Ronaldo og Messi, når dertil på mentalitet lige så meget som talent. Så lad os skabe et miljø hvor vi kan fremavle den rette mentalitet for hele truppen, så vi kan præstere bedre!
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @Bibedibob syntes desværre en ledergrupper bestående er minimum en tredjedel af truppen, giver rundbordspædagogik og lilla tørklæde
      Er svært ved at forestille mig de unge se op til spillere, som de er som minimum på højde med og har det samme at sige som.
      Vi hører mange gange fra tidligere topspillere at de syntes det var rart med en leder og anfører i gruppen man kunne følge.
      Thomas Nørgaard vil i en anden retning og det kan skræmme mig lidt.
      Men er jo som tiden er, ingen må skille sig ud

    Se 2 flere kommentarer
     
    • Rasmus Stephansen
    • Rasmus Stephansen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
        3 dage siden   

    • @Bibedibob Det mentale komponent i fodbold udgør 75 % af truppens potentiale - se eksempelvis vores ærkerivaler inde på Ø Bronx - spiller søndag som en pose nødder om søndagen for om onsdagen at spille lige om med deres dygtigere modstandere i Champions L......!!!!!

---

  • Katongo
  • Katongo
    Betalende bruger
      3 dage siden   

  • Hvis der er resultater og fremskridt bag alle de ord, så kan det blive helt vildt godt.

    Det finder vi desværre aldrig ud af, da GFH smider ham på porten til oktober efter 2 uagjorte på stribe.
     
    • @Katongo Vinder vi ikke første kamp så er 3Point-segmentet allerede klar til at komme af med ham.
      1 enig
     
    • Rasmus Stephansen
    • Rasmus Stephansen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
        3 dage siden   

    • @Katongo Du må have et ret træls liv med den negative livs anskuelse, fat mod og tag ikke sorgerne på forskud.........

    Se 2 flere kommentarer

  • Alle trænere siger/ønsker det Nørgaard siger. Fodbold er såre simpel: Hvis vi scorer flere mål en modstanderen så vi en succes, hvis ikke så vi en fiasko.
    Så lad os se tiden an: ligger vi nr1-3 når sæsonen er slut : Tillykke Nørgaard, hvis ikke bye bye Nørgaard.
    Så kære Nørgaard: Spillerne skal præstere når det GÆLDER. Hvad den enkelte hedder, er fra masterclass, om lyset er LED, eller hvad en spiller gør ellers er F…… ligegyldigt. Så Fokus: kampene i Superligaen og vi SKAL vinde kampen hver gang ligegyldigt hvem vi møder ellers er det en fiasko. Sådan er det at være en TOP Klub. BRØNDBY IF ER EN TOP KLUB.
    1 enig · 1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner