Fodbold live resultater




Brøndby blokerer for Ambæks deltagelse ved U19-EM

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 12 dage siden

Det danske U19-landshold skal spille EM i Wales, men her må landstræner Mads Lyng se bort fra Brøndbys Jacob Ambæk. Det sker efter Brøndby har besluttet at blokere angriberens deltagelse.

Baggrunden for beslutningen skal findes i at Brøndby anser Ambæm som en vigtig spiller i deres Superliga-trup, hvorfor de - efter at have rådført sig med spilleren selv samt hans nærmest - afviste at frigive ham til U19-EM, der afvikles i Wales fra den 28. juni til den 11. juli.

Viaplay har rakt ud til Brøndby, der forklarede følgende:

- Jacob spillede en stor rolle på vores hold i sidste sæson, og han får også en vigtig rolle i den kommende sæson. Set i det perspektiv har vi sammen med Jacob og hans nærmeste vurderet, at det vil være bedst, at han er med i hele vores opstart til den nye sæson.

Landstræner Mads Lyng har til bold.dk udtrykt ærgrelse over beslutningen, men også udtrykt fuld forståelse for situationen, i det EM-slutrunden ligger uden for den officielle termin af landskampe, som klubberne skal frigive spillere til:

- Jacob Ambæk har haft en meget, meget vigtig rolle for Brøndby, hvor han allerede som førsteårs U19-spiller gør sig gældende som starter i Brøndby, og det er fantastisk for ham, og fortsætter:

- Jeg har forståelse for, at Ambæk kan have en masse værdi og gavn af at skulle være i klubben, hvor han skal spille sig ind under den nye træner og være med i det nye setup. Han har bare en vigtig rolle i forhold til Brøndbys mulighed for at vinde fodboldkampe i den nye sæson. Så jeg kan sagtens forstå det.

Med til slutrunden er derimio holdkammerat Philip Søndergaard, der i foråret var udlejet til FC Emmen.




Deltag i diskussionen




  • hmmm skal dette ses som en lille revance fra brøndby imod DBU, med ref til kampen mod FCK og klage der blev sendt. jeg håber ikke det får betydning for Ambæks fremtidsmuligheder på A-landsholdet, som han nok engang kommer på.
    1 enig





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner