Fodbold live resultater




Brøndby glider i Vejle

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 23. februar 2025

Det er ikke kun forårssæsonen, der er i gang på Vestegnen. Det er influenzasæsonen åbenbart også. 

Brøndbys startopstilling til kampen mod bundholdet Vejle B bar stærkt præg af det sygdomsforløb, truppen har været igennem de seneste dage. 

Patrick Pentz sad helt over, og da Gavin Beavers er skadet, var det Thomas Mikkelsen, der blev sat til at vogte målet. 

Nicolai Vallys og Daniel Wass var også pillet ud og sat på bænken. Stijn Spierings og Benjamin Tahirovic kom ind i stedet. 

Dermed blev det, der på papiret ligner en overkommelig opgave, pludselig meget sværere for Frederik Birks tropper. 

Vejle lykkedes med at lukke ned centralt og gøre det svært for Brøndby at komme igennem til chancerne. 

Hjemmeholdet var også tættest på at bringe sig først i front, da Thomas Mikkelsen gled under en tilbagelægning. Den rutinerede keeper måtte skynde sig op og sprinte efter bolden, så han kunne nå den lige inden, den endte i kassen. 

Brøndby skruede op for tempoet med ti minutter igen af første halvleg, og Benjamin Tahirovic kom igennem til en stor chance. Der skulle nok have ligget en scoring til start-debutanten.  

Men de to mandskaber måtte gå til pause uden scoringer, selvom Brøndby kom tættere på at åbne fodboldkampen. Pausen faldt på et irriterende tidspunkt for de blå-gule. 

Anden halvleg var dog ikke ret gammel, da Vejle i den grad stemplede ind, da hjemvendte German Onugkha kunne heade bolden i kassen til en føring til de rødblusede.  

Kort efter kunne Mileta Rajovic have bragt balance i regnskabet, da Vejle-keeperen tabte bolden, men den store angriber bød i stedet ind med en kandidat til rundens afbrænder. 

Brøndby var kommet flot tilbage efter den kolde spand vand i hovedet, og med en halv time igen lykkedes det så. 

Noah Nartey tog et par snurreture rundt om sig selv, og til sidst lå bolden til rette til en flot afslutning af Yuito Suzuki til 1-1. 

Brøndby tog virkelig teten og var i fuld dominans efter udligningen. 

Og efter et misset fladt indlæg endte bolden ved Yuito Suzuki, der med en perfekt tempereret, følt afslutning bragte gæsterne i front 2-1. 

Men så let slap Brøndby ikke. 

For VAR skulle også i spil til kampen, og efter et laaangt tjek, blev Jacob Sundberg kaldt til skærmen og dømte straffe for hånd på bolden af Frederik Alves. Så kunne German Onugkha bringe balance i regnskabet med ti minutter igen.  

Og trods Birks forsøg på at vinde kampen tilbage med sin indskiftning af duoen Wass og Vallys, lykkedes det ikke.

I den anden ende måtte Thomas Mikkelsen helt ud i en flot redning og Brøndby-defensiven afværge det ene hjørnespark efter det andet for at undgå den helt store katastrofe.

Vejle får et flot point ud af anstrengelserne, mens Brøndby skuffer og snubler i forsøget på at kæmpe sig op i toppen af ligaen.




Deltag i diskussionen




  • Bliver godt med en kompetent træner til sommer
     
    • @Kimbjurfort dagens dummeste kommentar
      16 enige · 4 god kommentar

    Se 6 flere kommentarer
     
    • @Kimbjurfort Din opbakning til det nye trænerteam rakte til 2 kampe?!

      -plastikmentalitet...
      14 enige · 3 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • Kepgar
    • Kepgar   23. februar 2025   

    • @Kimbjurfort ok hvem har du i tankerne? Syntes det er hårdt at domme birk uden efter 2 kampe. Personligt syntes jeg at han har fået en fin start, og er 100 procent sikker på at birk også er træner efter sæson afslutning
      8 enige · 2 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @Kimbjurfort
      Du er vist det man kalder en sløv kniv i skuffen.

      Har du opdaget hvor hårdt ramt truppen har været af sygdom? Kunne det tænkes at have indflydelse på præstationen? Taktisk bringer Birk os i en situation hvor vi burde vinde, men uskarpheden hos Rajovic og Divkovic svigter. Du fremstår som en der famler i blinde i sin kritik. Op tidlig og i skole på mandag, min dreng.
      1 god kommentar

    Se 6 flere kommentarer

  • Var rajo og kvist på banen ?!?!
    1 enig · 2 god kommentar

  • Divkovic viser idag hvorfor han skal sælges til sommer og at vi trænger til en markant forstærkning på den position.

    Håber snart vi får styr på det forsvar.

    to dumme point vi smider idag!
    10 enige · 3 god kommentar
     
    • Vainio74
    • Vainio74
      Betalende bruger
        23. februar 2025   

    • @FremadVestegnen du vel Divkovic igen viser hvorfor han ikke skal ha' en plads på det hold, jeg har aldrig forstået folks hype omkring ham, ja han har spillet et par fine kampe, men de er helt klart i undertal i forhold til de knap så gode kampe
      4 enige · 1 god kommentar

  • Sidder og er skuffet over Frederik Birk, der skifter 0-mål-i-sæsonen-Vallys ind i stedet for den targetman, der skal sigtes efter det sidste kvarter.

---

  • Svært at vinde noget hvis man ikke magter at slå et kvalitetsindlæg eller ramme målet på frispark. Uden Suzuki så var det gået helt galt. Der er stadig for meget Jesper Sørensen nipseri i holdet. Når Spierings er bedste spiller ser det sløjt ud. Tak til den 41-årlige for årets redning til sidst, høj høj klasse.
    5 enige · 2 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   23. februar 2025   

  • Det er bare ekstremt skuffende
    3 enige

  • Hold kæft hvor må Lukas Larsen være dårlig. Når Marko åbenbart er så syg, at han kan lave så mange aktioner med SÅ LAV kvalitet, at han end ikke får 10-15 min til slut... Han har vel en +10 aktioner med svag kvalitet i afslutning/indlæg/aflevering/tæmning.

    Og tak til VAR-folket for ødelæggelsen af fodbold. Om det så er for eller imod os, er det horribelt at skulle se de her VAR-hands straffespark i alle kampe efterhånden. I har ødelagt sporten og spillets ånd. Forsvarsspillere kan intet stille op længere. Det kunne Viborgs ikke sidst, det kunne Alves ikke i dag.

    Fuck VAR. Og fuck 1 point i Vejle med de chancer vi brænder.
    8 enige · 6 god kommentar
     
    • Kepgar
    • Kepgar   23. februar 2025   

    • @RommeTilPhiriOgSå hvis du mener at reglen omkring hånd på bolden i feltet er ødelæggende, så er det jo ikke VAR der er problemet men mere selve reglen.
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • Synes generelt, vi spiller for meget på forsiden af forsvaret. Vi vil gerne finde mellemrummet. Men vi forsømmer at spille bagrummet- dette skal også angribes, for at strække forsvaret.
    Det bliver for let at lukke ned.
    3 enige

---

  • Kepgar
  • Kepgar   23. februar 2025   

  • Ok kamp. Vejle havde ingen ting udover straffesparket og et indlægs mål som Thomas Mikkelsen skulle havde kommet ud til.

    Syntes at der var nogen gode perioder i kampen og havde vi været lidt skarpere hvad vi vundet den kamp. Et lidt mere retvisende resultat havde været 3 eller 4-2,
    7 enige · 2 god kommentar
     
    • @Kepgar Ok kamp? Hvilken kamp har du set? Første halvleg var ikke andet end elendighed og 2. halvleg var vi heldige med 2 Suzuki genialiteter, ellers var resten en stor gang lort. Vores nye 8'er gjorde det ok, Lunte aka Spierings gjorde det ok, men ellers var det noget værre lort. fra samtlige andre spillere...

      Hvem synes du gjorde det ok og hvorfor var det en ok kamp?
      1 enig

    Se 6 flere kommentarer

  • Synd for Suzuki, at han skal spille med så dårlige medspillere :( vores defensiv er ringe. Vi skal score 3 mål for at vinde. Divkovic er ringe, han kan ikke lave indlæg. Han får så mange penge. Spiser han Mars-bar til træning?
    1 enig

  • Vejles første mål - flot. Vores to kasser - sublime. Og så går hands-lotteriet os imod - vilkårlighed som koster to point. Jeg er så uendeligt træt af de der arbitrære VAR-straffespark for hands
    5 enige
     
    • Kepgar
    • Kepgar   23. februar 2025   

    • @Lafayette igen VAR er ikke problemet, men reglen som føre til dommen er problemet.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      23. februar 2025   

  • Burde de hands regler ikke snart blive kigget efter i sømmene.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @LJS Med den udvikling vi ser så har VAR og dommerstanden direkte retning mod at alle Hands vil give straffespark - de er ude på en glidebane de åbenbart ikke selv magter at styre - det bliver mere og mere tilfældigt og vi må konkluderer at hvis en arm ikke holdes helt ind til kroppen i feltet i alle spilsituationer så fortolkes det som at den er i en unaturlig position eller spilleren gør sig bred - det er der vi er nået til nu.
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Vi er jo bedst - igen. På en dag hvor forberedelserne ikke har været optimale.

    Ja, vi skal vinde en sådan kamp, men det mener jeg også vi burde have gjort
    4 enige · 1 god kommentar

  • Tanken
  • Tanken   23. februar 2025   

  • Vores problem er jo egentlig at vi ikke kan skabe noget med vores backs fremadrettet. Vi vil rigtig gerne holde spillet omkring midten og det skabte så meget plads til at Divko og Kaliber kunne komme frem, men de kunne bare ikke skabe noget. Jeg savnede en Sebulonsen som vil udfordre fra back pladsen i dag, fordi det blev simpelthen for nemt at forsvare

    Jeg vil dog sige hvis denne kamp blev spillet igen vinder vi klart oftest. Vejle har reelt en chance og et bingo straffe, mens vi har nogen ret gode muligheder, inklusiv en kæmpe chance til Rajovic. Det skal også ses i lyset af vi mangler flere spillere og ikke har kunnet køre setup på 100% op til kampen pga sygdom.

    Det hele handler nu om at rejse os, og vise vi kan komme tilbage fra en point mæssig skuffelse, og så tror jeg alene det at vi får spillere som Wass, Vallys, og Bischoff tilbage på 100% kommer til at gøre en stor forskel
    2 enige · 1 god kommentar

  • Det kan være fordi jeg også ligger med influenza, men den her kamp skal bare glemmes. Og så skal alle være klar den 3 marts.

    Kunne godt lide vores midtbane, for selv om jeg lå og sov på sofaen i store dele af første halvleg, så synes jeg de bevægede sig godt og styrede bolden.

    Op på hesten igen, drik noget suppe, og så ses vi igen om en uge når alle er blevet raske.
    7 enige · 5 god kommentar
     
    • Uka
    • Uka
      Betalende bruger
        23. februar 2025   

    • @thorrium Enig. Og god bedring.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Sådan en dag skal man ikke tæller til 10 inden man trykker på SKRIV knappen - man skal tælle til 37................
    2 enige · 3 god kommentar

---

  • Fuzzy
  • Fuzzy   23. februar 2025   

  • De bedste i dag Spierings, Tahirovic, Suzuki og Mikkelsen.
    Divkovic og Klaiber skuffer voldsomt, Bischoff er meget savnet

  • Ro på folkens.
    Ja det var dårligt i dag, men vi har 3-4 startere ude med sygdom og karantæne. Flere i startopstillingen og på bænken var kun lige blevet raske.
    Kunne da have været dejligt at banke VB, jeg havde ærligt frygtet værre med den optakt.

    Det skuffer mig dog at vi ikke skifter tidligere og at bænken åbenbart er så tynd/dårlig...
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • joobs
    • joobs   23. februar 2025   

    • @skj6986 Ro på? Brøndby har brugt millioner og millioner på den trup. Vi har ikke spillet europæisk gruppespil, men det har FCK og FCM og de var 5-6 point foran før i dag. Nu er FCK 8 point foran - og de spillede torsdag aften. Hvis Brøndby havde spillet i Europa og FCK ikke havde, havde der været 12-13 point.

      Det er det samme igen og igen, træneren er bare en anden. De pisser det ene point væk efter det. Vejle ligger i bunden. De skal bare vinde, der er ikke noget at diskutere. Og så bliver de selvfølgelig syge. Uha så kan vi stå der sidste sidste spilledag og mangle X antal point - “det var da også ærgerligt at de blev syge før Vejle kampen”

      Jeg er SÅ skuffet. Men livet som Brøndby fan er ofte modgang, men for jeres egen skyld. Drøm ikke om guld og undskyld hvis det blev personligt - jeg synes bare ikke der grund til at ro. Vi er bagud på point, har et godt program men kan ikke udnytte det…
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • Mauer
    • Mauer   23. februar 2025   

    • @skj6986 om vi så skifter 5, så skal vi kunne slå Vejle. Vores trup er langt dyrere. Så kigger man prismæssigt, så er der ingen undskyldning. Til gengæld så er jeg begyndt at tvivle på truppens kvalitet, må jeg indrømme. Forsvaret sejler rundt og ligner nogen der er vant til at spille 2. Division. Midtbanen kikser selv de simpleste bolde og skaber farlige situationer.
      1 enig · 1 god kommentar

  • Skuffende. Klart det påvirker holdet at Wass, Valleys og Pentz ikke kan starte, men vi spiller mod rækkens sidsteplads. Og var det ikke for genialiteter af Suzuki så kunne det snildt have endt med 0 point.

    I det etablerede spil har vi virkelig svært ved at spille os til chancer i dag. Igen, klart at se at Wass og Vallys mangler, men er alligevel lidt skuffet.

    Nå nå, 1 point er bedre end 0, videre til næste kamp.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Skuffelsen er stor! Præstationen er vel som sådan godkendt.
    Var vi mere kyniske havde vi selvfølgelig enten lukket den tidligere eller kørt en 1-2'er hjem.
    Det er tydeligt at se vi ikke har FCC bredde når halvdelen af truppen har tyndskid.
    Synes dog den uprøvede midtbane konstellation gør det godt.
    Skarphed i indlæg må siges at være en mangelvare, specielt fra divkos side.
    Mangler vi lidt bredde, og dybdeløb fra 10'erne?
    En ting kan der dog gøres noget ved: Forsvarene skal hjem og have amputeret armene.
    Konklusion:
    Optræk til meget, manglende skarphed gør udfaldet. Måske influenzaen havde lidt og sige?
    1 enig

---

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      23. februar 2025   

  • Jeg var egentlig glad for at se en offensiv måde at indstille sig på en modstander. Jesper Sørensen havde forsøgt at forsvare den hjem fra starten. Men Birk havde set, at Vejle står smalt, og sætter holdet op til at blive styret fra kanterne. Jeg synes det var fedt at se Klaiber styre slaget og jeg synes faktisk at Divko kom igennem med mange ting. Men det var som om, at den der sygdom lå i alle spillerne. Vi var hele tiden halvandet sekund for langsomme i tanke og handling.

    Egentlig synes jeg vi spillede en fornuftig kamp. Men den sidste skarphed manglede.
    Man forsøgte at presse på og jeg glædes over at se Birk turde presse op, frem for JS’ tilgang, hvor man ventede og ventede nede på egen banehalvdel.

    Øv øv, at vi først stempler ind, da vi kommer bagud.
    Men godt at se, at Mirakkelsen stadig har styr på at kaste sig. Man har efterspurgt pointgivende redninger fra Pentz. Det må man sige at Mikkelsen gav idag.
    1 enig





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner