Fodbold live resultater




Brøndby skrabede sig til uafgjort mod ti mand

Skrevet af Adam Emil Mossin, 24 dage siden

røndby havde budt op til fest i forårssolen fredag aften. Flere musiske indslag var inviteret i arealerne omkring stadion for at gejle op til den vigtige kamp. Vestegnen var for en aften omdøbt til Festegnen.

Modstanderen var FC Nordsjælland, som uanset udfaldet ville indtage tredjepladsen. Brøndby skulle efter alt at dømme vinde aftenens kamp, hvis de blå/gule skulle gøre sig forhåbninger om selv at tage bronzen.

Til kampen var der flere, der op til kampen, var tvivlsomme. Af de tre, der havde ladet sig udskifte mod Sønderjyske fra forsvarskæden, var det kun Jordi Vanlerberghe, der var klar til kamp - de andre blev siet fra truppen.

Dermed var der ingen vej udenom at give Raphael Canut sin startdebut. Vanlerberghe tog højreback, mens makkerskabet i midten var Binks og Canut.

Højt pres og kontraer
Kampen åbnede ud med et Brøndby-hold båret frem af et tændt Sydsiden. Holdet pressede højt og udfordrede Nordsjælland på deres opbygning i den første fase af opspillet.

I første periode af kampen var det faktisk gæsterne, der kom til de største chancer. De første tyve minutter af kampen var Canut sublim. Men Alexander Lind satte bl.a. Prince Junior op efter at have viftet Luis Binks væk.

Nordsjælland fik i første halvelg perioder med ro på spillet og i kontrol. Her stilte Brøndby sig ned og parerede, men i denne fase af kampen blev det ikke meget farligt. Brøndby bevarede Nordsjællands tryk med en sjusket boldomgang. På kontra og lange angreb var gæsterne dog tættest på scoring.

Mads Frøkjær excellerer i kontraspillet - også idag. Han drev flere gange bolden flot frem. Han gav også sig selv en stor mulighed, men hans flade afslutningen med venstrebenet gled lige forbi stolpen, som han har set sine afslutninger gå forbi mange gange på det sidste.

Der manglede for Frøkjær også nogen at sende bolde til. Ambæk stod svagt i billedet og hans omgang med bolden var ukariktaristisk dårlig. Marko Divkovic var på venstrebacken kommet langt med frem, men den ellers fine bold fra kroaten snublede Ambæk i.

Tændt stadion - overtændt angriber
Der kom i løbet af halvlegen mere og mere tænding på. Jordi Vanlerberghe nedlagde Junior nogle gange, og han fik også et gult kort, han havde sparet sammen til. I en tilsvarende duel fik Junior så en advarsel for film - der blev givet og taget. Daniel Wass satte også Lind hårdt på plads, efter dommeren ikke så et begået frispark på Canut af angriberen.

Nordsjællands angriber var tydeligt tændt op. Det blev også for meget af det gode. Han trådte ned på Binks uden nogen chance for at vinde bolden og på en sådan måde, at dommeren ikke kunne gøre andet end at smide ham i bad efter et VAR-tjek.

Brøndby overtog naturligvis spillet efter udvisningen af Lind. Der var chancer til hjemmeholdet både før og efter. Vallys havde to chancer på hovedstød. Den første serveret af Wass, den anden af Fukuda. Den første sev lige forbi mål og den anden var Andreas Hansen klar på.

Overtallet gav ikke pote
Brøndby var naturligvis spildominerende også fra anden halvlegs begyndelse med en mand i overtal. Det gav bare ikke et kampbillede, som Brøndby har været gode til at løse i lang tid. Gæsterne stilte sig nemlig tilbage og lod Brøndby forsøge at bryde forsvaret ned.

Marko Divkovic begyndte at røre på sig på siden. Han satte undervejs Frøkjær op til afslutning i feltet. Men afslutningerne mangler kvalitet fra Brøndbys nummer 29. Det samme gjorde resten af hans spil, som kampen skred frem.

Oppe foran for Nordsjælland lå to hurtige spillere. Prince Junior viste kvalitet på feltets kant og sendte bolden flot i mål i det lange hjørne. 0-1.

Kort efter kunne det sågar være blevet 0-2, da netop Junior tørrede Binks og smed en afslutning på stolpen. Indskiftede Lamine Sadio kunne have sparket den ind, men Patrick Pentz hev en flot sprælsk redning op. Brøndby var dårligere end holdet i undertal.

Steve Cooper reagerede hurtigt fra bænken og skiftede Wass ud med Mayckel Lahdo. Vallys gled derfor ned på midten ved siden af Bartosz Slisz. Slisz stod mest for det defensive, så Vallys også kunne komme frem. Han kom da også til en tredje stor mulighed på hovedstød. Denne gang ramte han lige på stolpen.

Nordsjælland havde fuldstændig overtaget. Brøndby blev ved at lave dumme frispark på kanten af eget felt og fejlafleveringer var der nok af.

Det var ikke meget Brøndby havde. Men først var Emmanuel Dennis tæt på med et hovedstød, og så var Divkovic lige pludselig fri i feltet til afslutning. Den sparkede han ind til stor jubel blandt tilskuerne.

Udligningen gav en sidste impuls, og Divkovic skal have ros for sin fight i slutminutterne. Der kom dog ikke flere scoringer i kampen, der dermed sluttede 1-1.

Der var lagt op til fest inden, men den døde langsomt i armene på Brøndby, der ikke formåede at udnytte overtaget mod ti-mands Nordsjælland.
 




Deltag i diskussionen




  • Da jeg i sidste sommer skrev at det ville blive en mellemsæson, og Brøndby85 hånede mig vidste jeg godt at jeg ved mere om fodbold end ham - jeg vidste dog ikke hvor meget jeg ville få ret i min forudsigelse.

    Det er en trist udvikling vi er inde i, og det eneste positive er vel at MC spillere bliver bragt i spil.

    Cooper får indtil nytår i min bog. Hvis det ikke bliver bedre er det ud.

    Tillykke med et vellykket trænerskifte for jeres hold NewY/Chris1988!
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • Mauer
    • Mauer   24 dage siden   

    • @Marc Johnson jeg er sgu i tvivl om at størstedelen af skylden skal placeres hos Cooper. Vi har jo ikke en eneste spiller, som kan noget individuelt i offensiven. Vi kan skifte Lahdo ind og han bringer mere kreativitet ind, end dem der starter. Jeg synes mere at pilen peger mod BS. Sow. Hvad kan han? Frøkjær er heller ikke en succes. Dennis. Han får minutter hist og her, men bidrager med meget lidt i spillet.
      6 enige · 1 god kommentar

    Se 6 flere kommentarer
     
    • @Marc Johnson Trænerbytte vil ikke gavne Brøndby IF. Det er spillermaterialet, som er skod. Schmedes har spillet FM 26 tror jeg!
      1 enig

    Se 12 flere kommentarer
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @Marc Johnson kan du ikke bare passe dine egne sager .....men nu du er her så er du så da mere en almindelig naiv hvis du mener man kan forsvare at beholde Cooper til sæsonstart ....ikke engang du, store foldboldorakel, kan forklare hvad det er Cooper har bragt til vores klub
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        24 dage siden   

    • @Marc Johnson - undskyld, hvis du tog det nært - vi er nok mere enige, end du tror.
      Vi har intet valg, så vi må fortsætte i samme spor.
      Masterclass er godt repræsenteret på 1. holdet, så det kan vi ikke klage over.
      Lige nu mangler vi en proven angriber, men måske Gregor kommer tilbage.
      Wass skal ikke være fast starter i næste sæson, så vi skal købe en fast legekammerat til Slisz på den centrale midtbane.
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        23 dage siden   

    • @Marc Johnson - jeg håber, at jeg ikke har efterladt for mange mentale ar hos dig....

  • Jeg er ikke sur.
    Jeg er skuffet.

  • NewY
  • NewY   24 dage siden   

  • Brøndby er nede i et kæmpestort sort hul, som de muligvis ikke kommer op af igen. Uanset hvordan man drejer det, er schmedes den absolutte hovedansvarlige for dette pinlige scenarie, det er ham der ansatte Cooper, der tydeligvis ikke forstår den danske liga, og det er Schmedes der har haft et af de største spillerbudgetter i historien og har brændt dem af på ligegyldige pivringe spillere som i bedste fald er skideligeglade sålænge der tikker 2-300.000 ind på deres konto hver måned.
    Dette her har intet med Brøndby at gøre og frygter at Brøndby definitivt er færdige som en faktor i dansk fodbold
    1 enig
     
    • @NewY

      Ved vi om det reelt er schmedes der ansatte Cooper? Eller måske det mere var en bestyrelse der fandt ham.

    Se 1 flere kommentarer

  • Michaelwh
  • Michaelwh
    Betalende bruger
      24 dage siden   

  • Jeg er så fucking træt og orker næsten ikke mere.
    1 enig · 1 god kommentar

---

  • Sjældent har jeg jublet mindre over en scoring.

    Hold fast hvor er vi uinspirerende at se på. Det er på ingen måde fortjent at vi får point i dag. Så ligegyldigt. Jeg orker ikke mere.
    3 enige

  • Jool
  • Jool   24 dage siden   

  • Det var den sæson, men var det også allerede næste sæson der forsvandt her? Ingen Europa og vi vinder ikke noget næste sæson, jeg har ingen tro på Cooper kan få noget ud af det her, han laver nogle mærkelig beslutninger i løbet af kampene. Bevares jeg tager sorgerne på forskud. Men jeg kan intet positivt se i holdets udvikling, og vi kan jo ikke blive ved og ved med at købe i øst og vest.
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @Jool næ det gør du ikke ...schmedes og Cooper har endegyldig lukket og slukket for Brøndby som en faktor i dansk fodbold

    Se 3 flere kommentarer

  • Denne trup klarer ikke at komme i top 6 i næste sæson. Ynkeligt at se på. FCN derimod har bare nogle utroligt spændende spillere, som ved lige præcis hvad de skal gøre når de har bolden. Det er som om vores offensive spil foregår med hovedet under armen. Der er ingen visioner, ingen eksplosivitet. Kun elendig boldomgang og talentløse afslutninger.
    1 enig
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @Kristianbs et dårligt trænet hold krydret med spillere der er ligeglade og ikke har det nødvendige niveau ...så ender det sådan ...vi er ikke en trussel mod noget som helst hold i Danmark

    Se 4 flere kommentarer

  • Solz
  • Solz   24 dage siden   

  • Det er katastrofalt, det her, ligesom Coopers reset er aldeles katastrofalt.

    Spændende at flere unge har fået chancen, men så er alt det positive også fremhævet, fordi det er simpelthen så uacceptabelt at fejle så massivt både spillemæssigt og resultatmæssigt.
    1 enig

---

  • Kepgar
  • Kepgar   24 dage siden   

  • Endnu en lorte kamp, som Brøndby skal havde meget mere ud af.
    1 enig

  • Trænerfyring nu!!! 50% af truppen skal VÆK!!!! Ingen nåde herfra længere!!! De eneste der kan noget og i de bedste i dk er vores fans ….. Det nytter ikke længere!!! Kæft jeg er rystet og chokeret over hvor forfærdelig fodbold vi spiller!!
    Hvis det lorte trænerteam ikke bliver kastet for porten nu, er der dømt 1 division efter næste sæson…. Hvor er det også pinligt med vores indkøb lige før jeg savner cv…. Kære medfans det er jo dybt dybt bekymrende
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @Anders77 lige før ...jeg SAVNER Cv ....kan ikke mindes en sportsdirektør der har lavet så fatale og absurd dårlige indkøb som BS....og krydrer man det med en træner der ikke fatter hat af hvad der foregår så ender det sådan her ...og det vil tage laaaaaang tid at rydde op efter de to

    Se 1 flere kommentarer

  • Hans
  • Hans   24 dage siden   

  • Sørgeligt at Brøndby er sunket til bunds og er blevet den bløde mellemvare trist omgang fodbold spørgsmålet er hvor lang tid Cooper har igen inden tålmodigheden slipper op som med Jesper Sørensen Frederik birk ? Kan virkelig ikke se hvad Cooper bringer ? Kedeligt og trist .

  • Vi har ingen offensive stjerner lige nu. Det har alle andre hold i top 6.
    Hvad forventer i?

    Slizs har dog været savnet. Motm i min mening.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @SuperDardie hvad vi forventer .....at man indkøber nogle spillere der rent faktisk kan spille fodbold
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Hvis vi indkasserer endnu et mål på en omstilling i denne sæson, så får jeg simpelthen en prop! Ved nærmere eftertanke, kan vi så ikke bare trække os fra de sidste 3 kampe og så sige det var det for i år? Jeg orker simpelthen ikke den her elendighed mere.

    Hvor var det dog også bare en mega-god beslutning at lade Gregoritsch smutte og satse alle pengene på en 18-årig og en mand som ikke havde spillet en kamp i et år. Gregoritsch har scoret 4 mål og lavet 2 assist i 14 kampe siden skiftet til Augsburg. Lyder ganske imponerende i forhold til hvad vi hentede i vinters har præsteret.
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @adborch enig ....og der foregår så mange uforklarlige dumme ting i den klub lige nu
      2 enige

  • Jaco
  • Jaco
    Betalende bruger
      24 dage siden   

  • Hold op det gør ondt at se på for tiden.
    Mange skriger efter en træner fyring og efter den seneste periode kan jeg forstå det ønske og har det også sådan lige lige efter en kamp som denne. Dog tror jeg ikke det vil hjælpe på den lange bane for som jeg ser det er der noget fundamentalt galt med spillernes selvtillid og tro på egene evner.
    Spillerne har også et ansvar og vis ikke de gir sig fuldt ud kan selv den bedste træner ikke nå ret langt.
    Og så gad jeg godt vide hvad der sket lige før vinter for det startede jo egentlig meget godt med Cooper ved posten
     
    • @Jaco

      Var det lige før jul Cooper stillede op med sekunda hold. Og de kunne slet ikke stå distancen. Også derfra har det bare været ned ad bakke.

  • Vi rykker ned næste sæson


  • Jeg tror ikke bestyrelsen regnede med det vil gå så galt. Og nu skal de handle på den her stilling.
    Skal man forsætte med Cooper med stor chance for næste sæson forsætter ned i kloakken. Eller skal man fyre hele træner staben. Og lave et ægte reset.

    Der er jo stort set intet at bygge på. Heller ikke til næste sæson.

    Og selvom der er kommet flere MC spillere i brug. Er det jo ikke nok til vi kan blande os med top tre.

    Selv om jeg godt kan lide Cooper - så er der bare ikke noget der ikke virker.

    Jeg havde glædet mig til at vi skulle prøve at kvalificere os til conference League gruppespil.

    Nok kulkælder snak herfra.

    God sommer til alle

---

  • Frøkjær efter kampen:

    “Vi må heller ikke give en omstilling væk, hvorefter han klapper den op i hjørnet. Vi må ikke lukke ham ind i banen. Det er frustrerende, at vi vi gør det svært for os selv. ”

    Hvor mange gange er det ikke sket i denne for ikke at tale om sidste sæson? Hvorfor fanden kan vi ikke forsvare de her omstillinger bedre?!
    1 enig
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @adborch respekt for at du overhovedet gider høre på de dårlige undskyldninger, det er jo det samme pis de lukker ud uge efter uge .......personligt ved jeg ikke hvem eller hvad Brøndby if er længere
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        24 dage siden   

    • @adborch og stod wass og gloede på, den midtbane skal styrkes

  • Det står efterhånden krystalklart, at Cooper enten er taktisk dum, eller taktisk naiv.

    Vi stiller igen med tre typer på midten, der intet kreativ skaber, ingen af dem kan sætte en mand, ingen af dem kan spille andre gode. Der er ingen plan offensivt, Binks skal åbenbart stå og lave lobbolde og hakke den ene halvliggende vrist udover baglinjen efter den anden.

    Hvad er planen? Sådan som vi presser, hvorfor kunne vi så ikke bruge Greg?

    Løbet er slut for Cooper, han har simpelthen ikke læst hverken Brøndby eller ligaen rigtigt. Han tror stadig det indianerfodbold fra England. Det er der ikke mulighed for i Brøndby og han nægter simpelthen at forstå det.

    Når men, eftersom vi i Brøndby ikke genansætter afgående ledelsesstillinger, så kan vi jo ligeså godt fortsætte, hvem skulle ellers ansætte nogen.
    3 enige

  • Jeg går imod strømmen i dag!

    Kan godt se dette hold få succes, men det kræver en 3-4 kvalitets tilføjelser til holdet..

    Højre back: Villadsen er en dårlig forsvarsspiller i mine øjne, han skal flyttes frem som offensiv wing, og vil være en fin trup spiller som det.
    Så vi mangler en back up/konkurrent til Vanlerberghe hvis han ønsker at blive i klubben over hovedet,,

    10'er: Vallys har været en skuffelse længe, Nartey er stadig stærkt savnet, så vi skal have en kvalitets spiller ind, der kan komme med nogle nye ideer, og være med til at skabe kampene..

    9'er: Ambæk har vel spillet til par, han har gjort det som forventet, men han kan ikke gøre det alene, så også en konkurrent/supplement til Ambæk, der kan lave en 12-15 mål pr. sæson..

    Jeg vælger at tro på dette hold, da spillerne giver udtryk for at de stadig tror på Cooper og hans projekt, og fordi jeg orker ikke endnu en ny start, jeg vil have kontinuitet i stedet..!

    -udover det, så synes jeg der er rigtig mange spændende MC spillere på vej, kan ikke huske der har været så mange på vej, de giver mig håb for fremtiden..!!
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @TibblingLove held og lykke med det

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @TibblingLove Det er bestemt ikke imponerende, det holdet præsterer men jeg ved heller ikke om en fyring af Cooper er vejen frem. Jeg kan godt lide at han på ingen måde er bange for at give de unge chancen. På det punkt er han måske den modigste træner vi har haft længe. Økonomisk vil det være en stor kamel at sluge at skaffe sig af med ham og hans stab. Måske han næste sæson har lært ligaen bedre at kende.

    Se 2 flere kommentarer
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        24 dage siden   

    • @TibblingLove jeg har med hhv wass ' og rows kompetencer., wass glor igen igen bare ved 1. mål, og valleys er alt for svingende, så et par polakker til midtbanen, kunne måske hjælpe

    Se 1 flere kommentarer

  • Jeg laver simpelthen en Maude, og går i seng…
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Bastiano Jeg sender Agnes op med en bakke...

---

  • Til alle jer, der synes Cooper skal fyres:
    Hvem skal erstatte ham?
    1 god kommentar
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @SuperDardie mærkeligt spørgsmål ...hvorfor skal vi eller du besvare det ?..tænker de har folk til at ordne den slags

    Se 4 flere kommentarer
     
    • @SuperDardie den er ikke svær, det skal Thomas Nørgaard

    Se 1 flere kommentarer

  • Jeg er altså ikke enig i Mads Frøkjær excellerer i kontraspillet - også idag. Jeg synes han virker som en glimragende person - men hvorfor spiller vi ham fra start ? - det virker sgu dovent og langsomt. især i dag... hvorfor bliver han i det mindste ikke pillet ud i pausen ?
    han er ikke god nok, som det ser ud nu.
    1 enig

  • Enormt skuffende, når vi på den måde får foræret næsten en time i overtal. Det forvalter vi imponerende dårligt.

    Dejligt med startdebut til Canut. Han gjorde en fin figur.

    Lad den her sæson slutte med, at vi spænder ben for agf på hjemmebane. Og lad den derefter slutte. Snart.

    Det er for tidligt at smide Cooper på porten. Men han skal snart til at bevise, at han er den rette træner for Brøndby.

    Hvis han starter næste sæson ud med en elendig pointhøst i de første 4-5 kampe, så må vi skille os af med ham, og blot erkende, at det sværd i stenen som Brøndby repræsenterer, er tæt på umuligt at trække ud. For nogen.
    3 enige · 2 god kommentar

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      24 dage siden   

  • Nøgleordet er tålmodighed, men det har mange Brøndbyfans ikke......
    1 enig
     
    • NewY
    • NewY   23 dage siden   

    • @Brøndby85 ja det er også rigtigt, det blir bedre i næste kamp, når nej det gjorde det ikke, så næste kamp da, nej heller ikke men så mod agf for der skal vi have hævn, nej nok heller ikke der ....syntes der er blevet udvist ret meget tålmodighed, der er vel ikke ret mange der kan fortælle hvor Cooper har udviklet holdet til noget bedre udover at han bruger unge spillere.

    Se 9 flere kommentarer

---

  • Vi har I mange år haft problemer med lavtstående forsvar ligesom mod FCN, ærgerligt at de 16 afslutninger kun resulterer i 1,5 xg og med Ambæks off dag var offensiven ganske tandløs.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      23 dage siden   

  • De mange negative kommentarer er forventelige. Holdet viser dog, at det har potentiale til at spille betydeligt bedre.
    Hvis vi fastholder truppen og tilfører en proven angriber og proven central spiller, så ser det fornuftigt ud i 26/27.
    2 enige





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner