Fodbold live resultater




Brøndbylyd - hvordan er kvaliteten?

Skrevet af MicFys, 25. marts 2025

Som flereårig lytter af brøndbylyd, har jeg efterhånden oplevet en dalende kvalitet på programmet.

Ros, til at der altid er et program og det produceres året rundt.

Flere deltagere taler i lang tid, holder sig ikke konkret til spørgsmålene, programværten deltager oftere som meningsdanner og er ikke fokuseret nok på, at få uddybet spørgsmålene.

Hvad er jeres oplevelser?




Deltag i diskussionen




  • Hmm. Både og. Nedtakterne er klart det bedste, men ikke så interessante som for et år siden. Det tilskriver jeg mere vores pauvre resultater. Det er trods alt sjovere at lytte til guldhåb end nye nedture. De er fortsat mine yndlingsudsendelser.

    Jeg er generelt tilfreds med BrøndbyLyd, men én ting irriterer mig grænseløst, og det er, at Nanna har en adgang til trænere og sportsdirektører som andre medier ikke har, men lige de interviews forvaltes virkelig ærgerligt. Det er som om, at der er skrevet under på, at det skal være Go Aften Danmark på podcast. Ingen kritiske spørgsmål. Det virker systematisk, at kilderne ikke skal udfordres, men bare tale varm luft. Og det gør, at udsendelserne bliver kedelige og uden bid. Det er i hvert fald en misforståelse, hvis man tror, at det er for kildernes skyld. Det evige ananas-spørgsmål er en historie for sig selv.
    4 enige · 2 god kommentar

  • OSLBIF
  • OSLBIF
    Betalende bruger
      25. marts 2025   

  • Generelt holder afsnittene meget højt niveau - efter min smag. Ligesom der udvikles nye koncepter og formater. Jeg ser også støtten som mere end podcasten; men til hele universet. Inklusiv det her forum. Som alle andre konsument kulturprodukter vil der være variende frekvens på brugen. Jeg holder også avis, selvom jeg ikke altid får den læst. Eller betaler for årskort til diverse institutioner.

    Bliver jo ofte en smagssag ift hvilke gæster man foretrækker. Jeg har mine favoritter/kombinationer af favoritter. Men det er jo frivillige mennesker der bruger sin tid, så det skal man sætte pris på og være taknemmelig.

    Jeg forestiller mig, at der er nogen præmisser før subjekter stiller op til interview. Det er jo noget af et tight rope dem gode Nanna skal balancere. Men har også bemærket man ofte er mere kritisk i debatter end når man har haft eg. CV inde til en snak. Men det er jo naturligt.

    7 enige · 5 god kommentar

  • joobs
  • joobs   26. marts 2025   

  • Jeg er personligt fint tilfreds. Hvorfor er det et problem værten (Nanna) giver udtryk for sin mening? Hun har en enormt indsigt, viden omkring Brøndby og fodbold generelt. Jeg synes det ville være ærgerligt hvis hun udelokkende var vært, uden en gang i mellem at komme med sin mening - det ville også være mærkeligt ikke at høre hendes meninger, så det har jeg ikke noget problem med
    7 enige · 1 god kommentar
     
    • Bjarke
    • Bjarke   26. marts 2025   

    • @joobs helt enig, hun er nok en af dem der er tættest på klubben, så vil være ærgerligt at hun ikke også udtrykte sin mening.

      Jeg hører stort set alt fra Brøndbylyd, med undtagelse af BL Women, men det retter sig nok også til et andet fan segment.
      2 enige

  • Arnt
  • Arnt
    Betalende bruger
      26. marts 2025   

  • Jeg er virkelig godt tilfreds og synes ikke på nogen måde niveauet er faldet. Jeg synes altid Nanna formår at samle kompetente folk og skabe gode og relevante debatter. Og så er hendes eget engagement og passion fantastisk- autenciteten er helt naturlig og beundringsværdig.
    3 enige · 1 god kommentar

---

  • Jeg lytter til stort set alle podcasts her på 3 point. Også Brøndby woman, bare for at holde mig opdateret hvordan udviklingen går.
    Jeg synes alle formaterne er gode.


    1 enig

  • magnusck
  • magnusck
    Betalende bruger
      26. marts 2025   

  • Jeg synes godt, at man kan stramme en smule op, og f.eks. altid have en træner med (som Anders fra HIK) og så en fan eller to. Jeg er også enig i @Perikles kommentar om at være mere kritisk over for træner og sportschef. Muligvis er Nanna ikke komfortabel med det, men det er jo noget, der kan optrænes. Jeg snakker ikke om Clement Kjærsgaard retorik og angrebslyst, men bare at gå en smule mere til sportsdirektørs eller træners logik. Personligt synes jeg f.eks., at både CV og JS flere gange har udtalt, at de spiller med de bedste, når de taler om unge spillere, men hvordan skal unge spillere kunne bevise sig, hvis de ikke får chancen? Der kunne godt være mere om balancen heri
    2 enige · 1 god kommentar

  • Jeg har slugt alle udsendelser fra Brøndbylyd fra dag ét om vores herrerhold og master class. Jeg har længe undret mig over, hvorfor der er to nedtakts- og to optaktsprogrammer, hvoraf Halvrummet samlet udgør en af hver. Hvorfor indgår Kasper ikke længere i panelet i stedet for at have sit eget program? Hvis der er penge og mulighed for et midtugeprogram, ville jeg være mere interesseret i at få opfølgning på futurekampene, de uger hvor de bliver spillet.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Ibber
  • Ibber   26. marts 2025   

  • Jeg har lyttet til dem i mange år, desværre synes jeg kvaliteten er nedadgående og meget de samme personer i programmet. Jeg lytter heller til “Den gamle hytte” - der er bare mere at grine af, heller en amatør end et journalistisk program hvor det bliver kedeligt i længden.
    3 enige · 2 god kommentar

---

  • Synes generelt de holder et OK niveau, synes ikke det er faldende, engang i mellem savner jeg også lidt mere kant, det er mest når en fra topledelsen er i studiet, JBA, Ole P, Schmedes osv. men det er en balance.

  • Jeg lytter til alle udsendelser og er generelt tilfreds, dog syntes jeg at niveauet på nedtaksudsendeldetne er dårlige, her foretrækker jeg Mediano og den gamle hytte, som har et langt højere fodbold fagligt niveau. Andre udsendelser som fx halvrunmet er ofte fremragende med et højt fagligt niveau. Jeg kan også godt lide optaksformatet, selv om udsendelsens kvalitet selvfølgelig hænger meget på gæsterne.
    2 enige · 1 god kommentar

  • TACKLER
  • TACKLER
    Betalende bruger
      27. marts 2025   

  • Jeg er generelt også tilfreds og jeg synes bestemt at 3point er pengene værd, egentlig betaler jeg hellere for nichemedier der gør sig umage, end store mediehuse der blot leverer stock-nyheder.

    Jeg vil give dig ret i, at Nanna var involveret til langt over hvad værtsrollen kan bære, i sidste program, men jeg må også indrømme at jeg blot bemærkede det, uden at være generet. Særligt hvis panelet er for konsensussøgende eller monotont, kan det være nødvendigt at ruske op.

    Hvis jeg skal komme med et forbedringsforslag, handler det om prioriteringen af programmer. Der er i forvejen dygtigere fodboldfaglige analytikere, end de lægmænd vi hører i Brøndbylyd. Fodboldspillet er naturligvis et nødvendigt og relevant emne, men jeg savner noget mere om det rundt om, fans - for 3point er trods alt et fan-medie.

    For en to-tre år siden synes jeg fan-delen fyldte betydeligt mere, nu nævnes de/vi typisk kun ift. bollespark eller brøndbyånd.
    Et par emner kan være:
    - Tifoen, hvorfor og tanker bag
    - Repræsentanter fra forskellige grupperinger og tribuneafsnit
    - “Stemnings-barometeret”
    - Dybdegående gennemgang/analyse af de til tider negative episoder.

    Formatet kunne også være et månedsmagasin, Brøndbylyd-Fan.

    Sydsidens Stemme havde til tider fat i emnet - men de endte også tit med blot at skyde et bar halvbagte analyser afsted.

    /sagt med al mulig kærlighed til både Brøndbylyd og Sydsidens Stemme.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @TACKLER Gode forslag til emner
      1 enig
     
    • Mogens
    • Mogens   27. marts 2025   

    • @TACKLER Er 100 % uenig. Jeg gider ikke høre podcasts om fans og hvad dertil hører. De har seriøst fået rigelig plads. Fint at vi er uenige. Det er der heldigvis plads til.
      3 enige · 1 god kommentar

  • Mogens
  • Mogens   27. marts 2025   

  • Personligt synes jeg at kvaliteten er blevet ringe. Det er blevet kedeligt og det hænder ofte at jeg ikke hører afsnittene færdigt. Nanna er uden tvivl dygtig men hun er blevet kedelig og uden bid. Det journalistiske er gået fuldstændig fløjten. Hører med stor fornøjelse andre podcasts fra konkurrence klubber hvor debatterne har mere bid. Det kan være fedt :)
    1 enig

---

  • Stauning74
  • Stauning74
    Betalende bruger
      28. marts 2025   

  • Jeg er grundlæggende super glad for 3point og det store arbejde, der bliver lagt i at lave indhold til os BIF-fans.

    Når jeg alligevel kommer med nogle små bøvser (her og i en anden tråd), håber jeg, det bliver læst som et udtryk for engagement og kærlighed til både klub og medie.

    Som flere andre nævner, oplever jeg også til tider, at fagligheden halter – ikke i alle udsendelser, men bredt fordelt på tværs af formaterne. Det kan også føles lidt for indforstået, som om flere deltagere kender hinanden privat, og det præger samtalens dynamik. Og så har jeg det bare svært med forbehold, gentagelser og indskudte sætninger i podcast, men det er nok bare mig.

    Jeg synes også, Nanna gør det rigtig godt som ordstyrer (og kilde), selvom jeg også har noteret mig, at hendes rolle kan skifte lidt fra afsnit til afsnit. Det er helt fair – men det påvirker balancen i samtalerne lidt.

    Generelt synes jeg også, at der er tit er stor enighed, og lidt for sjældent modspil eller nye vinkler. Særligt de taktiske diskussioner er, efter min mening, blevet for forsimplede. At få røvfuld mod Randers kan jo godt indeholde noget positivt – men man skal ville lede efter det, og huske at vægte det. en forsinket udskiftning det samme. Det vil jeg da gerne oplyses mere om. Og man ved efterhånden lidt for godt, hvordan nedtakterne bliver i den slags situationer i dag. Her kunne det virkelig klæde udsendelserne med en fodboldtaktiker og/eller dataknuser, der kan nuancere analysen. Ham træneren fra HIK gør det godt, det kunne også være fedt, med en træner på endnu højere niveau naturligvis.

    Nu hvor jeg er i gang, så savner også en tydeligere skelnen mellem, hvornår der tales ud fra viden og analyse – og hvornår det er mavefornemmelser.

    Som Anton Dværg også nævner ift. Halvrummet, kunne kvaliteten løftes. Her tænker jeg at det kunne forløses ved at flere deltagere (med bredere faglig baggrund) giver flere perspektiver.
    1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        29. marts 2025   

    • @Stauning74

      Synes det mindste du kunne gøre er at svare Kasper P i den anden artikel du referere til.

      Når man melder ud som du gjorde der og henvender dig til faglighed, så er det god stil at svare ham tilbage. Om du er enig eller uenig med ham, så længe man skriver sobert svar til dig.

      Så synes jeg det mindste man kan er svare ham tilbage, det har jeg ikke set dig gøre endnu.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 22 flere kommentarer

  • KJOE
  • KJOE   29. marts 2025   

  • Nogle programmer er bedre end andre - men jeg lytter til de fleste. Specielt dem lige efter kampene.
    Men jeg synes fx. At Stentoft er klart den deltager, som jeg synes mindst om. Svært at høre, hvad han siger og mere fan/følelse end fodboldfaglig.
    Henrik Madsen er sjov, men pladen kører lidt i ring. Han snakker en hel masse og ender blot med at sige, at han savner en strategi og han er usikker på GFH. Det har vi hørt nu!
    Vil helst have fodboldfaglighed, perspektiv og indsigt. Så når ham HIK træneren er med er det super.
    Savner også Kasper Pedersbæk i udsendelserne. Også fordi, at han siger sin mening og kan bakke det op med fakta.
    Kunne være super med andre perspektiver på Brøndby: dommere, nogen fra tifo-gruppen, Alpha, politiet, tidligere spillere, de nye i capo-tårnet osv.
    Og så skal Brøndby-lyd gå i dybden med stadion oplevelsen. Fx. Bliver boderne dårligere og dårligere. Alt for lang kø og et udvalg, der senest blev opdateret i 1985.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner