-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Så blev det igen i år Uefa Conference League.
Biblen til at følge med i format og potentielle modstandere finde på https://kassiesa.net/uefa/seedco2025.html, som opdateres løbende.
Og hvis man dykker ned i siden kan man finde meget guld.
Vores "point" til seedning er 7,0 - som kommer af 0 point 20/21, 3 point 21/22, 2 point 22/23, 0 point 23/24, 2 point 24/25 - det betyder også at vi ikke "mister" nogle point til kommende sæson hvor vores point vil være 7+det vi får i år. Det kan være meget afgørende for vores muligheder næste sæson....... - Vi er sikret 1,5 point for kval runde 2, hvis/når vi går videre til kval runde 3 får vi 2 point - og 2,5 point for at nå PO runden - det vil give 9,5 point til seedningen til næste år - og gruppespil vil øge det markant naturligvis......
Hvordan ser mulighederne så ud?
Som ovenstående link viser så er vi seeded i kval runde 2, men det betyder ikke at alle modstandere er walk owers...... Der er en del østeuropæiske hold fra lande som Serbien, Kroatien, Ukraine samt Sverige - de er ikke givne sejre tænker jeg..... - vil være en katostrofe at ryge ud efter 1 kamp....... - der er også noget lettere modstandere som hold fra Færøerne, Irland, Luxemborg mv - 80% bør være sikre sejre, mens resten er 50/50, som jeg lige umiddelbart ser det.
Kval runde 3 ser straks mere interressant ud - casen her er at der trækkes lod til PO runden inden 3. runde er spillet, så ønsket i 3 runde er at ramme et hold der er muligt at slå og som samtidig er seeded i PO runden - præcis som casen var med Legia sidste år. Hvis vi havde slået Legia i 3. runde havde vi overtaget deres seedning og næsten sikker vej til gruppespil - det må være håbet igen i år, da der på papiret er meget skrabbe modstandere i PO runden hvis man lander der useeded. Så ønsket i kval runde 3 er det så "nemt" et hold med så høj rating som muligt - og her er der på papiret en vanvittig mulighed i mine øjne......
Et hold som Shamrock Rowers fra Irland går ind i kvalen med astronomiske 17.875, hvilket gør at de med meget stor sansynlighed vil være seeded i PO runden - eneste fare er at de er slået ud inden..... Et hold som Sheriff Tiraspol fra Moldova vil også være en god mulighed - og ellers skal man håbe på at der sker lidt overraskelser så nogle af de hold der ligger på grænsen og som ville være drømmelodtrækninger rykker op i den seedede gruppe - her kunne HJK Helsinki med 12.500 point godt tænkes at ende hvis ellers de når så langt.
Uden lodtrækningsheld i kval runde 3 ser det svært ud i PO runden, hvor man som useeded kan rende ind hold som Fiorientina, AZ Alkmar, Not. Forrest, Mainz, Panathinaikos.....
Lidt paradoksalt er det faktisk at det reelt set for et hold som Brøndby pt. måske er bedst at være useeded i kval runde 3, hvor man vi kunne overtage en seedning til PO med en sejr.
Det bliver spændende - håber virkelig det er i år at vi har lodtræknings heldet med os - og ikke rammer et eller andet serbisk hold med en heksekeddel i 1. runde.
Held og lykke til alle :o)
Deltag i diskussionen
Sorteslyngel
Betalende bruger
30. maj 2025
Det er dog bekymrende læsning at erfare at Shamrock Rowers og HJK Helsinki er seedet langt højere end os. Det fortælle lidt om hvilket katastrofe der har været fra den sportslige ledelses side i mange år. Lad os håbe og bede til Schmedes har det der skal til.
Broder Salsa
Betalende bruger
30. maj 2025
Hvor er det bare fantastisk at få europæiske kampe (ja, i flertal, jeg er optimist!) på Brøndby Stadion om nogle måneder! Lad os håbe vi kan bryde en seedning og køre videre på den til gruppespillet!
Uanset uendelige europæiske bollespark, så er det altså bare pissefedt at møde nogle udenlandske modstandere. Uanset om de hedder Rangers eller Inter Turku.
Glæder mig altid som et lille barn.
AldrigArne 30. maj 2025
Her er dog realiteterne: Brøndby som klub er indehaver af Europa-rekorden for forfejlede kvalifikationer til Europa. Vi kvalificerer os ikke. Punktum. Det år vi kom tættest på var med Zorniger, fordi han satte krav til vores spillere. Nu til dags får de meget i løn men afkrævet uendeligt lidt. Man taler om et pres, men de får intet andet end opbakning KONSTANT af vores stemningsskabere. Hvis et andet hold går hårdt til dem, så er de færdige. Det så vi igen og igen med det her hold, og de hold der har været 'in recent memory'. Vi har en svag karakter og en billig fantasi, når resultater kræves, så udebliver truppen på dagen.
Vesterbro Vestegn
Betalende bruger
30. maj 2025
Det er virkelig svært og kræver rigtig meget lodtrækningsheld at komme i ligaspil, når man som Brøndby som udgangspunkt skal slå to seedede hold ud. Vi må håbe det lykkes en dag - men jeg tror det mest realistiske scenarie er, at vi bliver nødt til at vinde mesterskabet eller pokalen for at komme i ligaspil (da man så starter i CL/EL-kval og dermed kan tabe 1-2 kvalrunder og stadig nå ligaspil). Vi skal i ligaspil og sikre os mindst dobbelt så mange koefficientpoint, hvis vi på sigt skal være seedede i alle kvalrunder i Conference League og dermed give os bedre chance for oftere at deltage i ligaspil.
For mig er koefficientpointene det mest bitre ved at vi missede mesterskabet sidste år og pokalfinalen i år. Med så lav en seedning som vi har er det virkelig et nåleøje at kvalificere os til ligaspil fra en 2./3. plads i Superligaen
---
LJS
Betalende bruger
Top debattør
30. maj 2025
Men pengene var selvfølgelig heller ikke så fremherskende dengang.
Vesterbro Vestegn
Betalende bruger
30. maj 2025
HVIS vi antager, at vi lever op til vores seedning og vinder kvalrunde 2, og HVIS vi antager, at vi kan slå et seedet hold i kvalrunde 3 - så skal vi stadigvæk være heldige i lodtrækningen til sidste kvalrunde.
I sidste kvalrunde vil vi være kæmpe underdogs mod:
Nottingham Forest - 91,8 i Power Rating
Fiorentina - 89,6
Mainz - 87,4
Strasbourg - 86,9
Rayo Vallecano - 85,2
AZ Alkmaar - 84,8
HVIS vi får supergode erstatninger for Kvistgaarden/Suzuki og beholder vores nuværende niveau, så vil vi ifølge Opta have en næsten 50/50 chance mod:
Panathinaikos - 81,8
Hapoel Beer Sheva - 81,7
Sparta Prag - 81,6
Cluj - 81,5
Omonia Nicosia - 80,6
Endelig kan vi håbe på lodtrækningsheld og at de dårligste seedede hold ikke vil blive slået ud i tidligere runder og stadig vil være med i sidste kvalrunde. Der vil vi være små favoritter mod:
Istanbul Basaksehir - 77,8
Maccabi Haifa - 77,7
Sheriff Tiraspol - 74,7
Shamrock Rovers - 74,1
Alt dette skal selvfølgelig tages med et kæmpe forbehold, da der er mange HVIS'er, der skal gå Brøndbys vej for at vi overhovedet når den sidste kvalrunde - og der mangler stadig nogle hold i puljen, og der kan være andre hold i sidste kvalrunde, alt efter hvordan det går i de tidligere kvalrunder
Stefkis
Betalende bruger
30. maj 2025
RommeTilPhiriOgSå 31. maj 2025
REJST HELE JORDEN RUNDT! SELV NÅR JEG IK' HAR RÅD, OG DET GØR ONDT!
---