-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Kære alle Brøndby-fans!
Jeg har fra starten været positivt stemt overfor GFH’s ankomst, og det har givet mig et par syrlige bemærkninger med på vejen, men det til trods er jeg fortsat optimistisk i forhold til vores amerikanske ejere og noterer mig, at skeptikernes formaninger ikke rigtig har materialiseret sig,
Siden GFH hentede Schmedes, og han i sine første ca. 100 dage tog sig tid til at lære ligaen at kende og forstå klubben indefra og ud — dens historie, administration, strukturer og traditioner — har det været en lang og begivenhedsrig rejse. Schmedes har igen og igen vist sig som en meget handlekraftig og struktureret sportsdirektør. Han startede med at ansætte en Teknisk Direktør, en funktion som aldrig før har eksisteret i klubben, og først efter denne ansættelse satte Schmedes for alvor tempo på sine planer.
Resultaterne af hans arbejde kan allerede mærkes. Vi ser en klar strategi i forhold til spiller rekruttering, professionalisering af klubbens sportslige setup og en vilje til at bygge noget bæredygtigt på lang sigt. Schmedes har ikke blot været reaktiv, men proaktiv, og det giver håb for fremtiden.
Samtidig har samarbejdet mellem ledelse, trænere og spillertrup fået et løft. Der er en mere tydelig kommunikation, klare mål og en gensidig respekt, som tidligere har manglet. Det er denne kombination af struktur, ambition og tålmodighed, der kan blive fundamentet for en stærkere Brøndby i årene, der kommer.
Som Brøndby-fan kan man ikke undgå at føle en ny energi omkring klubben. Selv hvis man tidligere har været skeptisk, kan man vel ikke lade være med at anerkende, at der nu sker noget konkret, og at GFH’s investeringer og engagement ikke blot er flotte skåltaler, men konkrete handlinger.
Jeg ser frem til de næste skridt i denne rejse. Forhåbentlig vil vi fortsat se resultater både på og udenfor banen, hvor Brøndby igen kan være en klub, der ikke blot konkurrerer, men også inspirerer.
Samtidig har klubben sikret nogle af sine mest lovende talenter for fremtiden. De seneste kontraktforlængelser med vores “masterclass-talenter” sender et klart signal: Brøndby ønsker ikke bare at udvikle unge spillere, men også at fastholde dem og give dem tid til at vokse på den rigtige måde. Disse aftaler er langt mere end administrative formaliteter — de er et vigtigt bevis på, at klubben bygger et fundament, hvor vores egne talenter får plads til at blive stjerner.
Det er dejligt at se, hvordan Schmedes og den sportslige ledelse prioriterer kontinuitet og langsigtet udvikling. Ved at sikre nøglespillere skaber vi stabilitet, samtidig med at vi fastholder det niveau af talent og kreativitet, der kan gøre Brøndby til en stærk konkurrent i ligaen igen.
Når man ser på både strategiske ansættelser, som Teknisk Direktør, og disse vigtige kontraktforlængelser, bliver det tydeligt, at der sker noget fundamentalt positivt i klubben. Det handler ikke blot om kortsigtede resultater på banen, men om at opbygge et Brøndby, som kan stå stærkt år efter år.
Jeg ser meget positivt på fremtiden......
FORZA BRØNDBY
Deltag i diskussionen
Brøndby85
Betalende bruger
22. januar 2026
Mauer 22. januar 2026
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
23. januar 2026
Mauer 26. januar 2026
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
26. januar 2026
Marc Johnson 22. januar 2026
Brøndby85
Betalende bruger
23. januar 2026
LJS
Betalende bruger
Top debattør
22. januar 2026
Brøndby hele livet 22. januar 2026
Men jeg vil mest af alt tildele den sportlige fremgang som vi ligner en klub der er på vej til i fremtiden, den vil jeg allermest tildele det er sket efter Benjamin kom til, det er selvfølgelig nok også ejerne der grundet deres netværk har gjort det muligt, for han er hovedårsagen til vi sportsligt rykker os og med transfer det samme, det er siden hans ankomst der er sket en stor forvandling til det bedre.
Rent økonomisk, savner jeg fortsat at se vores ejere kan løfte os hen, så vi ikke går i minus
Lind
Betalende bruger
22. januar 2026
.
Jeg medgiver at BS agerer og tingene ser meget lysere ud end under CV eller andre. Særligt i forhold til at forlænge med talenter. Jeg medgiver også, at det virker som om at er sat en eller anden retning. Og det er ikke for at være negativ, men..
Kan du ikke forklare den åbenlyse transferstrategi for os andre, som ikke kan se de tydelige linjer i vores indkøb?
Kan du ikke forklare hvad vores strategi er? For jeg har endnu ikke hørt hverken BS eller GFH nævne noget.
Hvor ved du fra at han brugte de første 100 dage på at lære klubben inde fra og ud? Det virker lidt som noget du tror er sket.
Cooper derimod har nævnt big club mentality. Noget som jeg også mener, at vi har manglet. Netop evnen til at præstere og vinde, når det gælder.
Jeg er hverken pessimistisk eller positiv. Jeg er derimod ved at blive stærkt bekymret over antallet af spillere i truppen og dyre lønninger. Særligt spillere som er hentet inden for de seneste 6-12 måneder til meget store summer uden vi har skilt os af med andre. Jeg er også stærkt bekymret over de penge vi bruger i disse dage. Vi har stadigvæk en forretningsmodel, som ikke tillader at vi bruger alle (eller de få) midler vi får på spillersalg på at købe nye. Det virker som om man satser alt på et bræt. Jeg gruer for hvad der sker, hvis europæisk gruppespil og meget store spillerslag ikke snart lykkedes. Hvor lang tålmodighed har GFH? Hvor mange penge bruger klubben lige nu uden udsyn til at få investeringer igen?
Det er skønt du er positiv og optimistisk. Fakta er, at vi ikke har vundet noget endnu eller kvalificeret os til turneringer, som retfærdiggør den store mængde penge der bruges for tiden. Der skal snart resultater på bordet!
Brøndby hele livet 22. januar 2026
Benjamin ligger en masse frø og det er lige fra strategi delen, til træner mandskab og MC spillere samt spillere indkøb.
Hvornår blev Benjamin ansat ? Det er ikke flere år og han har på kort tid allerede sat flere positive spor.
Resultaterne skal nok komme og vi er jo fortsat med i superligaen hvor det er sjovt.
Men det Benjamin gør er netop sikre den sportslige fremtid for den klub, han tager os det rigtige sted hen med hans strategi og hans muskler i transfervinduet hver gang har han vist sig som en der ikke bare snakker, MEN HANDLER.
Den tilgang han har er jeg sikker på er den helt rigtige og han lægger hele tiden mere i posen og gør det strategisk korrekt.
I stedet for gå ud købe en dyr back, så laver man en leje aftale på en dyr spiller der kan hjælpe os.
Han vil nok hellere vente med købe hvis rette ikke dukker op i dette vindue men han vil også sikre Cooper fra start står godt i opstarten
Vi har alle CV lange ventetid gjorde at alle trænere under ham kæmpede og Jesper først gjorde han kunne få dem igang efter en del kampe
claussterup 22. januar 2026
https://tv.brondby.com/video/0_71m20hh6?feedId=223c56e8-11c2-498d-b97f-3d93099539e6&%3BfeedTitle=Nyeste%20videoer&%3BfeedUrl=%2Ffeeds%2Fnyeste-videoer
Borris83 22. januar 2026
Eller det var måske slet ikke det du tænkte på? :)
Lind
Betalende bruger
23. januar 2026
Min kommentar var primært møntet på trådstarters påstand om vi ser en klar og tydelig strategi og vi er igang med en langsigtet plan.
Jeg udbad mig at få uddybet den strategi. Ikke nødvendigvis fordi jer er stærk kritisk over for påstanden. Mere fordi jeg ikke deler opfattelsen af strategien er så klar og tydelig. Jeg er, som jeg skriver, bekymret for de mange indkøb og manglende salg. Vi har brugt virkelig mange penge de sidste par vinduer. Alene siden i sommers har vi købt seks offensive spillere. To af dem er efter seks måneder allerede sendt videre på leje. Jeg anerkender at det giver mening hurtigt at indse, hvis spillerne ikke passer ind og agere på det. Men det er ikke bæredygtigt i forhold til økonomi i det lange løb at købe og købe. Og det var trods alt BS, som hentede disse spillere. jeg er som sagt ikke mega negativ, men jeg er bekymret over antallet af tilgange i hvert vindue i øjeblikket. Eksempelvis fik Tahirovic en lang og dyr kontrakt sidste vinter. Hvor står han med tilkøb af Slisz? Dennis og Sow er hentet i år. Formentlig som spillere der skal gå direkte ind i truppen og erstatte Uchino og Fukuda. Spillere som også har været her under et år og som BS har hentet.
Så jeg spørger bare:
Hvad er den klare og langsigtede strategi? Køb først billige spillere, giv dem lang konkrakt og når de ikke har slået igennem inden for et halvt år, så køber vi dyre spillere med høje lønninger? Det virker som om man er desperat for at flytte tingene nu og desperat for at please Cooper.
Os fans har været desperate for resultater i tyve år. Og selvom jeg hader at tale økonomi i fodbold, så er Brøndbys største udfordring ikke manglende resultater på banen. Det er en usund økonomi igennem årtier. De to ting hænger sammen, men jeg frygter vi potentielt kan stå i en økonomisk meget, meget negativ situation, hvis alle de her dyre indkøb ikke leverer og skraber penge sammen i form af europæisk gruppespil allerede til sommer.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
23. januar 2026
Studenterbrød 22. januar 2026
Der er sket nogle organisatoriske ændringer, men vi mangler fortsat at se de sportslige forbedringer.
Schmedes har tydeligvis fået flere penge at lege med, og det giver større forventninger.
Under ham er der både hentet gode spillere, men der er også nogle der har skuffet.
---
TheBadBoy 22. januar 2026
Bibedibob 22. januar 2026
1. Ryd op i truppen. Ikke være bleg for at sige at en spiller ikke fungerer i hvad vi vil, og så afsøge muligheder for at komme afsted med dem (Spierings, Jordi, Gregor etc.). Uagtet om de er hentet som store profiler. Synes Schmedes er hurtig til at tage konsekvensen, også selvom det er nogen af hans egne indkøb.
2. Køb lottokuponer, som er relativt billige og som man håber at få gevinst på (Fukuda, Uchino, Younis). Men sats ikke hele butikken på lottokuponer - synes her det er fremskridt fra tidligere.
3. Køb et par etablerede spillere der passer ind i hvad man vil og som dækker præcist de positioner vi skal forstærke (Slisz, Sow, eventuelt Adamsen).
4. Hent spillere der skal have genstartet karrieren men som ellers vil være uden for rækkevidde (Dennis, Godfrey) - og som spiller positioner vi skal forstærkes på, så de ikke kun hentes på navnet. Vi skal ikke have 10 af dem her, men et par stykker er spændende.
5. Få styr på de unge med potentiale i håb om at undgå flere salg relativt tæt på kontraktudløb (Ambæk, Sonne, Escobar). Ingen garantier, men ingen klager.
Vi kan altid råbe og skrige på flere MC spillere skal have mere spilletid. Og jeg er enig. Men teamet slår mig ikke som nogen der står i vejen for de unge, de skal nok få lov til at spille. Og slår de igennem når de får chancen, jamen så ryger mere etablerede spillere på bænken. Det viste Ambæk og P i efteråret. Så jeg tror at hvis fx Escobar viser at han kan erstatte Nartey, eller vi har en up-and-coming back på vej, så skal han nok få lov til at gøre det.
Det jeg savner lidt, er at finde flere danske spillere. Men man må også erkende at de er... ahem.... fucking dyre i forhold til udlændinge på samme niveau.
Arenzano
Betalende bruger
22. januar 2026
del Piero
Betalende bruger
23. januar 2026
Her er mit take på det positive tendenser:
1) det er ubetinget positivt at Schmedes nu prioriterer (og lykkes med) at sikre vores egne MC talenter på lange kontrakter, INDEN de er slået igennem og hellere vil søge lykken i udlandet.
2) Schmedes skal også have stor ros for at handle hurtigt og resolut ift. indgående og udgående transfers. CV prioriterede at handle helt i slutningen af vinduet for 1) at spare lidt penge på transfers og 2) at jagte unikke slagtilbud på deadline day. Men prisen for det var høj i form af tabte point i starten af hver sæson, grundet en ikke sammenspillet trup. Til CVs forsvar skal må dog huske at han ikke havde samme budgetter til rådighed og derfor nok stod i den situation, som mange af de mindre superligaklubber befinder sig i: de spillere der virkelig kan forstærke dit hold er for dyre og søger (i starten af vinduet) mod andre, bedre, mere lukrative tilbud.
3) GFH har via øgede spillerbudgetter og et større internationalt netværk (GFHs eget, Schmedes og Coopers) åbnet muligheder for at tiltrække flere markante spillerprofiler fra højere hylder. Som fan er det på den korte bane fedt, fordi det øger vores chancer for succes. Hvis de nye indkøb (Slitz, Godfrey, Dennis og Sow) viser sig at levere på deres absolutte topniveau kan de indkøb måske sikre os en plads i top3 og en europæisk billet.
4) Der synes i dette transfervindue at være en klar og tydelig sammenhæng mellem det spilsystem, som Cooper ønsker at praktisere og de transfers vi har set. Ind kommer spillere der passer til 4-3-3 med kanter og ud går spillere, som blev indkøbt til 3-5-2. Der er en klar prioritering af spillere med mere fart, power og fysik.
...og her er så malurten i bægeret.
ØKONOMIEN: Der bruges markant flere penge end før, hvilket sandsynligvis er nødvendigt for at forblive konkurrencedygtige ift. især FCK og FCM, som har øget spillerbudgetterne støt gennem de sidste 5 år. Men, de to klubber har omvendt også formået at sikre sig store indtægter via de europæiske turneringer og store spillersalg (som delvist er drevet af talenter, som har præsteret i de europæiske kampe og derigennem er kommet på radaren ude i Europa). Så længe GFH er med på at poste penge i klubben er alt godt. Men på et tidspunkt er der nødt til at komme sorte tal på bundlinjen og det vil kræve et laaangt sejt træk over mange år, fordi indgangsportalen til de mange penge i Europa styres af klubbens egen koefficient. Og det vil kræve mange år at få bygget den op efter et tiår med meget begrænset pointhøst i Europa.
STRATEGIEN: som nævnt ovenfor er der i dette vindue en klar retning i transfersstrategien, som synes fuldstændig afstemt mellem træner og sportschef. Det er naturligvis positivt, men det bekymrer mig at retningen og filosofien tilsyneladende stadigvæk dikteres af den til enhver tid siddende træner og ikke af klubben og sportschefen. Det er ikke Schmedes, som har været ude i pressen og tale om at han nu ønskede et skifte hen imod den stil, som Cooper står for og at han derfor havde rekrutteret Cooper for at implementere den stil. Det er lige omvendt. Cooper er kommet ind og har ændret spilsystemet markant, hvilket har betydet at over halvdelen af truppen skal skiftes ud, inklusive en række spillere, som Schmedes selv har købt. Bedst eksemplificeret ved Gregoritsch, som blev købt lige inden Cooper kom til og som spillertype er fuldstændig fejlcastet til det Cooper vil. Det er en rigtig dyr øvelse, hvor vi kommer til at tabe penge på spillere, som Spierings, Gregoritsch, Vanlerberghe, Lauritzen, osv., samtidig med at lederne i Master Class nu skal sadle om for at tilpasse deres rekruttering og talentudvikling til den spilfilosofi, som Brøndby nu repræsentere. Det giver jo ikke mening, hvis MC spiller en klassisk 4-4-2 i AGF eller FCK stil med en stor statisk 9'er eller spiller 3-5-2 med wingbacks, for så bliver overgangen til Brøndby's superligatrup unødigt svær. Mit håb er derfor at man nu holder fast i det nye system. Men jeg tror ikke på det, for det mønster jeg har observeret de sidste 10-15 år i Brøndby er at deet er træneren og ikke klubben, som dikterer spillestilen, spilsystemet og rekrutteringsstrategien. Det giver os måske kortsigtet success (f. eks. under Cooper eller Laudrup), men det stiller os ringere ift. langsigtet og konsistent at opnå success. Her vil jeg peget på Silkeborg, FCN, AGF og FCK, som klubber der historisk har haft stor gavn af at holde fast i en klart defineret spillestil for klubben, uden at de rystede på hånden, hver gang det gik dem lidt imod.
claussterup 23. januar 2026
At man nu er i færd med at skifte en halv trup, handler om mere end at Cooper ønsker at spille på en anden måde end de sidste tre trænere. Det handler også om at vi har opbygget en trup hvor for mange ikke har det der skal til, for at spille for Brøndby IF.
Jeg er derfor ikke så bekymret for hvad der sker, når Steve Cooper en dag stopper. Det er muligt vi så ansætter en træner, der vil tilbage til wingbacks. Men det er ikke det samme som at vi skal skifte en halv trup.
del Piero
Betalende bruger
23. januar 2026
1) Det er alene Cooper, som har udtalt sig om stilskiftet og han har været meget direkte omkring den måde han vil spille på, de typer han skal bruge.
2) umiddelbart inden Cooper kom til indkøbte Schmedes en højt profileret stationær 9’er med stor Bundesliga erfaring, som Cooper så lod sidde på bænken. Hvis den nye spillestil virkelig var Schmedes idé virker transferen af Grego højst besynderlig.
claussterup 26. januar 2026
En af opgaverne er at beskrive vores spillestil. Ikke i tal-kombinationer, men mere som et udtryk for klubbens historie og kultur. Hvad er det vi fans ønsker at se, hvad er det som begejstrer os - og hvordan har tidligere hold spillet når vi har været bedst og begejstret flest? Dét er en af de lange gule tråde vi har efterlyst i årevis. Det handler ikke om hvorvidt vi spiller med 4 i bagkæden og fløje eller 3 i bagkæden og wingbacks. Det vil altid ændre sig over tid i takt med at fodbolden udvikler sig.
En anden opgave er at løfte niveauet på bænken og på banen. Jeg tror ikke man er gået efter Steve Cooper for at give ham frie hænder til at definere hvordan vi skal spille. Jeg tror vi er gået efter ham, fordi han vil spille på en måde, som flugter med den måde vi vil spille på som klub. Dermed er det ikke Steve Cooper som definerer hvordan vi skal spille. Han kan selvfølgelig sætte holdet som han vil, men det skal komme med et udtryk der flugter med klubbens ønsker.
Det giver selvfølgelig nogle bølgeskvulp i de første vinduer, hvor mange er på vej ud - de fleste fordi de ikke er gode nok, og nogle fordi vi simpelthen ikke længere spiller på en måde som den de blev købt ind til at spille på. Det betyder imidlertid ikke at vi skal til at lave alt om igen, den dag Steve Cooper smutter. Der bliver selvfølgelig også nogle travle vinduer til den tid, men langt de fleste spillere skal gerne have niveauet til at fortsætte under en ny træner - modsat i dag, hvor mange af vores spillere simpelthen ikke har niveauet.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
26. januar 2026
Bestyrelsen ansatte Birk fordi Birk ville spille offensiv fodbold med et højt pres og som han udlagde det, sætte ild i stadion.
Benjamin Schmedes har ansat Steve Cooper, da cheftrænerjobbet er en nøgleposition har det været i tæt samarbejde med bestyrelsen.
Steve Cooper vil også spille offensivt og med presfodbold, han vil ikke at bolden varmes for meget, han vil se direkte spil mod mål.
Så det er evident at klubben både med Birk og Cooper´s ansættelser har ændret retning væk fra Jesper Sørensen´s meget boldbesiddende og pasningsorienterede spillestil, at du undre dig over at Klubben/Schmedes har ville en ny retning er gådefuldt, Schmedes er ansat til og er i fuld gang med at implementerer bestyrelsens strategi.
Studenterbrød 26. januar 2026
Det ligger fast at bestyrelsen har hyret Schmedes, men mange af de øvrige nyere beslutninger, er det fortsat noget tåget om hvem der har bestemt det.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
26. januar 2026
Generalforsamlingen
Bestyrelsen
Direktionen ( Palmå, Schmedes, Jønsen)
Sådan er det også i Brøndby - Så intet gætværk, Bestyrelsen og Schmedes bestemmer ALT i den sportslige sektor. Hvem skulle ellers bestemme - kan du ikke forklarer mig hvem det skulle være???
Studenterbrød 26. januar 2026
Jeg taler ikke om Brøndbys organisation, den er forhåbentlig klar.
Nej jeg taler om de beslutninger der er taget. Der er det for os fans ikke krystalklart hvem der har taget hvilke. Det er der ikke noget galt i, men os udestående kan ikke være skråsikre på hvem der har fundet på hvad.
Hvem har lagt linien for MC spilleres vej til førsteholdet? Er det bestyrelsen eller Schmedes.
Hvem synes det er en god ide med leje af en spiller for et halvt år?
Er der en plan B hvis kval til europæisk fodbold misser, og hvad så?
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
26. januar 2026
Studenterbrød 26. januar 2026
Hvis bestyrelsen, Schmedes og Cooper alle vil i samme retning, så kan jeg da undre mig over de spillere der er kommet til for et halvt år siden, og nu står til at blive marginalspillere eller allerede har forladt os??
---
Daniel Jepsen 23. januar 2026
Lad os starte med GFH. Skeptikernes advarsler har ikke “ikke materialiseret sig”, tværtimod er de kommet til udtryk flere steder, og andre steder er de bare ikke færdige endnu. Moderne ejerskaber viser sjældent deres fulde konsekvenser på 1-2 år. De viser dem, når strategien ændres, når bundlinjen presser sig på, og når klubidentitet bliver sekundær i forhold til portefølje-tænkning. GFH er ikke kommet for Brøndby IF som idé eller fællesskab. De er kommet for værdistigning. Punktum.
At Schmedes er handlekraftig og struktureret, kan vi godt blive enige om. Men handlekraft er ikke i sig selv en dyd i Brøndby. Vi har set rigeligt med “professionalisering” før, som i praksis betød afstand til fans, mindre indflydelse fra foreningen og en mere anonym klub.
Du taler om klar strategi i rekruttering. Hvor? Younis er sendt retur, Gregoritsch er sendt videre, Uchino når vi havde Ambæk allerede der ventede på chancen. Senest har vi lejet en 28-årig midterforsvar i Ben Godfrey i 6 måneder. En spiller, vi hverken har økonomi eller intention om at købe fri bagefter. Hvad er strategien her?
Masterclass-kontraktforlængelserne bliver fremhævet som et bevis på langsigtet tænkning. Det burde være baseline i Brøndby IF. At vi klapper af det, siger mere om hvor lave forventningerne er blevet. Masterclass er ikke noget, GFH har opfundet. Det er Brøndbys DNA, skabt længe før amerikanske fonde opdagede, at talentudvikling kan gøres til en forretningsmodel.
Du mærker “ny energi” omkring klubben. Mange af os mærker noget andet: en langsom normalisering af, at Brøndby bliver en virksomhed først og en folkeklub bagefter.
Det her handler ikke om at være imod al udvikling. Det handler om at være kritisk, før det er for sent. Brøndby er mere end resultater, mere end struktur og mere end investorer, der siger de vil det rigtige. Historien viser, at når ejerskabet først sidder tungt på magten, er det for sent at råbe op.
Optimisme uden skepsis er naivitet. Især i moderne fodbold.
Forza Brøndby – ikke Forza GFH.
Studenterbrød 26. januar 2026
Synd at der ikke er kommet et svar fra den “ikke kritiske” fløj.
Jeg ser også nogle faretegn i den acceleration der sker lige nu.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
26. januar 2026
Hvis der sker en værdiskabende effekt i et A/S er de fordi selskabet gør det godt i deres marked - i en fodbold klub betyder det jo helt enkelt at man vinder flere fodboldkampe, og det er vel både klubben og os Fans fælles mål.
Du påstår at GFH først viser sit sande ansigt når strategien ændre sig og bundlinjen presses - nu 2,5 år lnde i GFH ejerskab er det de stik modsatte tendenser vi kan observerer, Strategien er ændret og bundlinjen er klart forbedret.
Du skriver `når klubidentitet bliver sekundær i forhold til portefølje-tænkning`
Jeg tror det meget er en fantasifuld formulering, jeg kan ikke få øje på hvordan GFH skulle kunne ændre Brøndby´s identitet og den er vel også nedskrevet og committed i Værdiaftalen, hvor GFH som ejer forpligter sig til en række principper omkring klubbens identitet, kultur og struktur herunder at Klubben forpligter sig til åbenhed omkring vigtige beslutninger (fx spillerhandler og ejerskiftsregler) og årlige strategiske møder mellem fans og klub
Når det er sagt er der så ingen risiko for at GFH vender os ryggen og sælger klubben hvis deres forventninger ikke bliver indfriet, NEJ, den risiko kan man aldrig fjerne, kun hvis klubben på et tidspunkt overtages af en meget meget rig Fan Fond.
Jeg er forsat optimistisk og for nuværende er der rationale bag optimismen, men en ting er sikker GFH bliver her i al evighed der gør ingen....
Studenterbrød 26. januar 2026
Aaaah det er vist en meget positiv udlægning af facts. Du kan jo ikke bare trække et enkelt regnskab ud, og så konkludere ud fra det.
Hvad med de forrige år og hvordan mon det vil gå i 2026/27.
Særligt de to fc klubber lægger afstand til os kommercielt.
claussterup 26. januar 2026
Studenterbrød 26. januar 2026
Jo der er da fremgang, men vores konkurrenter løber hurtigere, og det hul skal vores kommende nye CEO få lappet.
claussterup 26. januar 2026
Det var så nær endt galt allerede året efter, da klubbens forretningsevner ikke stod mål med dens forpligtelser. Og klubbens professionelle status blev ikke reddet fordi de frivillige og lokalsamfundet bakkede op om klubben i nødens stund, men fordi man var i stand til at anskueliggøre en forretningsplan, som kreditorerne havde den fornødne tillid til.
I 1996 blev klubben atter gældfri, da investorer lagde 100 millioner kroner i en ny aktieemission. Igen rakte evnerne til at drive forretning ikke, og klubben stod kort efter årtusindeskiftet derfor IGEN med hatten i hånden. Historien gentog sig igen og igen, til vi til sidste stod på gravens rand og omverdenen stod klar til at kaste jord på os når vi faldt i.
Men selv med det klubbaserede ejerskabs afgang i 2013, opnåede vi ikke tilstrækkelig dygtighed til at klare os uden ENDNU flere penge udefra. Heldigvis for os, stod der nogle klar med både midler, mission og målsætninger. Nogle som siden har vist sig i stand til at sætte handling bag deres ord. Så må fremtiden vise om de er i stand til at gennemføre deres mission og nå deres mål - og hvad der sker, den dag de sælger os videre.
Det er ikke fordi jeg ikke kan se farerne forude, eller deler bekymringerne i nuet. Men vi er en fodboldforretning på godt og ondt, og bør ikke tale det ned. Tværtimod, er det vejen frem at omfavne forretningsdelen - og sikre at den baserer sig på klubbens historie og kultur, på både forening og fans - men også med et realistisk syn på hvad der er nødvendigt, for at spille med i toppen af dansk fodbold.