Fodbold live resultater




Et eventyr om ægte kærlighed.

Skrevet af Welkro, 17. august 2021

Det var en mild og magisk forårsaften, og pludseligt skete det! 24. maj, ved skumring kom hendes besked.. 

Den billedskønne Celeste-Louise faldt endeligt for min tilbedelse. Smukkere end den guleste sol, og mere velduftende end nyslået græs ved daggry på Avedøre Stadion.

Beskeden var klar og ramte som lynet, hun ville mødes..

Pludseligt var 16 års længsel og smerte glemt på sekunder.

De år hvor jeg gjorde ALT. Også for meget, og gav hende guld og smykker, og mere til, og jeg på grund af ulykkelig kærlighed næsten måtte gå fra hus og hjem..

De magre år, hvor jeg mistede troen på det gode i mig selv, og på kærligheden til hende, på vej ned i den dybeste afgrund, som truede med at opsluge alt det smukke jeg havde bygget op igennem årene.

Nu er det hele tilbage, og jeg føler mig klar! 

Det er den 17. august og jeg skal se hende igen efter alle disse år.

Bordet på Café Hjulben er bestilt til kl 21. Skjorten er fra Jack & Jones, blomsterne og æsken med Merci hentet på OK plus ved Brøndby Strand.

Men en tanke nager mig stadig.. Gør jeg nok for at vinde hendes hjerte? Kunne vi har tilbragt daten på MASH? Skulle jeg have opgraderet min Axe Anarchy deodorant til en duft fra Magasin? 

Selvom chancen er lille, kunne jeg have gjort mere for at erobre hendes kærlighed, uden at satse hele familiegården?

Svaret vil altid blafre i vinden, men håbet vil aldrig forsvinde. Kærligheden er kolossal ♥️




Deltag i diskussionen




  • Yellow blue army!!

  • Mik
  • Mik   17. august 2021   

  • Weller der er altid lys for enden.

    For hvis kærligheden er en illusion, så til helvede med virkeligheden.

    16 års venten er slut, som man siger: gammel kærlighed ruster ikke.

    Den største fejl, du kan begå er at være bange for at begå den. Så jeg håber sku de slipper det løs i aften.

    Tænk vi kan sidde med et håb,er det naivt ja. Men ikke vores kærlighed og håb til klubben.

    Husker godt da ingen troede på os mod Karlsruhe eller de andre kampe, skete det ingen forventede. Vi er en klub med stolte traditioner, det håber jeg vi også er efter i aften. Så længe de giver sig 110 % kan vi kun være tilfreds selvom det måske er et naivt håb, men det er ikke det samme som det ikke kan ske :)
    1 enig

  • Arenzano
  • Arenzano
    Betalende bruger
      17. august 2021   

  • God historie og forhåbentlig har vi held i kærlighed - i aften har vi brug for det. Tror på et positivt resultat der giver is en chance for avancement i næste uge.

  • CBrøndbyP
  • CBrøndbyP
    Betalende bruger
      17. august 2021   

  • Håbet lever og din kærlighed, kan ingen tage !
    1 enig

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner