-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Kære medfans,
Uanset holdning er alle velkommen i debatten, men lad os holde en ordentlig tone.
Jeg håber at jeg kan få en bedre ide om hvordan i ANDRE ser fremtiden for fanscenen i klubben om 6 måneder.
Jeg håber I andre vil prøve at svare på følgende 5 spørgsmål.
1. Beskriv kort dig selv som Brøndby Fan!
2. Ser du dig tilknyttet nogle fraktioner i fanmiljøet?
3. Hvad er din holdning til GFH?
4. Hvordan håber du at fanscenen ser ud om 6 mdr?
5. Hvordan tror du det ser ud om 6 mdr?
1. Beskriv kort dig selv som Brøndby Fan!
Har været kæmpe fan af vores elskede klub i snart 35 år. Som mit brugernavn herinde nok afslører, så er jeg ikke bosiddende lidt rundt om hjørnet til Vilfort Park. Jeg ser ALLE kampe uden undtagelse, og tror kun jeg har misset 30 min de sidste 15 år. Desværre bliver det kun til 5-8 kampe på stadion om året, da jeg er fra Nordjylland og hver tur med overnatning M.m. koster +2000 kr.
Imellem kampene skal ALLE podcasts om Brøndby høres og ALLE opslag og artikler læses.
2. Ser du dig tilknyttet nogle fraktioner i fanmiljøet?
Er en del af et par fraktioner i Jylland, og Nordjylland. Men selvom jeg tror jeg kender samtlige fanklubber, tiltag, fraktioner m.m. så er jeg ikke længere tilknyttet noget. Følger dog alle tæt online.
3. Hvad er din holdning til GFH?
Jeg er fra den generation af fans som er vant til at Brøndby IF de spillede med og vandt titler. De mange år med blandede resultater har dog ikke gjort mig til mindre fan på nogen måde, men var/er af den overbevisning at skulle ske noget.
Jeg var derfor 100% klar på at vi skulle finde nogle nye ejere som kunne hjælpe økonomisk og med know how. Det eneste der gør nas personligt i forhold til GFH, er forbindelserne til Blackstone. Når det er sagt bakker jeg 100% op om de nye ejere, selvom jeg godt kunne være delen med Blackstone foruden. Klubben vil altid have min støtte.
Jeg syntes i den forbindelse at værdigrundlaget som Fanafdelingen er ved at færdiggøre ift. hvordan de nye ejere og fans ser fremtiden sammen er MEGET VIGTIG. Ikke mindst for at kunne tage skridt imod et fælles fanmiljø igen.
4. Hvordan håber du at fanscenen ser ud om 6 mdr?
Selvom det giver bøder, har jeg altid elsket en god tifo - og pyro har ikke pisset mig af personligt. Har i mange år været pisse stolt af den stemning som de stemningsskabende fans har skabt, både hjemme og ude, når holdet spiller.
I bund og grund ser jeg den unikke stemning som en stor del af det som er forbundet med Brøndby IF. Vi har de fedeste fans. Når det er sagt så vil jeg skynde mig at understrege at jeg flere gange i debatten online har påpeget at hvis stemningen kommer med vold og optøjer – så vil jeg hellere være de nuværende fraktioner foruden. Jeg har i min dialog om dette prøvet at påvirke Alpha og andre til at rydde op i egne rækker. Således fed stemning ikke nødvendigvis skal komme sammen med dårlige historier om klubben.
Er meget imponeret over de kræfter og tid de her drenge ligger i at skabe stemning. Jeg tror ikke alle folk nødvendigvis ved hvor meget tid der ligges i dette arbejde. Kæmpe tak herfra.
Når det er sagt, så skulle jeg sige hvad jeg håber der sker de næste 6 mdr.
Jeg håber KLART at Alpha og resten af de forskellige fraktioner kan finde sammen om at støtte klubben. Via dialog og ved step by step at finde en ny virkelighed vi alle selv kan se os i. Jeg håber at kærligheden til klubben til sidst vil sejre, og vi sammen igen finder vejen til den fedeste stemning – dog uden vold.
5. Hvordan tror du fanscenen ser ud om 6 mdr?
Har brugt meget energi og tanker på dette siden sidste kamp, men uden andres holdninger har jeg svært ved komme med mit bud. Jeg tror at meget afhænger af det forestående valg til bestyrelsen i Fanafdelingen, samt hvordan folk tolker aftalen om de fælles værdier.
God weekend
Jysk Army
Deltag i diskussionen
KJOE 13. januar 2023
Jeg så den første kamp på Brøndby Stadion i 1994. Sidder på GSV tribunen, men tidligere på Sydsiden. Jeg blev forelsket i en magtfaktor med fantastiske fans og det håber jeg vi vender tilbage til at være.
2. Ser du dig tilknyttet nogle fraktioner i fanmiljøet?
Nej
3. Hvad er din holdning til GFH?
Ærgerlig over at realiteterne er, at BIF ikke selv kan skabe den fornødne økonomi. Det kan så ikke være anderledes og det må jeg acceptere. Jeg vil ikke være oplevelserne på Brøndby Stadion foruden og derfor er min kærlighed til klubben uforandret. Glæden ved en scoring på stadion, Jump ved indløb og samværet med fans vinder over om der sidder et konsortium et sted og ejer størstedelen af klubben.
4. Hvordan håber du at fanscenen ser ud om 6 mdr?
At de forskellige grupper kravler ned fra træet og stemningen bliver som før. Der må da være mere, der samler end spreder fansene????
Jeg håber også, at de fans, der nu ønsker at klubben taber holder sig langt væk.
5. Hvordan tror du det ser ud om 6 mdr?
At nogle fra de forskellige grupperinger vil vende tilbage og andre vil være tabt. Men det kommer til at tage noget tid og vil være en kombi af nye initiativer og gamle der vender tilbage.
Gizmo 13. januar 2023
Vi gør det jo til hvad det er. Så kan ejeren være who ever. Det definere slet ikke brøndby for mig. Overhoved.
Men at nogle føler sig fremmed i klubben… tja. Så går vi jo nok bare en ny tid i møde, uden dem.
Så enig i at de skal holde sig væk.
Men hvis de virkelig ønsker klubben det dårligt nu, så forventer jeg egentlig heller ikke at de møder op.
mp80 13. januar 2023
1. Startede selv med at spille fodbold fra jeg kunne gå i det østjyske og begyndte at komme på Århus Stadion da jeg var 5 med min far, som er KB fan. Jeg selv havde intet forhold til dem, andet end min far var fan, for mig var det langt sjovere selv at spille. Jeg kom på stadion til flere af AGFs kampe og det var her jeg så Brøndby live første gang. Det blev hurtigt klar for mig, der var noget helt særligt over holdet og klubben/kulturen. Derfor begyndte jeg at hurtigt at følge med i hvad der foregik i og omkring klubben og har fulgt dem lige siden. Var stor fan af den måde man drev klubben, man ville være de bedste (på en ikke arrogant måde som fx AGF på daværende tidspunkt og siden FCK) og gjorde alt for at nå målet, man havde kvalitet på alle pladser, samtidig med man hentede de store talenter. Man kom rundt i hele landet og imponerede i Europa, man var førende på alle punkter. Stemningen på stadion har ændret sig meget gennem årene, hvor de mange års nedtur har sat sit præg. Jeg kan desværre ikke komme på stadion lige foreløbigt pga. mange års alvorlig sygdom.
2. Jeg har ikke nogen fast tilknytning til de forskellige fraktioner, da jeg bor i Risskov ved Aarhus og kun kommer på stadion (når helbredet tillader det) for spillet på banen og få en snak med dem omkring mig til kampene. Jeg kan forstå de splittede følelser og alle må mene hvad de vil, så længe de behandler hinanden ordentligt. Man kan have forskellige holdninger til ejerskab og præstationer osv., men når man er på stadion skal holdet støttes hele vejen igennem.
3. Min holdning til GHF er overvejende positiv, håber det løfter Brøndby op, så klubben igen kan blive en magtfaktor. Det kræver mange penge at løfte MC, faciliteter og hente bedre spillere, det har desværre ikke været mulig at finde en eller flere danske investorer og så blev det så GFH. Scott var fremragende på seneste møde og håber virkelig han kan biddrage med knowhow, lød ikke til de havde været ret meget inde over valget af JS, selvom CV og JBA har nævnt det. De ser til fra baggrunden og er mere en passiv investorgruppe, hvilket kan været en god ting synes jeg, så må fremtiden vise om det fortsætter.
4. Jeg håber så mange som muligt kommer på stadion og støtter op om klubben og holdet, samt fællesskabet. Debatter osv. kan man tage andre steder. Ser meget gerne flotte tifoer, dog uden pyro så længe det ikke er tilladt. Et billigere alternativ er vel, at hyre en professionel fyrværker til de større kampe, noget i stil al la det man så mod Silkeborg til jubilæums kampen. Fællesskabet blandt os fans bør kunne løses, der har været så mange positive historier gennem tiden, så håber man kan undgå vold osv. fremover, det skal være en fornøjelse at komme på stadion for alle.
5. Jeg tror fanscenen vil finde sig til rette når savnet bliver for stort til det fællesskab man oplever i og omkring klubben. Forandring møder for det meste modstand og nogle skal lige se det an først, kommer alle tilbage næppe, men mange tror jeg vil komme tilbage på stadion.
Biffe 13. januar 2023
I de følgende mange år var min bror og jeg på stadion 5-10 gange hver sæson. De resterende kampe så vi ofte sammen på TV.
Jeg har dog ikke været på stadion siden 2013.
Ikke på grund af salget af klubben, men fordi min bror meget tragisk valgte at tage sit eget liv.
I dag ser jeg så mange kampe som en travl hverdag tillader (ca.50%)
2. Nej
3. Jeg er modstander af flerklubs ejerskabet så jeg bryder mig ikke om GFH og det smerter mig at det nu er tilfældet for vores elskede klub.
Jeg er dog også klar over at det koster mange penge at vinde mesterskaber.
Uanset hvad så vil jeg stadig være fan Brøndby IF i fremtiden.
4. Jeg håber at kærligheden til klubben vinder over modviljen mod ejerne. Så vi igen får DK’s bedste stemning.
5. Jeg tror desværre ikke at Alpha kommer tilbage som stemningsskabere og det ser jeg som et kæmpe tab som det vil tage år at genvinde.
jodyhighroller 14. januar 2023
Fan i så lang tid jeg kan huske. Min far har altid været Brøndby fan, så det var naturligt.
2. Ser du dig tilknyttet nogle fraktioner i fanmiljøet?
Nej
3. Hvad er din holdning til GFH?
Positiv. Hvis Brøndby skal være et top hold igen, handler det i høj grad om at få noget ordentligt økonomi ind.. sådan er moderne fodbold. Jeg fik læst en Mediano artikel om nogle af de nye folk omkring klubben og jeg synes at de lyder meget kompetente. Elsker klubben lige så meget som før, og føler ingen reel forskel.
4. Hvordan håber du at fanscenen ser ud om 6 mdr?
Selvfølgelig så god som før GFH.
5. Hvordan tror du det ser ud om 6 mdr?
Jeg tror at Alpha er lidt for stolte til at trække i land. Men jeg forventer nok at de fleste andre fans nok skal vende tilbage før eller siden.
---
Embo
Betalende bruger
14. januar 2023
2. Jeg tilhører ikke nogen fraktion, men kender folk med forbindelse til vel sagtens alle fraktioner; gamle som nye.
3. Jeg kastede min kærlighed på BIF, fordi den var rodfæstet i foreningen, og fordi jeg som så mange andre blev fascineret af dén fanscene, hvor der var så mange initiativer og så meget røre hele tiden. Og nå ja, så synes jeg faktisk at den tids Per Bjerregaard var en super sympatisk fyr, der bandt alt det her sammen ud ad til. Det sidste ændrede sig siden hen.
Alt det her gør det meget svært for mig at forlige mig med de nye ejere. Jeg forstår drømmen om mesterskaber, men som én der har været med i mange år, så har jeg mange gange hørt ledere i Brøndby IF føre sig frem retorisk med lovning om mesterskaber og tale om at kigge på en højere hylde, uden at det er dét, der har rykket noget. Meget kort, så tror jeg mere, at det er det god sportslig ledelse, der rykker noget, frem for en momentan indsprøjtning af penge. Og den sportslige ledelse er den samme, som i gentagne vinduer ikke har grebet momentum.
Lad mig sige, at jeg er skeptisk og spændt på at se, hvordan GFH vil rykke os. Og så synes jeg, at vi har betalt en dyr pris, fordi vi - som jeg ser det - har mistet det, der gjorde os til noget særligt.
4. Jeg håber, at fans kan samles om en masse af de samme aktiviteter, hvor blandt andet Fanafdelingen hjælper lokalt på Vestegnen og tager en tørn for moderklubben.
Jeg håber også, at Fanafdelingen i deres forhandling af værdiggrundlag kan være med til at lokke folk tilbage, og særligt Alpha tilbage.
5. Jeg tænker, at folk flest er mere forbeholdne næste gang, at der skal sælges Aldrig alene trøjer for at støtte klubbens økonomi i en svær tid. I det hele taget er der for mig at se kommet en enorm afstand mellem i hvert fald den her fan og klubben.
Normalt når jeg er på stadion med familien, så brænder vi. De sidste kampe er første gang i min tid som brøndbyfan, hvor jeg intet har følt. Jo, jeg ærgrede mig over nederlaget til Viborg og var glad for sejren over AAB, men det betyder mindre når fællesskabet smuldrer og stemningen er derefter.
Hvad Alpha angår, så er der ting, som de kan og skal kritiseres for. Men deres holdning til de nye ejere lægger ikke langt fra min egen. Derfor skubber det mig væk, når folk laver grin med et slogan som Imod moderne fodbold og andet. Jo, jeg forstår godt, at vi skal være tidsvarende, men ikke en metervare.
Jeg tror mange af mine medfans undervurderer, hvor mange brøndbyfans der lider i de her måneder.
Selv vil jeg ikke kunne være andet end brøndbyfan, men jeg frygter, at det ikke bliver det samme at komme på stadion igen. Det der gjorde os unikke var, at vi var rodfæstet i noget, der var større end mesterskaber, og jeg er bange for, at når vi nu har en ledelse, for hvem klubben Brøndby IF udelukkende er et økonomisk anliggende, ja, så begynder der at gå råd i rodnettet.
Jeg håber, at jeg tager fejl.
Christian Brøndbyman 14. januar 2023
Kan du være mere specifik omkring hvad du ikke bryder dig om ved GFH, og hvad det er der for dig er anderledes nu, end dengang det var JBA der havde aktiemajoriteten? Jeg har virkelig prøvet at sætte mig ind i hvorfor en overdragelse af aktier fra en rigmand til en gruppe af andre rigmænd, kan fremkalde en reaktion hvor man pludselig bliver ligeglad med noget der har betydet så meget for én i over 25 år. Personligt kunne jeg aldrig vende ryggen til Brøndby.
Jeg kan sagtens forstå det du skriver med latterliggørelsen af bannere, slogans osv.. Jeg bliver tilsvarende provokeret, når folk skriver at de håber Brøndby taber. Det kan jeg slet ikke acceptere. Så hvis alle nu stoppede med provokerende ytringer, tror jeg en slags forsoning kommer tættere på
Brøndby 1964 IF 14. januar 2023
Biffe 14. januar 2023
Med JBA var klubben stadig ejet af fans.
Med GFH er vi en lille del af et stort foretagende som kun ser klubben som en investering.
Om du synes det er plausibelt eller ej så er det for mig forskellen.
Embo
Betalende bruger
14. januar 2023
For mig drejer det sig om noget andet. Bortset fra en kort periode, hvor Per Bjerregaard forvekslede egeninteresse med Brøndby IF´s interesser, så har der altid været fælles fodslag mellem ledelse og fans. Jeg kan tage fejl, men den primære interesse har alle dage været, at Brøndby skulle klare sig bedst muligt sportsligt. Når det ikke lykkedes, når Brøndby tabte, så kunne man være sikker på, at ærgrelsen kunne aflæses hos både ledelse og fans. Ja, Jan Bech har jo som bekendt oven i købet haft svært ved at tøjle sin ærgrelse i mødet med medierne. For mig betyder det, at jeg har fornemmet et fælles projekt.
Det er slut nu. GFH har smidt penge efter klubben, og de har en primær interesse i at tjene de penge hjem, og gerne med en gevindst. Det sportslige er underordnet.
For mig blev det meget tydeligt, da et TV-kamera under Viborg kampen og ved stillingen 0-2 fanger Scott McLachlan, der storgrinende sidder og hygger med folk omkring sig. Sådan er det sikkert i mange fodboldklubber med ejere på tribunen. Vi har bare været fri fra det så vidt.
Og så er jeg i øvrigt enig med dig i, at det er tosset at ønske, at vi taber. Derfor skrev jeg også, at jeg var glad for AAB sejren. Den smagte bare ikke så godt. Jeg håber på den samme forsoning som dig, og jeg ønsker ikke at være ligeglad, jeg konstaterer bare, at det nuværende Brøndby IF ikke er så nemt at holde af.
Christian Brøndbyman 14. januar 2023
OK. Men GFH kan næppe tjene penge i Brøndby, hvis ikke der kommer sportslig succes. Så selvom de måske har en økonomisk interesse i at Brøndby vinder, fremfor en følelsesmæssig interesse, så ender vi jo ud i det samme i sidste ende: at alle, fans såvel som GFH, har en fælles interesse i at det går Brøndby så godt som muligt.
Jeg har ikke set det pågældende klip med Scott, men omend det kan virke flabet på os som fans, så er tv-stationerne nok også ret gode til at finde lige netop de situationer, der får følelserne frem i os. Men udover det, så er det en enkelt situation. Der er vel ingen grund til at lægge så meget i det.
Christian Brøndbyman 14. januar 2023
Hvis folk har det sådan, at de bare ikke kan acceptere GFH som det er, så fred være med det. Jeg forstår nok bare ikke hvorfor. Men vi skal nok alle sammen passe på med at dømme andres følelser - det har vi ingen forudsætninger for.
Det eneste ønske fra mig er at vi alle stopper med ekstreme, provokerende og nedgørende udtalelser. Og så at folk, der gerne vil protestere aktivt mod GFH, gør det udenfor stadion. Jeg synes den negativitet der er forbundet med det, ødelægger lidt af min oplevelse på stadion.
Mnd 15. januar 2023
1. Er kommet på stadion (uden voksen ledsagelse) siden de glade 90er.
Har set bold fra alle tribuner, men mest fra Faxe (ja det hedder det stadigvæk inden i mit hoved), hvilket os er der jeg ser fra i dag.
2. Ingen tilknytning
3. Jeg er på ingen måde fan af penge i dagen fodbold. Men nå det er sagt, så er Brøndby os en virksomhed, som lever af sælge underholdning.
Og Brøndby er i ‘åbne salg’ og det må vi acceptere.
Så jeg har ikke meget holdning til GFH som så. Jeg ser dem hverken mere eller mindre dårligt end JBA, hvis man kigger på hvor der penge kommer fra.
Fra hvad jeg har læst og set indtil videre, virker de mere prof end JBA. Hvilket forhåbenligt vil kommer til at ses i banen.
4. Håber i bund og grund stemning vil bliver genoprettet. Vigtigst at der bliver plads til alle og ingen vil sætte sig udover klubben.
5. Desværre tror jeg ikke mine forhåbeninger bliver opfyldt inden for de næste 6 måneder.
ALPHa, hvilket jeg har stor respekt for ifh til det arbejde og tid de har brugt. Har efter min mening en for stor og dårlig indflydelse på en stor gruppe fans.
Jeg håber den nye ‘gruppe’ vil få lov og plads til arbejde sig ind. Men det vil tager tid og mere end 6 måneder.
labech 16. januar 2023
Fan siden 1995. Stod på Sydsiden til de fleste hjemmekampe, indtil midt-00'erne hvor jeg fik mere travlt på arbejdet, udstationeret mv. Boede nogle år i udlandet, hvor jeg så de kampe jeg kunne, men selvfølgelig ikke alle. Flyttede hjem til DK i gen i 2017, hvor jeg så er blevet Vilfort-partner med mit firma og er kommet til de fleste hjemmekampe siden + en del udekampe med min nu 8-årige søn. Bor i Jylland nu...
2. Ser du dig tilknyttet nogle fraktioner i fanmiljøet?
Nej - kom i hytten om teenager/ung og var med på flere BS ture i min gymnasietid.
3. Hvad er din holdning til GFH?
Tanken om, at Brøndby IF var en forening og alle de andre bare var virksomheder, er selvfølgelig smuk. Men den døde i 2013, da foreningen med Per B i spidsen, desværre igennem en periode, desværre havde taget en række forkerte beslutninger, som gjorde at vi var på randen af konkurs. Man havde simpelthen ikke fulgt med. Jan B kom ind og reddede os (efter flere andre var inde over, bla. Aldo) og vi var glade. Men det var jo DER - vi sagde farvel til forenings-Brøndby. Det var i virkeligheden DER protesterne skulle have været. Men det gjorde vi ikke - fordi alle kunne se det var nødvendigt dengang. Jan B har hele tiden sagt at denne tid vil komme. Jeg tror også at mange af de protesterende fans er af lidt yngre dato end jeg selv - og har derfor ikke denne historik med. Derfor ser jeg GFH som en god partner - nu hvor vi alligevel SKAL have en ny ejer ind. Det er langt bedre en diverse oliesheiker fra diktatorlande mv. (Dog vil jeg sige, at jeg er imod den praksis der er med, at sende en masse spillere på leje osv. men det lader heller ikke til at være planen.)
Til alle de fans, der af flere årsager er imod GFH (kapitalisme, flerklubberi osv.) - Så vil jeg sige - døm dem på, hvordan de som ejer administrerer BRØNDBY. Brøndby er det vigtigste her i mine øjne.
4. Hvordan håber du at fanscenen ser ud om 6 mdr?
Jeg elsker at Brøndbys fanscene består af flere generationer af fans fra flere sociale lag. Det er DET, der gør Brøndby unikt. Det som nogen kalder Fællesskabet. Jeg hører ikke til dem, der fordømmer Alpha mv. når der har været en episode et sted. Jeg elsker også pyro, selvom det koster penge for klubben. Jeg har været på flere udebaneture, hvor min 8-årige søn har været dybt fascineret af den stemning som Alpha er med til at skabe og de har altid taget godt imod os. Jeg håber inderligt at Alpha og alle de andre vil være med til at genskabe stemningen og tage den til nye højder i et forhåbentligt endnu mere succesfuldt Brøndby IF. Og ikke mindst til Europa-turene som der forhåbentligt kommer endnu flere af...
5. Hvordan tror du det ser ud om 6 mdr?
Meget svært spørgsmål. Jeg tror der fortsat vil være protester, men måske på et mindre plan. Tror desværre, at der vil mangle en del af de stemningsskabende fans, som har mistet interessen. Selvom jeg synes det er grundløst og protesterne er overdrevet - så kan man jo ikke bestemme hvad andre folk skal føle og bruge deres tid og energi på. Og der er nok nogle der føler de har mistet noget.
Sunderland
Top debattør
17. januar 2023
---