Fodbold live resultater




Frederik Alves: Jeg synes faktisk, at jeg spiller en god kamp

Skrevet af Patrick Jensen, 1. januar 1970

Brøndby vandt søndag aften 2-1 mod Silkeborg. Ny mand i Brøndbys startopstilling var Frederik Alves. Alves har stået bag køen til startopstillingen, hvor træner Jesper Sørensen har haft valgt Kevin Tshiembe og Frederik Winther. Alves var derfor også en glad mand, da han mødte 3point.dk efter kampen.

- Jamen jeg syntes faktisk, at jeg spiller en god kamp i dag.

- Der er jo altid noget man kan gøre bedre, og det vil jeg gå hjem og analysere mere på.

- For at være helt ærlig, så er jeg ganske tilfreds i dag. 

Der er i Brøndby kamp om de to forsvarspladser til startopstillingen, og det er Alves godt klar over. Derfor skal der kæmpes til træning hver eneste dag. Alves roser i samme ombæring sine forsvarskolleger.

- Der skal ikke dækkes over, at der rigtig god konkurrence om pladserne.

- Vi er alle nogle gode stoppere, som kæmper om pladserne. Ingen tager let på det til træning, og bare giver den til hinanden. 

- Der skal kun en karantæne til, at der skal ruskes lidt rundt i bagkæden og der er vi rigtig gode til at dække ind for hinanden. 

Alves og resten af Brøndbymandskabets sidste grundspilskamp er på søndag, når de møder FC. Nordsjælland på Farum Park. 




Deltag i diskussionen








Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner