Fodbold live resultater




Frederik Pedersen fortsætter i Randers - tiden i Brøndby har været lærerig

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 21. juli 2020

Brøndbys U/19-hold siger denne sommer farvel til Frederik Pedersen, der har valgt at ophæve sin kontrakt med klubben. Han fortsætter i stedet i Randers Freja, hvor han skal tørne ud for deres U/19-hold og jagte en plads i Superliga-truppen i fremtiden.

- Jeg valgte at søge videre, da jeg ikke rigtig har fået den spilletid, som jeg havde håbet på. Det sidste U/19 år er jo rimelig vigtigt, siger Frederik Pedersen til 3point.dk om årsagen til sit farvel til Vestegnen.

Men det har været lærerigt at komme til Brøndby og stå på egne ben, fortæller han videre.

- Min tid i Brøndby har først og fremmest været spændende og meget lærerigt både på og uden for banen. Jeg tager med mig, hvordan det er at rive teltpløkkerne op og så tage 300 kilometer væk hjemmefra og pludselig være uden familie og "trygge" rammer. Og det med at skulle stå på egne ben det meste af tiden. 

- På banen har jeg lært mere omkring organisation og hvordan det er at være i en virkelig dygtig trup med masser af dygtige spillere.

Frederik Pedersen kom til Brøndby fra Viborg for halvandet år siden, men fortsætter altså i Randers Freja på den anden side af sommerferien.




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      21. juli 2020   

  • Noget nyt om Roni Arabaci?
     
    • @Saesonkort Hvir god er han? Det må vel stå mellem senior kontrakt, U-20 eller videre, hans årgang taget i betragtning.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner