Fodbold live resultater




Frederiksen efter sæsonafslutning: Er blevet stabile defensivt - skal bygge på offensivt

Skrevet af Jesper Hammeken, 26. juli 2020

Brøndby sluttede sæsonen af med en fin sejr mod bronzevinderne i Aarhus, og selvom det var den placering, som Niels Frederiksen selv gik efter, er sæsonen overordnet set okay, mener han. Brøndby-træneren mener, at man skal kigge på udviklingen i holdet, ligesom at man slutter med et højere pointsnit end sidste sæson. 

- Overordnet set er det okay. Vi får ikke den placering, som vi rakte ud efter, men når vi evaluerer en sæson, skal vi gøre det ud fra et helhedsindtryk. Vi skal tage vores situation med, vi skal tage forandringer med, og så skal det vejes op mod udviklingen, som der er blevet skabt. Det er også vigtigt at fremhæve, vi slutter med et højere pointsnit, end vi gjorde i sidste sæson. Vi får 56 point, som havde været nok til en trejdeplads i sidste sæson. Det er det ikke i år, fordi AGF har været fremragende. Det er alt i alt positivt, udtalte Niels Frederiksen i mixed zone oven på kampen. 

De blå/gule var det mest scorende hold i efteråret, hvor Kamil Wilczek og Dominik Kaiser bombede mål ind. Det har man ikke set meget til i foråret, efter de to profiler forlod klubben. Defensiven har derimod stået langt stærkere, og Brøndby slut med flest clean sheets i foråret. Niels Frederiksen vil gerne rose sin defensiv, som ser stabil ud, ligesom han vil arbejde hen mod en offensiv, som får mere ud af sine chancer. 

- Vi ser stabile ud defensivt, og jeg tror, vi ender med flest clean sheets i foråret, men vi skal blive bedre til at score mål. Vi skal bygge noget på offensivt, så vi også bliver bedre til at score i det etablerede spil, hvor det primært er i omstillinger, vi gør det lige nu. Vi skal generelt være dygtigere til at score, siger Brøndby-træneren og uddyber i forhold til transfervinduet.

- Vi kigger hele tiden på nye spillere. Vi har sagt, at vi har fokus på venstre side i forsvaret, men det er også meldt ud, at vi skal finde ud af noget med vores angribere, hvor vi jo har udløb på lejekontrakten med Sam (Samuel Mraz, red.). Det skal vi have styr på. Men vi har også spillere i truppen, som kan blive dygtigere til at lave chancer om til mål. 

Niels Frederiksen mener ikke, at der er lang vej til at nå AGF, som slutter med otte point mere end Brøndby. Frederiksen føler ikke, at de indbyrdes har været klart bedre. 

- Jeg synes ikke, at kampene mod AGF har vist, at vi er langt fra dem. Det synes jeg heller ikke, at de viser i dag. Men de har været bedre år, og jeg vil gerne ønske dem tilykke med bronzemedaljerne, som er fortjente. De slutter otte point foran os. De har fået tolv point mod FCM og FCK i dette slutspil, hvor vi har fået fire point. Det er forskellen mellem os. De har været dygtigere mod topholdende, men jeg synes ikke, at der har været stor forskel, når de har mødt os. 

Brøndby-truppen kan nu holde et par ugers sommerferie, inden forberedelserne frem mod næste sæson påbegyndes.




Deltag i diskussionen




  • Bliver sgu spændende at se hvad CV hiver op af hatten. Både ind og ud...
    2 enige
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        27. juli 2020   

    • @BIF til jeg dør - Er ikke helt enig med dig. Jeg tror det er omvendt med Schwäbe og Jung. Jeg er ret sikker på, at vi sælger Jung, selvom CV prøver at tale det ned. Hvis vi skal få penge for ham er det nu og man ville samtidig gøre ham en tjeneste. Men økonomien kommer i første række. Der er så mange gode målmænd rundt omkring, at jeg kan tvivle på, er der kommer et ordentligt bud på Schwäbe. Er dog enig med dig i, at han er en man forsøger at skyde af. Hedlund derimod, tror jeg ikke er på blokken. Han har haft et dårligt forår, men han var rigtig god da han lige kom til klubben. Nej, han banker ikke kasser ind. Men lige som Tibbling, løber han meget rundt og er god til at trække forsvarsspillere til sig, som skaber plads til andre. Jeg kan godt se ham i en konstellation alle Pukki og Wilczek, sammen med enten Uhre eller en ny box-angriber. Hermansson har haft sin tid. Det er sidste chance for at tjene penge på ham og Rosted er langt bedre. Rado er overhalet af Frendrup. Så hvis de ikke sælges, er det kun for at være garderinger ved skade og/eller karantæne.
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        27. juli 2020   

    • @BIF til jeg dør - De 2 salg afhænger jo ikke af prisen vi kan få for den anden. CV dropper jo ikke et salg af Jung, bare fordi han måske kan få mere for Schwäbe. Det hele afhænger af, om vi kan købe bedre kvalitet for de penge vi får for et salg. Jeg tror det er svært at få en bedre målmand end Schwäbe, med samme potentiale og til en billigere pris end vi kan sælge ham for. Det er grunden til, at jeg ikke er lige så sikker på at han bliver solgt, som du er. Det bliver nok også svært at få en erstatning for Jung til samme pris. Men vi kan måske få en yngre erstatning, som på sigt kan blive lige så god eller bedre. CV har selv udtalt, at han ikke sælger spiller på baggrund af spillerens egne ønsker om at komme hjem. Men han er heller ikke lavet af sten, så hvis han kan lave en fin handle OG efterkomme et ønsker, tror jeg han ser det som win-win.

  • mp80
  • mp80   26. juli 2020   

  • 13 kampe til 0 for Schwäbe, virkelig stærkt gået, det er kun overgået af Jesper Hansen i FCM. Klasse målmand, som jeg hele tiden som en af de få har kunnet se blive en af ligaens bedste.
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • @mp80 Jo han har været god, specielt i foråret og når Frendrup spiller. De 2 kampe Frendrup ikke spillede, havlede målene ind....
     
    • Betalende bruger
        27. juli 2020   

    • @mp80 er også glad for at være en af de få som har beskyttet ham hele vejen igennem, ja defensiven gør meget, men han viser trods alt også at han kan redde point, når defensiven halter.
      2 enige
     
    • @mp80 Helt enig - stop hetzen mod Schwäbe, som er en klassemålmand, der spiller med stort mod og derfor også har lavet nogle svipsere - ligesom Rønnow gjorde, men aldrig fik den samme kritik.
      5 enige · 1 god kommentar

  • Ekstrem forudsigelig udtalelse efter ligeså forudsigelig slutning på vores sæson. Hvad med næste sæson, bliver det anderledes? Kommer vi så ud af det evige dødvande? Eller venter mere leverpostej og ustabilitet? Bliver spændende at se. Kræver nok et farvel til 3-4 spillere samt goddag til mindst 2 klassespillere (dvs ikke lottokuponer). Plus en masse dygtighed fra trænerbænken samt held..
    1 enig
     
    • @BIF til jeg dør Alene hans navn lyder jo fantastisk

  • Jeg syntes egentlig NF, har gjort det ok, jeg har svært ved at vurdere om talenterne bare er gode eller om NF har gjort dem gode. Men det er jo nok en blaning. Men han har i hverfald opfundet Bruus, der har taget HWB med storm. Det skal han have kredit for. Han har Derudover fået styr på forsvaret, og Marvin, som var ude af kontrol, da han overtog holdet dette skal han også have kredit for. Jeg syntes omvendt at vi har spillet for defensivt det meste af sæsonen, og at truppen grundlæggende ikke er i god nok form. Jeg syntes det har virket som om vi har kunnet være med til det 60 min, hvorefter vi går døde, laver træthedsfejl og Mange upræcise aflevereringer.Dette gælder egentligt samtlige spillere på midtbanen og i angrebet hvilket tæller ned. Derudover har jeg haft et biff med attituden fra hans side, når vi har spillet skidt. Der nytter det sgu ikke at sætte sig ned med frø mund og være skuffet. Jeg syntes han har en lille pil opad, set i lyset af salg af Kamil, Mukthar og Kaiser og fremgangen af de unge talenter.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        27. juli 2020   

    • @Sorteslyngel jeg synes nu NF råber og blafre med armene ganske rigeligt.. At diverse kamera kun filmer ham hvor han sidder i sin tænkebobbel er hvad det er.. - men nu synes jeg personligt også at typer som Bo Henriksen er alt for meget på en sidelinje ,,, som i ALT for meget. Synes ikke man skal dømme en træner på hans attitude/ansigtsudtryk,, bare sammenlign med udenlandske ligaer, der er sgu ikke mange Bo Henriksen, heldigvis
      3 enige · 3 god kommentar
     
    • @Gulmann Nu var det ikke fordi jeg ville have en Bo H attitude. NF har blot set opgivende ud i nogle kampe. Det syntes jeg ikke er fedt.

---

  • Zer
  • Zer
    Betalende bruger
      27. juli 2020   

  • Vi mangler en angrebtræner
    2 enige · 2 god kommentar

  • Ivan
  • Ivan   27. juli 2020   

  • Helt enig med NF. Især i forholdet til AGF, som har haft både held og dommerheld i de fleste kampe. Men så ikke igår.De vil så sige at de hvis de kan beholde Bundu og Amini skadesfri kan de spille endnu bedre. Men det kan vi jo også. Næste sæson bliver om alt går vel endnu en duel mellem os og AGF om 3. Pladsen, selvom både Nordsjælland og AaB kan blande sig. OB og Randers må nok nøjes med 7 pladsen og Sønderjydske, Horsens, Lyngby må kæmpe med Vejle om at undgå nedrykning . Alt ialt en sæson der ligner denne.
     
    • @Ivan jeg tror det bliver meget afgørende for AGF, at de kan beholde så mange spillere som muligt. De ligner meget hvor vi var i sommeren 18. Deres spillere og træner har arbejdet sammen i lang tid nu, og det er tydeligt hvordan alle spillerne kender sin rolle. Deres offensive løb og defensive struktur sidder i skabet. Hvis de skifter meget ud, tror jeg de får problemer.

  • I forhold til at bygge på offensivt, har vi brug for en wilczek-type angriber, som også kan fungere som mentor/forbillede for Mathias Kvistgaarden. Udover det synes jeg også hedlund skal begynde at drible/udfordre mere (hvis ikke han bliver solgt) forhåbentlig kan corlu fungere som den kreative playmaker og bindeleddet mellem midtbane og angreb





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner