Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Brøndby Stadion
  • Brøndby IF

    Brøndby IF logo
  • 4 - 3
  • FC Midtjylland logo

    FC Midtjylland

 
...

Fodbold live resultater




GFH går efter plan A, men har ingen plan B

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 13 timer siden

- Vi kører efter plan A og har ingen plan B.

Det var ordene på Brøndbys generalforsamling tirsdag aften fra Scott Krase. Det skriver Bold.

Fans og en enkelt aktionær har været ude at efterlyse Global Football Holdings plan for Brøndby.

Nu ved vi, den er der – men hvad er plan A så?

Plan A er, at Brøndby skal spille med om mesterskabet, spille europæiske gruppespil og levere store salg til udlandet. Og ejerkredsen er villige til at investere for at få gennemført den plan, slog Scott Krase fast på generalforsamlingen.

- Vi ved, at fodbold er enormt risikofyldt område. Der er risiko for succes eller for nedrykning, siger han ifølge Bold.

- Derfor er vi parate over de næste år til at investere i Brøndby, hvad der kræves for at være med i toppen. Men alle ved, at der ikke findes garantier i denne branche.

Og her må man give Krase ret. Det havde da ellers været rart med et garanteret mesterskab. Skal vi sige hvert tredje år?

Men det er som bekendt ikke muligt. Men hvad så, hvis plan A alligevel skulle fejle? Og der ikke er nogen plan B?

Her forklarede Krase, at man i så fald må tilpasse sig med nedskæringer.

- Hvis det viser sig ikke at være holdbart på sigt, må vi skære ned. Så må vi tilpasse forretningen til den situation, siger han.




Deltag i diskussionen




  • Det er fortrøstningsfuldt at man har skilt sig af med nul bon(CV), der over flere vinduer har haft en heldig lodtrækninger til Europa, men ikke har formået at forstærke truppen i tide til at lykkes, igen med hans hjemme-opfundet mantraer, at handle sent er godt og indefra og ud er norsk.

    Det er det tydeligt at CV's, norske indefra og ud eller at handle sent, er langt fra hvad Scott M har ønsket sig. (fra dagens interview med Nanna)
    Jeg syntes grundlæggende også det er fortrøstningsfuldt at GFH virker til at have en rolig hånd på rattet og ser på Brøndby som et strategiske aktiv, og er villige til at investere yderligere over de næste par år.
    At vi så ikke har haft en sportsdirektør(og træner) der har formået at forvalte det, er en anden sag. Det bliver der ændret på nu.
    Som jeg har skrevet før, er CV's senere historik en eskapade af fejl, man ikke bare kan viske ud, specielt på det strategiske plan.
    Jeg glæder mig til at der kommer en kompetent, gerne udlænding, med et stort netvært og stor strategisk og faglig erfaring i fodboldvirksomhed til at forvalte Brøndby.
     
    • del Piero
    • del Piero
      Betalende bruger
        2 timer siden   

    • @Sorteslyngel Jeg synes du er lidt for hård ved CV her.

      Grundlæggende synes jeg at princippet i inside-out er korrekt, fordi de sikrer en kulturbærende stamme af danske/nordiske spillere. Men, det skal selvfølgelig ikke blive dogmatisk. Den nye stil med at købe i øst og vest har været lidt som en tombola, hvor Che og Yeboah ligner fusere, Zusuki er en vinder kupon og Kowalczyk en underlig joker.

      Indkøbene fra Norge har generelt set været en stor fiasko, men man skal retfærdigvis huske at mange af dem blev foretaget på et tidspunkt, hvor økonomien ganske enkelt ikke tillod CV at hente fra den hylder, hvor han senere hentede JR, Wass, Vanlerberghe, Pentz, Rajovic, osv.

      Jeg anderkender at CV faktisk er lykkedes med at lande nogle gode navne i slutningen af vinduet, men ligesom dig har jeg også haft svært ved at forstå at andre klubber godt kunne få gode folk i starten af vinduet, men at vi notorisk ikke kunne. Det blev udstillet stort ved nederlaget til Legia og var nok dråben som fik bæreret til at flyde over. Mon ikke vi kunne have fået Mark Brink i første uge af vinduet, hvis vi gerne ville haft haft det...

    Se 1 flere kommentarer





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner