-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Jeg ved godt at det er rent "selvmord" at kritisere CV herinde. Men kan man ikke både bakke op omkring klubben og holdet, og samtidig forholde sig kritisk til en sportchefs dispositioner?!
Fakta lige nu er:
0 point, 0 mål mod de 3 hold som vi skal kunne måle os med, og som har lavere spillebudgetter end os. Og både mod AaB og Silkeborg var 3-0 billigt sluppet..
3 mål i alt af alle angribere i truppen, på samlet næsten 2000 minutters spilletid.
Til kampen mod Silkeborg sad der spillere på bænken købt til denne sæson, for i alt 18.5 millioner kr.
Spørgsmål:
Er vi det dårligste hold i slutspillet lige nu? Desværre mener jeg at vi er der rent spillemæssigt.
Bliver Carl Bjørk/Divkovic vores ny topscorer i fremtiden? Nej det mener jeg bestemt ikke, og hvem skal så score vores mål?
Har CV fejlet med indkøbene? Det er nok for tidligt at sige endnu. Men lige nu virker det til at Troels Bechs gamle ord om at "uanset hvor mange kopper med 70 grader varmt vand du hælder sammen, så begynder det ikke at koge.." passer meget godt. For meget middelmådighed og der mangler spillere der kan afgøre kampe.
Deltag i diskussionen
19Magic64
Betalende bruger
11. april 2022
Og når man ikke forholder sig til den strategi CV selv har forklaret utallige gange, og ikke anerkender det lange seje træk han har taget rent økonomisk, og kan se hvor meget bedre Brøndby er stillet i dag, og hvor vi er på vej hen!
Man kan ikke ha' været Brøndby fan ret længe, og været med igennem de sidste i hvert fald 16 år, hvis man synes 3 nederlag i træk er en katastrofe...
Joblar 11. april 2022
Jeg har intet problem med at vi nu har tabt 3 kampe, det har vi gjort før og det kommer vi helt sikkert til at gøre igen.
Der hvor kæden hopper af for mig er spillet på banen, hvor vi er fuldstændig udtryksløse og famler rundt som en hovedløs høne, og lad mig slå fast det har vi gjort i hele den indeværende sæson (inklusiv vores såkaldte europæiske kampagne), også da vi vandt 9 kampe i træk, og havde alle marginaler på vores side, spillet har været håbløst med fuldstændige manglende basale fodboldfærdigheder så som manglede presspil og angrebsspil (vi er vel et af de mindst scorende hold i ligaen), dårlige pasninger og tæmninger, intet tempo eller fart i spillet, alt for meget spillen bagud og til siden, indlægs- og dødbold som er helt og aldeles tandløst - og jeg kunne blive ved, vores hold mangler det meste i alle spilles facetter. Det er det mest skuffende, og selvfølgelig har spiller og træner en del af det ansvar, men i sidste ende er det CV som pilen peger på for mig.
19Magic64
Betalende bruger
11. april 2022
Tror bare jeg ser lidt henover det, og håber vores større økonomiske muskler gør, vi snart kan rykke et skridt eller to højere op af kvalitets stigen..
Den første kamp jeg kan huske hvor jeg holdt med Brøndby, var Roma kampen, så har ved gud også været med igennem nogle trængsels tider, så lige nu går jeg ikke i panik, har bare lidt ondt af drengene, og ikke mere end det.
Joblar 12. april 2022
Jeg håber at vi snart får noget bedre og seværdigt fodboldspil at se fra vores hold, husk på at vi stadig har det tredje største budget i ligaen, og derfor syntes jeg det efterlader noget tilbage at ønske, men hey det kommer vel torsdag :-)
Welkro 11. april 2022
Men jeg skriver vist heller ikke at det er en katastrofe hvis du læser mit indlæg.
Jeg anerkender strategien, men derfor kan jeg godt mene at han ikke har ageret godt nok på transfersiden.
Jeg mener ikke at vi underpræsterer voldsomt meget, men simpelthen mangler kvalitet. Det falder tilbage på CV, ikke spillerne eller NF.
19Magic64
Betalende bruger
11. april 2022
Frihedforevigt 11. april 2022
Dokter Hattenik 11. april 2022
Vi fik birk ind med 2 forskellige jobs positioner, samtidig fik vi Brinkby ind som midlertidig analytiker når nu birk ikke kunne være der.
Niels Frederiksen og Retov kan godt få kritik på vores spillestil.
Pt spiller vi grimt samtidig med at vi taber, derfor er vi i minus på begge steder og det ligner et sort hul. Angående spillerindkøb så er det et sammenspil mellem cv, Scout og trænerteamet
Frihedforevigt 11. april 2022
Alle husker CVs ord, slut med leverpostejspillere, når der skulle købes ind så var det spillere der kunne gå direkte ind på holdet og gøre en forskel, er dette sket? NEJ kun Heggheim (Maxsø var landet da han sagde det)
Har CV gjort fine ting med at spare løn og solgt Jobbe for et ok beløb JA. Men Frendrup salget for mig ikke godt af flere grunde. CV har solgt billigt andre gode spillere og fået mindre løn omkostninger, det komiske er at CV selv er den højst lønnet i hele ledelsen med næsten 2 millioner højere løn end vores direktør, det er da at gå forrest og vise lederskab :) Det er ikke kun CVs skyld vi står med 83 millioner i plus 2021, det er det vundne mesterskab, TV kroner og støtten fra fans som har min lige så stor skyld end CV spare og salg af Jobbe som i øvrigt ikke er CVs opfindelse ligesom Frendrup. .
Uhre salget var ok, men igen fejlede man ved ikke være forberedt på at hente en god angriber ind, men tager en mand der ikke score nok mål. Divkovic kostede 7,5 millioner kroner men har kun leveret 1 mål i 885 minutter, det er en dyr spiller så.
Synes der er lavet mange andre fejl køb som jeg godt kunne begrunde men den bliver for lang, men der er lavet mange fejl køb eller for sene køb der har kostet kr. Samt flere lodsedler, så derfor mener jeg kritikken er mere end fair, og vi er i øvrigt nogen der råbte op om det, da vi vandt smalle og heldige sejre, kritikken er kommet før vores 3 nederlag til info
del Piero
Betalende bruger
12. april 2022
Jeg tror desværre at vi er nødt til at acceptere realiteterne: efter en historisk præstation med et danske mesterskab har den stået på udsalg i de sidste to transfervinduer. Vi har dels mistet spillere, som ikke ønskede at forlænge eller som vi ikke ønskede at forlænge med (Jung, Hermansen, Schwäbe, Vigen, Lumb, m.fl.) og dels har CV solgt de spillere, som kunne indbringe en god skilling (Jobbe, Uhre, Frendrup, Børkeiet, m.fl.). Det er vel nogenlunde, som de fleste havde forventet, måske med den krølle at vi nok alle havde regnet med også at miste Maxsø.
CV har valgt at bruge pengene på potentiale, frem for her-og-nu-performance ved at købe Heggheim, Bell, Bjørk, Divkovic, Wikstrøm, Alves. Den strategi er jeg principielt enig i, selvom jeg også - som alle jer andre - kan se, at vi lige nu nok har for mange spillere med potentiale til mere og for få med erfaring og slutprodukt på tingene lige nu. Maxsø, Rosted, Rado og Hedlund er de eneste spillere i start-elveren, som er over 25 år.
Der er måske sket lidt det samme, som skete efter forrige mesterskab, hvor vi i løbet af en kort periode solgte vores fire største profiler i Agger, Elmander, Kahlenberg og Skoubo. Her slog erstatningerne heller ikke til med det samme.
Jeg føler også lige nu at vi er endt med lidt for meget talent og lidt for lidt erfaring. Det kan man sige er CVs skyld. Men, den kritik baserer sig på den antagelse og præmis at der var noget bedre og mere erfarent at købe for de penge Brøndby har til rådighed. Det ved ingen herinde reelt om der var. Derfor synes jeg at det er lidt letkøbt at kritisere CV for ikke at have købt tilstrækkelig kvalitet.
FCM og AGF foretog gøgler-indkøb med Max Meyer, Vagner Love og Jack Wilshere, som jeg endnu har til gode at se outputtet af. Er det den slags profiler folk savner?
Skal man ønske sig noget fremadrettet, så må det være at vi netop får brugt det nyvundne økonomiske fundament til at kunne agere lidt mere langsigtet, så vi ikke får en sæson, hvor vi skal købe en masse unge spillere, som vi ikke har tålmodigheden til at vente på vil blomstre hos os. Vi skal hen til en situation, hvor vi allerede HAR afløseren i truppen når vi sælger en profil. På den måde kan vi i stedet købe afløseren for afløseren, som så får tid til at bygge sit spil op lidt i skyggen.
Og inden man går helt amok og erklærer Bjørk, Divkovic, Alves, Bell, osv. for fiaskoer, så husk venligst på at mange af vores tidligere store profiler heller ikke slog til fra første sæson: Pukki, Uhre, Kaiser, den unævnelige polak, m.fl. Det er lige en postgang for tidligt at udråbe de nye drenge til at være fejlkøb. Vores problem er snarere at de spillere, som har været hos os i længere tid kæmper med at finde deres niveau lige nu.
Frihedforevigt 12. april 2022
Pukki første sæson 9 mål i første sæson på 2300 minutter
Uhre første sæson 6 mål i 973 minutter
Kamil første sæson 5 mål i 943 minutter
Så er der andre som Muthar og andre der også har scoret. Kaiser var ikke angriber så mener ikke han kan sammenlignes med angribere
Divkovic har spillet næsten sammen antal minutter som Kamil og Uhre men kun scoret en kasse.
Carl har scoret 0 mål i 255 minutter så det er ikke korrekt, de alle leverede bedre end de indkøbte angribere du nævner, så kritikken er helt fair, der er ikke nok kvalitet, og min kritik af CV står til troende også selvom vi vinder de næste kampe. For der har været alt for mange dårlige vinduer og indkøb.
Porstmand Per 12. april 2022
Jeg føler også lige nu at vi er endt med lidt for meget talent og lidt for lidt erfaring
Næsten rigtigt:
Jeg føler også lige nu at vi er endt med lidt for lidt talent og lidt for lidt erfaring
Sådan. Det er lidt det der er problemet - for 2 år siden havde man åbenlyse i talenter i Frendrup, Slimane, Jobbe, og også Uhre som begyndte at røre på sig i en sen alder. Det kunne man sagtens fornemme selv om spillet var røvkedeligt.
Det samme talent er overhovedet ikke til at spore i Björck, Divkovic, Bell (OK, der er lidt, men ikke i nærheden af Frendrup). Heggheim bliver dog rigtig god.
Men der er bare ikke det håb for fremtiden som vi så forrige sæson. Ikke hos dem der spiller fra starten, i hvert fald.
Det er især angrebet som er virker totalt udueligt, med en mulig undtagelse i Kvistgaarden.
KJOE 12. april 2022
Jeg synes der er meget perspektiv i truppen og vi er ikke langt fra noget, der kommer til at virke.
Vi har profiteret på mesterskabet i form af penge fra Europa og penge fra profilsalg. Det ville da være vildt underligt, at vi så bare med den svingdør, der har været bare knipser med fingrene og står med et nyt mesterhold.
Vi har stået i den her situation før for 2-3 år siden. Dengang var det med med en tom bankkonto ...
At hente profiler er altså en svær størrelse. Vi køber Divkovic til 7,5 mio. Men det betyder ikke, at vi får en dobbelt så god angriber ved at købe en til 15 mio istedet for.
Men vi kan med større sandsynlighed købe Divkovic for 7,5 mio og sælge ham for 15 mio.
Brøndby SKAL være en bæredygtig forretning. Det er fundamentet for, at vi har et sted at mødes hver anden søndag i sæsonen ...
Barca 12. april 2022
Vi har altså brugt en del penge på ikke færdige spillere som oven i købet er 1 - 2 år for gamle hvis vi skal score den den store kasse for dem. Jeg ønkser at CV i stedet kun køber 1 eller 2 spillere for måske 2 mill euro som kan gå DIREKTE ind i ind start 11´r og vi samtidigt satser på masterclass spillere som fx Kvistgaarden!
---
Porstmand Per 12. april 2022
Ja, afgjort. Midbane, målmand, forsvar, er OK. Men angrebet er så ringe at BIF reelt spiller i undertal.
Bliver Carl Bjørk/Divkovic vores ny topscorer i fremtiden?
Højst usandsynligt.
Har CV fejlet med indkøbene?
Helt bestemt. Efter hans eget udsagn i sommers, og det er i hvert fald ikke blevet bedre her til vinter.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
12. april 2022
Et lille tip, hvis man ikke er tilfreds herinde: besøg evt SSO eller blok64. Det er ét stort ekkokammer af jammer over CV fra desillusionerede fans, der havde håbet på andre transfers end dem de har fået.
Jeg synes det er lidt selvmodsigende det du skriver, at det er for tidligt at bedømme spillere som Björk, men det er jo præcis hvad du gør. Jeg mener selvfølgelig det er for tidligt at sige efter samlet under 3 hele kampe spillet, at han aldrig bliver topscorer. Ham kan vi evaluere til sommer og igen til næste vinter.
Ja, vi er muligvis det aktuelt dårligst spillende hold i top 6. Det skyldes mange faktorer, hvor én af de vigtigste er at vi har skulle omstille os til at spille uden Uhre, som vi havde bygget spillet ret meget op omkring. Træneren har så valgt en anden type formation, og den har i perioder kommet til kort, fordi den ikke er ordentligt indarbejdet endnu.
Vi har blandt andet rykket wingbackerne langt frem, men det har givet bagrum for modstanderen, og vi har i kampene mod Silkeborg og Aab derfor været ret sårbare på indlæg.
Så spiller vi en formation i øjeblikket, hvor man kan sige at der mangler en targetman midt i angrebet. Det er Björk ikke, han er mere ligesom Uhre var. Så jeg kan godt følge dem der foreslår at vi skal gå tilbage til 3-5-2 i visse perioder, selvom det selvfølgelig giver køb på kontinuiteten.
Og så har vi fået 2 røde kort relativt tidligt i de to 0-3-kampe, hvilket selvfølgelig også spiller betydeligt ind.
Med tiden skal vi nok blive gode igen, er jeg sikker på. Hele vores måde at agere på transfermæssigt og trænermæssigt baserer sig på kontinuitet, og det er det der mangler mest af lige nu. Ikke flere millioner kastet efter spillere.
Welkro 12. april 2022
Af samme årsag gider jeg ikke SSO længere.
Nu skriver du også jammer, og det er jo det svar man som oftest får hvis man bare nævner at CV kunne have gjort det bedre og det er lidt trættende i længden. Men jeg synes faktisk at jeg prøver at stile en fair kritik af de indkøb der er lavet. Jeg mener ikke at vi skal bruge en masse penge på dyre spillere. Men vi skal bruge vores penge smart, og det mener jeg ikke at vi har gjort til denne sæson, med 18.5 millioner på bænken.
Mht til Bjørk så er det min egen sofa træner holdning, baseret på det jeg har set og hans historik fra Sverige. Jeg håber at jeg tager fejl.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
12. april 2022
Det første du skriver tror jeg ikke vi kan finde noget konsensus om. Jeg er mindst lige så træt af det blame game der kører på specielt CV, som I tilsyneladende er af at jeg og andre bliver ved med at skrive til jer om det. Som andre skriver, CV træffer beslutninger om transfers ud fra mange hensyn, scouting, trænerteamet, aktuelle trupsituation, timing og ikke mindst strategien, hvor vi til seneste generalforsamling igen hørte fra ledelsen, at vi skal satse på yngre, billige spillere fremfor performance, som et generelt princip. Så derfor gør CV det.
Jeg synes netop ikke det er fair kritik af Björk, og det er nok kernen i ovenstående problem. Han har spillet under 3 hele kampe for os, er kommet ind på et hold under opbygning, der lige har skiftet formation, og han har kostet lige over 3 mio. Hvad forventer I af sådan en spiller? At han bare hamrer kasser ind fra dag 1? Og som påpeget af Jensen flere gange, Björks stats fra det sidste år fra Norrköping (7 mål i 26 kampe, heraf en del på wingback) er bedre end Uhres sidste år, inden han kom til os. Og det endte jo godt med Uhre alligevel.
Havde du kritiseret indkøbet af Greve, var jeg nok mere på linje med dig, men han er så også det eneste køb, som jeg synes ligner en decideret misser, når man tager prisen i betragtning. Og med hensyn til ham, så synes jeg det er svært at sige på forhånd, at det ikke ville falde i hak for ham.
Du skriver at vi ikke skal bruge flere penge på spillere. Jeg er enig i dette, men så må det jo være scoutingafdelingen samt trænerteamet, du skal rette kritikken imod. Det er dem der har fundet spillerne, og dem der skal have dem til at fungere på holdet. Det må man gå ud fra ikke er CV skyld.
Det der med at bruge pengene smart, synes jeg bliver lidt for nemt bare at sige. Hvis du baserer det på en spiller som Björk, er jeg uenig, da han jo har været tæt på gratis.
Joblar 12. april 2022
Kan ikke få det til at passe sammen med at vi nu høre der skal skrues op på transfersiden til sommer.
Og så lige en pointe omkring CV's rolle som sportsdirektør, han er ansvarlig for transfers i Brøndby ene og alene - så er jeg med på at scouting afdeling samt trænere formodentlig kommer med input, men CV er altså ansvarlig, det kan ikke diskuteres som jeg ser det .
Bjork har ikke været gratis, han har kostet mellem 4-5 mio. kroner, jeg er med på at det naturligvis ikke er en formue når det kommer til transfers.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
12. april 2022
Det var et bestyrelsesmedlem. Jeg kan simpelthen ikke huske hvad han hedder, men det kom i en sammenhæng hvor han kom med en slet skjult kritik af indkøbspolitikken under Zorniger. Det var vist nok til sidst i seancen, som vel stadig kan ses i Brøndby TV.
Ifølge transfermarkt kostede Björk 450.000 €. Så lige over 3 mio.
Selvfølgelig med på at CV har det overordnede ansvar, men de køb vi har lavet, er næppe lavet uden at scoutingafdelingen har været med, og jeg tror bestemt heller ikke der er købt noget uden at NF har godkendt det. Det har NF i hvert fald selv udtalt på et tidspunkt.
Og igen, der er en overordnet ramme udstukket af bestyrelsen, som CV er ansat under. Den ramme har nok været stram, men da man nu er kommet til penge, tror jeg man stille og rolig udvider den. Så hvor vi indtil nu måske har købt spillere på 3-10 mio, bliver det måske mere 5-15 mio. Det vil i hvert fald være mit gæt.
Joblar 12. april 2022
Du har ret omkring værdien på Bjork ifølge Transfermarkt - my mistake - men stadig ikke gratis :-)
Er med på at selvfølgelig er scouting afdelingen samt NF med ind over omkring indkøb, det håber jeg da i hvert fald - men som jeg læser din kommentar er vi enige om at til syvende og sidst er det CV's ansvar, så når folk er kritisk omkring indkøb må og skal det addresseres i hans retning.
Enig omkring rammerne de er naturlig udstukket af bestyrelsen og sådan er det nu engang.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
12. april 2022
Ja der er ikke fuld overensstemmelse mellem det JBA har sagt, og så det han sagde. Men det kan jo også være hvordan jeg har opfattet hans ord. Måske folk bare skal høre det selv.
Joblar 12. april 2022
Welkro 12. april 2022
Jeg forstår dig angående kritikken af Bjørk, det er meget tidligt og han kan ende som den nye Uhre eller som den nye Mraz, det må tiden vise.
Min kritik går også på Greve, ud fra min beskrivelse af 18.5 mill på bænken. Og Greve transferen viser jo så at logiske, performance transfers heller ikke altid er lykken.
Brøndby IF er jo en virksomhed som alle andre, og derfor skyder jeg på den ansvarlige for den sportslige sektor, når det fejler. Og der er CV altså den hovedansvarlige. Han er leder for scouting og leder for NF og staben, så til allersidst står han med det endelige ansvar for transfers f.eks. Det er jo også sådan at hvis han vurderer at det er NF der har ansvaret for en spillemæssig nedtur, så er det hans ansvar at fyre ham.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
12. april 2022
Hvad angår Greve, så ser det ikke godt ud indtil videre. Men altså, kunne man have vidst det på forhånd? En af de bedste spillere fra et top-6-hold sidste år, der også vandt pokalen. Og Greve er jo så én transfer. Og man må vel godt have fejlskud, eller rettere, alt andet ville være helt urimeligt at forvente. Det sker i alle klubber.
Og som jeg skriver til Joblar, CV er repræsentanten som får den høje løn osv, så han skal da tage noget af kritikken på sin kappe.
Men altså, hvis man f.eks. synes vi spiller kedeligt, så er det da træneren der skal involveres i kritikken, hvis det er indkøbene, er det scoutingafdelingen, hvis spillerne får mange skader, er det den fysiske stab.
Nu får CV bare hele tsunamien af kritik, men hvis vi skal føre argumentationen ud i fuld konsekvens, skal Jan Bech jo have kritikken for alting, da han jo har ansat CV, som så har ansat de andre. Og sådan synes jeg ikke det skal være.
Fuzzy 12. april 2022
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
12. april 2022
Det kan man sagtens gøre, men sådan en transferstrategi har også ulemper/sårbarheder. Hvis den dyre spiller man køber, bliver skadet eller af den ene eller anden grund ikke fungerer på holdet, så har man kun masterclass tilbage tilbage til at trække læsset.
Jeg har også lidt svært ved at se hvem vi skulle have ''slået sammen''. Björk og Divkovic måske, det giver så jvf transfermarkt 10,5 mio til en anden, bedre spiller end de to. Jeg tvivler stærkt på at man var kommet særligt meget videre på den måde.
Fuzzy 12. april 2022
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
12. april 2022
Det kan godt være de er middelmådige lige nu, men idéen med vores transferstrategi er jo at forsøge at udvikle dem ud fra et råpotentiale, fra et relativt ungt udgangspunkt. Der vil givetvis være nogle der mislykkes, mens andre vil lykkes bedre. Derfor tror jeg vi køber mange spillere, så der er bedre sandsynlighed for at lykkes med flere. Det er modellen som jeg ser den, som man så kan tro på eller lade være.
Det sidste du skriver er jeg nogenlunde enig i. Specielt hvad angår Greve og Børkeeiet.
Marc Johnson 12. april 2022
---
Jensen
Betalende bruger
12. april 2022
Men personligt synes jeg at kritisk skal rettes, hvor kritik er berettiget.
Nanna sagde meget godt i BrøndbyLyd i går. Vi er i gang med opbygningen af holdet. ’’Vi er i år 0 (nul) måned 3’’. Forstået på den måde, at stort set alt erfaring er solgt ud, vi har revet huset ned til grunden og vi har netop støbt fundamentet.
Så nu er vi i gang med at bygge op igen. Og det er rigtigt, at det spinkle skellet vi har lige nu, ikke kan holde os tørre i regnvejr. Men personligt mener jeg, at hvis vi forvaltere det fundament vi nu har bygget ordentligt, kan vi få det stærkeste hus vi længe har set.
Der er købt spillere ind til fremtiden. Man siger at Bjørk minder meget om Uhre. Men Uhre tog også tid, for at komme i omdrejninger. Ja, Uhre scorede mere i hans første tid i den gule trøje end Bjørk har gjort. Til gengæld scorede Bjørk mere, lige inden han skiftede, end Uhre gjorde. Så jeg tror han bliver bedre end Uhre var for os.
Jeg synes Sirtrip siger det meget godt. Vi skal huske at diskutere ud fra de samme præmisser.
CV har fået til opgave at trimme, spare og bygge op til fremtiden. Stort set alle vores indkøb de sidste 2 vinder er spillere til fremtiden. Dette betyder også, at de selvfølgelig ikke præsterer på det top-niveau endnu, som klubben forventer de kan ramme.
Så jeg synes ikke han har fejlet, i forhold til strategien om indkøb af udviklingsspillere.
Ja, vi blev lovet mindre leverpostej og mere performance. Men hvordan havde det ikke set ud, hvis vi havde landet Wass og den svenske, erfarne angriber der var rygter om? Så havde vi haft den erfaring i hver kæde, som vi voldsomt mangler nu.
Men sådan er det nogle gange, at være klub fra et lille land. Så er der altid nogle der er større og stærkere. Og så risikerer man, at tingene glipper i sidste øjeblik.
Så kan man så snakke om, om CV har fejlet i at hente performance-spillere. Og vil jeg være tilbøjelig til at sige ja. Men at tabe en transfer-duel til Atletico Madrid synes jeg ikke diskvalificerer ham. Så kan man sige, at hvis rygterne om et glippet salg af en svensker er sande, burde han måske have haft andre muligheder på hånden. Men jeg kan godt lide, at han ikke bare køber for at købe. Specielt med performance-spillere er det bydende nødvendigt at de fungere fra day-one. Jeg var i hvert fald blevet edder spændt rasende, hvis han havde smidt 60mio efter en spiller som Sisto, der ikke bidrager med andet end dårlig stemning.
I gårsdagens afsnit af BrøndbyLyd nævner Peter Froulund, at han ikke ser den nuværende strategi løfte os til næste niveau. Han synes at de unge udviklingsspillere vi har hentet, ikke er unge nok. For der er ikke det samme salgspotentiale i en 24 årig der har spillet 2 år i klubben, som der er i en 20 årig der har bevist sig i Superligaen.
Og jeg giver ham helt ret. Vi skal investere i endnu yngre talenter og turde bruge endnu flere penge på dem, for at få de største talenter.
Men jeg tror også på, at det er den vej klubben ønsker at gå. Men vi tager et skridt ad gangen. I og med vi er ved at opbygge klubben, så er der ikke tilstrækkeligt fundament til at helt unge talenter vil kunne trives og udvikle deres potentiale. Der er ikke nogle erfarne spillere de kan læne sig op ad. Derfor synes jeg det er fint at starte med lidt ældre talenter, som har lidt mere erfaring og lidt bedre, selv kan presse sig fremad. Ja, den mulige gevinst er mindre, men sådan er alle store klubber startet. Vi ville jo ikke kunne smide +30mio for en spiller som Amoo endnu, men jeg tror vi kan begynde at være med om få år.
Så jeg synes, at hvis man skal kritisere nogle, skal man se på, hvad det er blevet bedt om, og se på, om de lever op til det.
Joblar 12. april 2022
Vi har en sportslig målsætning om at blive min. nr. 3 i SL og spille med i Europa, det står i vores Strategi 6.4 - så kan vi jo ikke sidde og sige at vi er i gang med at bygge op og vi skal udvikle spillere, der skal leveres ellers glipper vores målsætning, og jo man kan også godt udvikle spillere og bygge op bag kulissen, altså via træning, reserveholdskampe mv. altså gøre spiller klar til at levere på førsteholdet - men de spiller der stiller til start om søndagen skal kunne levere til min. top3 i SL regi, her syntes jeg målt på det spillemæssige at vi har fejlet gennem hele denne sæson - om vi bliver nr 3 i år eller ej, er ikke afgørende for mig, der hvor skuffelsen er størst for mig er, at jeg ikke ser nogen som helst tegning på at det bliver bedre kamp for kamp, her bliver jeg oprigtig talt bekymret., for det kan ikke ene og alene forklares med manglende relationer og nye spillere, der er noget grundlæggende galt.
Jeg husker vores strategi derhen, at vi selvfølgelig skal udvikle spilere fra MC, men også som der nævnes i podcasten igår have performance spillere der kan gå direkte ind på holdet og sikre vores sportslige målsætning om top3 og Europa - den målsætning syntes jeg iøvrigt langt fra er ambitiøs, men vel ok når vi kigger på økonomi. Lige nu har vi vel hverken eller - ingen performance spillere der levere noget som helst på banen og det har altså været generelt for hele sæsonen efter min bedste vurdering, samtidig med at der ikke er nogen MC spillere der har fået spilletid eller særlig mange minutter på banen altså hvad med spillere som Kvistgaarden, Singh, Salech, Marinus Larsen samt Friedrich - hvor er de ??
Man siger man vil satse på MC, men handlingerne siger noget andet hvis du spørger mig.
Du skriver at CV har fået til opgave at trimme, spare og bygge op til fremtiden - tja det er muligt at det har været opgaven, det ved jeg rent faktisk ikke. Når det så er skrevet er hans opgave så samtidig som sportsdirektør at sørge for at den sportlige målsætning kan indfries qua den trup han sætter samme, og der er som tidligere skrevet ingen gratis år jf. top3 der skal leveres hvert år, så hjælper det jo ikke at sælge bærende kræfter på holdet og derefter kun at købe ind til fremtiden, så sætter man virkelig den sportslige målsætning over styr......
Så er jeg enig i at vi skal investere i langt yngre spillere, jeg så virkelig gerne at der snart bliver lavet transfers også på MC niveau, CV har snakket om dette i flere Podcast, men intet er endnu sket.
Jensen
Betalende bruger
12. april 2022
Jeg tror i bund og grund ikke vi er lagt fra hinanden, i vores opfattelse af hvad der bør ske i klubben. Disputsen ligger nok mest i, hvordan vi får det formuleret på skrift. Og der kan fora som dette godt mudre billedet og skabe misforståelse vi fans imellem.
Jeg forstår ikke, at FCN er blevet et skældsord man bruger, når der tales om talentudvikling. Ja, de er gået all-in på udvikler talenter, men bare fordi andre også ønsker at udvikle talenter, så betyder det jo ikke, at man køber et akademi i Ghana, stort set kun spiller med spillere under 22 og er tilfreds med en 6. plads. FCK er også begyndt at satse mere på unge talenter, men jeg hører ikke nogle kalde dem FCN 2.0.
Som jeg ser dagens fodboldforretning, så er det 2 primære måder er tjene penge på. 1) Bliv mester og spil Europæisk hvert år 2) Sælg spillere dyrere end du købte dem.
At satse på at nå Europæisk gruppespil hvert år er svært og dyrt. Og hvis det glipper bare ét år, kan det få fatale konsekvenser. Så den vej synes jeg ikke er holdbar.
Mulighed 2) kan gøre på mange måder. Man kan købe gode spillere og håbe på de løfter niveau og hold så meget, at de kan sælges endnu dyre. Men så vil de efterlade et stort huld og hvis de ikke leverer, kan de ikke sælges dyrt nok. Middel-unge talenter (20-22) er nok de billigste at købe, men når(hvis) de har løftet deres niveau nok, er de i en alder, hvor der ikke er vildt meget at tjene på dem. De helt unge talenter er klar der hvor de største fortjenester ligger. Men der er også her de største risici ligger. For man ved ikke om de får forløst deres potentiale og om klubben formår at udvikle dem på den ønskede tid. Warming er et godt eksempel på en spiller, som vi tydeligvis ikke fik forløst. For nu ser man hans talen folde sig ud.
Men vi mangler erfarne spillere, med alder og pondus, som talenterne kan læne sig op ad. Og ind til vi har dem, tror jeg ikke vi satser på de helt unge. Og det er her performance-spillere bør komme ind. Så vi er enige om, at det mangler vi.
I forhold til klubbernes budgetter, så er jeg ikke enig i, at RFC og SIF er lysår efter os. Nedenfor har jeg sat de estimerede budgetter fra i sommer.
Budget (Ifølge Tipsbladet 13. sep. 2021 - https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/her-er-superliga-klubbernes-millionbudgetter):
FCK: 170mio
FCM: 125mio
BIF: 65mio
AGF: 50mio
AAB: 44mio
FCN: 35mio
RFC: 28mio
SIF: 18mio
Her ses det, at vi har 47mio mere end SIF og 37mio mere end RFC.
Modsat har FCM 60mio mere end os og FCK er på 105mio mere end os.
Jeg medgiver, at det er mange penge, men jeg synes nærmere FCK er lysår fra os.
Hvad SIF og RFC får ud af deres penge er imponerende, men vi skal huske på, at de har mere sammentømrede trupper, som har haft færre udskiftninger.
Selvom vi ikke har spillet godt de sidste 3 kampe, så synes jeg ikke FCK er 3 gange så gode som os. Til gengæld er det imponerende at SIF næsten kan spille lige op, med et budget 10 gange deres.
Men for at runde af, så kan jeg godt forstå frustrationen oven på et mesterskab, at vi nu igen er slået tilbage til start, hvor vi igen bygger op. Jeg havde da også håbet på, at vi bare kunne ride videre på bølgen og bare bygge på. Men flere spillere ville alligevel have været tabt for os, så jeg synes i stedet vi har hevet plasteret af i et huk og er nu i gang med opbygningen
Kunne det have været bedre? Ja bestemt. Der mangler kvalitet, alder og erfaring i truppen.
Har klubben fejlet? Nej det synes jeg ikke. Man har taget det lange sigte på. Lader sig ikke styre af følelser og eufori over en pludselig lottogevinst.
Joblar 12. april 2022
FCN er ikke et skældsord og de er fantastiske til det de gør, de har en fast strategi og forretningsmodel som lidt forsimplet går ud på kun at udvikle og sælge spillere, hvor de lander i tabellen er ikke så vigtigt bare de ikke rykker ned, derfor ser man dem vel også stille op med den klart laveste gennemsnitsalder i ligaen.
FCK, du har helt ret de er også begyndt at satse meget på at udvikle talenter og støvsuger vel markedet i primært skandinavien for de største, og til penge hvor vi ikke kan være med. Mange af de talenter bliver som jeg ser det udviklet i baggrunden, altså på deres U19 hold som har været helt suverænt over de sidste par år, samt i reserveholdsligaen. Når de er klar bliver de spillet på første holdet Viktor Kristiansen, Roony, Bøving og Johannesson MEN de har på holdet performance spiller at læne sig op af som også levere - og det er lidt den her hybrid jeg også gerne så i Brøndby, altså at vi stillede et hold med 2-3-4 MC spillere i start 11 bakket op af solide spillere med erfaring og kvalitet - sammensætningen her afhænger naturligvis hvor dygtige og hvor mange spillere der er at tage fra MC - og derfor kan sammensætning godt se anderledes ud, for mig giver det ikke mening at spille med noget der måske kun er marginalt bedre end hvad MC kan levere.
Jeg er enig i den del omkring at tjene penge, og derfor ser jeg også gerne at der investeres mere i MC, men jeg syntes samtidig også vi skal have en seriøs tilgang til Europa, i vores strategi står der vi skal spille europæisk, men skal vi ikke have nogle ambitioner på den scene ?
Omkring de sportslige budgetter, er jeg enig det er imponerende hvad f.eks. Silkeborg og Randers formår, tænk hvis vi kunne det samme (måske vi gjorde det i Mesterskabssæsonen ?), og det her er kernen i min kritik, for her mener jeg vi har fejlet, vi har præsteret langt under hvad man med rimelighed kunne forvente ikke målt point eller tabellen, men i fodboldspillet.
Min frustration ligger ikke så meget i transfers og spillere, eller økonomi mv. - der hvor jeg desværre ser en udvikling der er på vej i den forkerte retning er det der foregår på banen. Spillet har været det samme triste og kedelig igennem hele sæsonen, ingen spillere har rykket sig i en sådan grad hvor man tilnærmelsesvis tænker, det bliver det næste store salg - helt ærlig Anis som mange taler om, han spiller måske bedre end forringe sæson, men der er godt nok langt mellem det er rigtig godt, og så hjælper det jo heller ikke at spille på et hold hvor spillet bare ikke fungere, men da det har stået på ganske længe er det vel fair at stille sig det spørgsmål om det er spillerene der bare ikke har niveauet, og nej relationer og at man er ny eller gammel forklare jo ikke at man ikke evner at slå en aflevering eller tæmme en fodbold.
Igen tak for en god og saglig debat, det er værdsat.
Jensen
Betalende bruger
12. april 2022
Jeg kan godt følge dig i, at det ikke har været til at se en udvikling i vores hold i denne sæson. Det er som om at alle toppede med mesterskabet og så er gassen gået af ballonen.
Men jeg er ikke så bekymret, for jeg ved vi er ved at bygge op.
Det er ganske kort tid siden, at der var meget røde tal på bundlinjen. Så vi bliver nød til at starte i det små. Ja, det ser lidt famlende ud. Det vil jeg medgive. Men vi har ikke de økonomiske muskler, som FCK har opbygget over 10-15 år. At de satser på unger talenter er ret nyt for dem. De har hidtil sat deres lidt til Europæisk deltagelse og købt dyrt ind efter det. Det har båret frugt, ind til nu. Men de dyre spillere skal også have løn, selvom de ikke kommer i et gruppespil.
Jeg kan godt forstå din frustration over spillet på banen. Men der er jeg nok bare mere loose. Jeg hader at tabe, men havde ret hurtigt i sæsonen affundet mig med, at denne sæson, på trods af et mesterskab, skulle være en mellemsæson.
Jeg savner bestemt at se noget mere kvalitet. Og det ærgerlig, for det kan betyder, at næste sæson også bliver en blød mellemvare.
Men jeg trøster mig ved at vide, at vi nu står et meget stærkere sted end da NF kom til. Vi har økonomisk balance, vi har allerede investere massivt i MC og fortsætter med dette, vi har investeret i de fysiske rammer og jeg mener at vi har mere grund-talent i truppen nu, end i 2018.
Hvis vi kan holde på den nuværende trup, forlænge med Maxsø, måske allerede få Wass hjem til sommer og finde en erfaren offensiv spiller, tror jeg vi vil rykke os med lyn-fart. For så ville vi have kvalitet og lederenskaber i hver kæde. Og det kunne gøres forholdsvis billigt.
Selv rak, for en god dialog og diskussion.
Joblar 12. april 2022
Omkring spillet på banen er det jo helt fair at have forskellige tilgange og forventninger, jeg ser bare et fare signal i det dårlige fodboldspil for klubben, jeg tænker det bliver overordentlig svært at sælge 17000 stk. sæsonkort til næste sæson, vi risikere ikke at skulle spille Europa, vi risikere at det bliver svært at fastholde sponsorer osv. osv. - bottom line er at Brøndby er en del af underholdningsindustrien, og lige nu tror jeg der er mange der vælger en anden form for underholdning om søndagen, hvilket er trist.
Enig vi står et langt bedre sted end i mange år det kan slet ikke diskuteres, udfordringer er så nu hvordan sikre vi at det fortsætter og at der bygges på, for vi ønsker jo ikke at dette blot var en enlig svale.
Jeg håber selvsagt at du får ret omrking fremtiden, og at vi snart kan begejstres over vores hold på banen.
Tak igen for din konstruktive tilgang i den her debat, det har været en fornøjelse.
Jensen
Betalende bruger
12. april 2022
Det æder efterhånden til at vi ser ret ens på tingene.
Så det eneste jeg vil stille uenig om er din bekymring om salg af sæsonkort. Vi har aldrig solgt så mange sæsonkort, som vi gør nu, på trods af, at spillet ikke har været prangende.
Selv under AZ, hvor vi nok spillede der mest underholdende fodbold, solgte vi så mange sæsonkort som nu.
Du har ret i, at fodbold er underholdning. Men det er også et fællesskab. Og i disse tider, med corona, krig i Ukraine osv, tror jeg folk har brug for noget at være fælles om. Og der er fodbold en god mulighed. Man kan komme ud med nogle aggressioner, være fælles om at være sur på dommeren og kramme når dee bliver scoret. Man kan koble hjernen fra i et par timer hver søndag og snakke med vennerne om det, når alt det triste bliver for meget.
Jeg mindes også at have hørt, at sponsorindtægterne stiger i øjeblikket. Mit bud er, at flere vil støtte om om netop fællesskabet, mens andre måske håber på at få et billigere sponsorat nu, inden Brøndby igen smadrer hele ligaen og Europa. :)
Joblar 12. april 2022
Solz 12. april 2022
Jensen
Betalende bruger
12. april 2022
Jeg tror ikke på, at jeg har de eneste rigtige svar. For hvis jeg gjorde, sad jeg nok i CVs stol. :)
Der skal være plads til alles meninger og holdninger. Så længe vi kan snakke pænt til hinanden og holde os til emnet.
Jeg elsker en god dialog og/eller diskussion. Men jeg hader, hvis jeg føler at folk ikke gider læse og forstå hvad det er jeg skriver.
Så jeg sætter stor pris på, at du har taget tid til at læse mit indlæg (som blev lidt for langt), og alligevel besvare det sobert, på trods af at vi ikke er enige.
Det er helt surrealistisk at følge den tråd her! Det er jo useriøst at dømme spillere på så få kampe - ikke mindst, når man ikke har de fodboldfaglige kompetencer dertil.
19Magic64
Betalende bruger
12. april 2022
Ved ikke om folk forventer at vi kan købe en spiller der laver 15-20 kasser fra dag et?? Kan ikke huske det er sket mange gange i Superligaen...
Welkro 12. april 2022
Jeg har skrevet at jeg ikke TROR at de bliver topscorere.. Ikke at jeg VED at de ikke bliver det. Det er min egen holdning, og du kan have en holdning om at Bjørk brager igennem næste sæson og scorer 18 mål. Det er præmissen på et debatforum. Ingen af os ved om vi får ret, men har jo mulighed for debat og egne holdninger. Og nej jeg er ikke uddannet superliga træner eller lignende, men har fulgt holdet i 35 år og kan godt li en god debat omkring holdet.
Joblar 12. april 2022
Joblar 12. april 2022
Jeg ved ikke hvad det er for et hylekor du skriver om, for mig er det sundt med en kritisk debat i og omkring alle i Brøndby, der i blandt også CV.
Lad os holde fast i at vi stadig har det 3 største budget blandt klubber i SL, og det må jeg bare kort og godt konstatere ikke bliver leveret på bane set over stort set hele sæsonen, vi kan vel godt have ambitioner og forventninger til et bedre produkt end det der har været tilfældet for denne sæson, det har været jammerligt at følge, længere er den ikke, i min bog er det altså primært CV's ansvar for lige at komme retur til det tråden her startede med.
Brøndby ligger pt. for sæson 21/22 på en 8 plads omkring exp. goal - på en 6 plads på store chancer skabt - på en 7 plads med 1,3 mål pr. kamp -på en 6 plads med skud indenfor målrammen.
Det hænger for mig ikke sammen med den økonomi vi ligger i holdet, hold med mindre budgetter præstere langt bedre end hvad vi er i stand til, og sat lidt på spidsen kunne man vel argumentere for om vi overhoved skulle have været i slutspillet, så er jeg med på at der naturligvis er andre målepunkter der også spiller ind omkring eksempelvis det defensive spil.
Welkro 12. april 2022
I forhold til Bjørk er det selvfølgelig meget tidligt at dømme ham ude. Divkovic kan bedre bedømmes, og ham scorer ganske få mål. Dog med gode indsatser hist og her, men vi skal have nogen der kan score vores mål.
Jeg husker naturligvis alle dem du nævner og det giver mening, men jeg kan jo også nævne Mraz, Jallow, Oke osv.
Nej det håber jeg bestemt heller ikke at de gør
Welkro 12. april 2022
Drømmen for os alle er vel at ramme en ny Ebbe Sand igen en dag.
Uhre ramte lidt, men var ikke det samme sindssyge talent som Sand.
Ruddi 12. april 2022
Uka
Betalende bruger
12. april 2022
Så havde det da set meget pænt ud.!
---