Fodbold live resultater




Jesper Sørensen om Patrick Pentz: Han stoler på det vi har gang i

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 21. juni 2024

I skrivende stund spiller Patrick Pentz sin anden kamp ved EM-slutrunden for Østrig, hvor han har rollen som førstevalg i målet. I første kamp stod han over for verdensstjernen Kylian Mbappé, her til aften står han over for Robert Lewandowski. Statussen som førstekeeper er blevet hjulpet godt på vej efter den flotte sæson i Brøndby.

Patrick Pentz kom til Brøndby på en 1-årig lejeaftale i sensommeren 2023, hvor han stadig var ejet af Leverkusen i Tyskland. Igennem sæsonen viste Pentz sig som en nøglespiller på Vestegnen, men in mente han blot var på en lejeaftale, havde spillet en flot sæson og havde udsigter til at stå EM-slutrunden som førstekeeper for Østrig, så stod Pentz med alle kortene på hånden for at vælge sin fremtidige arbejdsgiver.

Valget valgt på Brøndby, hvor han skrev under på en 4-årig kontrakt, til stor glæde for cheftræner Jesper Sørensen, der fredag til Brondby.com talte om netop det at Pentz har valgt Brøndby til:

- Men det siger jo også meget om Patrick, at han går ind til en spændende slutrunde, hvor mange muligheder kan opstå, og ens karriere kan udvikle sig på kort tid, at der har han valgt Brøndby IF til. Så det er også et flot signal fra hans side at sende, om at han stoler på det, vi er i gang med, og det han oplever her, det vil han gerne fortsætte med.

Jesper Sørensen så tidligere på ugen også Østrigs første kamp ved slutrunden, da de stod over for en af favoritterne til at vinde slutrunden fra Frankrig, her blev cheftræneren glad for at se tingene fra træningsbanen i Brøndby også skinnede igennem hos Pentz i den kamp:

- En EM-slutrunde er fantastisk, og det er noget af det største at få lov til - at repræsentere sit land på en så stor scene. Så det er selvfølgelig fedt at se Patrick på det allerhøjeste niveau, og vi ved også, hvor meget det betyder for ham. Jeg kigger selvfølgelig også som træner på Frankrig-kampen, og der synes jeg, at han havde et flot og højt niveau. Jeg kan også se, at nogle af de ting, som vi arbejder med i dagligdagen her i Brøndby, dem viderefører han også på den store scene på det østrigske landshold.

Også Brøndbys keepertræner Casper Ankergren har roser til overs for sin spiller, hvor han til Brondby.com taler om en nem og ligefrem keeper at træne i hverdagen:

- Patrick er jo ekstrem nem at arbejde med, for han er intelligent og åben for input. I dagligdagen presser jeg vores målmandsteam og herunder Patrick ud i nogle positioner, som ikke alle er komfortable med. Men der er han bare sådan 'yes, no problem' og 'I can see that'. Der er aldrig noget. Så han har et mindset, der er meget proaktivt og åbent.

Casper Ankergren udtrykker også glæde over for det Pentz står midt i - nemlig deltagelse i en slutrunde for sit land:

- Jeg er selvfølgelig stolt over Patrick og glad på hans vegne. For jeg ved, at det har været en kæmpe drøm for ham. Det er noget af det højeste, man kan opnå i sin fodboldkarriere, og derfor skal jeg også ned og se ham spille i aften. 




Deltag i diskussionen




  • Stefkis
  • Stefkis
    Betalende bruger
      21. juni 2024   

  • Han har lige sikret 3-1 og 3 point over Polen





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner