-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
I transfervinduets sidste dage hentede Brøndby IF to nye ansigter til Vestegnen. Stijn Spierings har allerede fået debut i Superligaen, og det samme kan nemt ske for Mileta Rajovic senere i dag, når Sønderjyske gæster Brøndby Stadion.
Cheftræner Jesper Sørensen svarede fredag efter træning på, om de to nye allerede er i spil til at starte.
- Ja, det er de. De er i spil til startpladserne. Om de så ender med at stå der fra start, det får vi så at se. Fysisk synes jeg ikke, at der virker til at være noget til hinder.
- Det er klart, at de skal vende sig til at spille med nogle andre spillere. Det giver sig selv. De begynder i hvert fald at se fine ud og har også været her noget tid nu. De har trænet med på et rigtig godt niveau, så det ser fint ud i hvert fald.
Mileta Rajovic
Mileta Rajovic kom til Brøndby sidst i vinduet, efter de blå/gule udlejede angriberen Emmanuel Yeboah til Superliga-kollegaerne fra Vejle. Med sine over 1,90 meter har han en noget anden bygning end det resterende angriberkorps; Filip Bundgaard, Yuito Suzuki og Mathias Kvistgaarden
- En anden type jo. Det er klart, at han har en anden statur. Han er en spiller, der er dygtig til at positionere sig i feltet, har en rigtig god teknik og også gode afslutningsfærdigheder.
- Så det er selvfølgelig en spiller, som kan give os måske en anderledes dimension.
Forberedelser til Sønderjyske-kampen
Brøndby har haft en bumpet Superliga-start. Ofte har holdet haft masser af boldbesiddelse, et fornuftigt antal chancer, men målene er haglet ind bag målmand Patrick Pentz. Nu gælder det Sønderjyske.
- Det er en opgave, som det altid er i Superligaen, fordi det er en tæt liga. Det er selvfølgelig en kamp, hvor vi ikke skal være bange for at påtage os en favoritværdighed, for det kommer vi til at blive.
- Vi kommer til at møde et hold, der i de kampe, jeg har set dem spille, i hvert fald har været rigtig godt med i dem. Så det bliver en kamp, hvor vi ikke skal tro, at vi får noget som helst foræret.
- Vi skal også være dygtige til at tage det initiativ, der skal tages for at sætte os på kampen og forhåbentlig også vinde.
Der er kickoff i Brøndby - Sønderjyske søndag aften kl, 18.
Deltag i diskussionen
PerBifJensen 15. september 2024
LJS
Betalende bruger
15. september 2024
Er specielt opmærksom på vores midtbaneformation med S. Spierings.
M. Kvistgaarden er brandvarm og jeg tror/håber på, at han brander banen af.
Lad os få den sejr og starte en stime.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
15. september 2024
Tror der er chance for Jesper kommer som jeg nævnte tidligere med ny formation med kun 2 CB i forsvaret, for at kunne give plads til vores nye mand. Ikke sikker på vores nye angriber starter, men kommer ind. Kun hvis kvistgaarden er skadet tænker jeg man bruger ham. Men glæder mig til at se ham på toppen, da han kommer med noget
ronny
Betalende bruger
15. september 2024
Hvis vi stiller med 2 cb. Hvem skal det så være. Ud over vores nye anfører Jacob Rasmussen. Men ville ønske han gør det.
Panenka 15. september 2024
- Tshiembe og Lauritsen, sådan bare for at der skal ske noget nyt..
- Rado på midten, for JS ved, at Rado altid leverer...
- Og så den nye leje-svend på toppen i stedet for Kvistgaarden, for vi skal prøve at spille med høje bolde og Kvistgården har brug for hvil her efter to ugers pause...
(hov det var vist lige lidt opkast der... men min tiltro til dagens kamp er = 0. Håber dog at pølserne er gode i dag og solen skinner...)
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
15. september 2024
Tror ikke Jesper tør, men personligt ser jeg det gerne.
FarmerNyg 15. september 2024
19Magic64
Betalende bruger
15. september 2024
FarmerNyg 15. september 2024