Fodbold live resultater




Jesper Sørensen: Spierings passer ind i stilen

Skrevet af Per Bang, 7. september 2024

Brøndby IF kiggede igennem flere transfervinduer efter supplement til midtbanen. Til sidst var der et match med den 28-årige hollænder, Stijn Spierings.

 

Før landskampspausen fortalte cheftræner i Brøndby, Jesper Sørensen om hvorfor Brøndby valgte netop ham.

- Dem, vi handler ind, skal passe ind i stilen, og det gør han. Han er også vant til at spille med det tryk, der bliver spillet under.

- Stijn er en central midtbanespiller, som er dygtig teknisk og har en rigtig god opfattelse af spillet. Han ser spillet hurtigt, og er også god i spillet mod bolden. Han er en forudseende og erfaren spiller, 28 år. En spiller, der har spillet meget på et højt niveau i Frankrig.

 

To-mands- eller tre-mandsmidtbane

Efter en usikker start på sæsonen, er der blandt Brøndby-fans igen dukket diskussioner op omkring holdets optimale formation. 3point.dk’s udsendte spurgte derfor Sørensen, om Spierings både kan spille på to-mands- og en tre-mandsmidtbane? Cheftræneren svarede smilende.

- Det håber jeg da. Han er en dygtig spiller og en klog spiller, så det kan han selvfølgelig godt.

- Han har et rigtig godt, højt niveau på pasningsspillet. Det har vi i forvejen, men det er jo ikke sådan, at vi skal finde en masse ting, vi ikke har. Vi skal finde noget, der styrker det, som vi er gode til i forvejen, så vi bliver endnu dygtigere den vej. 

 

På radaren noget tid

At Stijn Spierings kom til Brøndby, var ikke en pludselig opstået mulighed. De blå/gule havde kigget hans vej gennem en længere periode. 

- Vi har haft ham på radaren i noget tid. Det er klart, at det jo sjældent er mig, der spotter dem først. Men så går jeg selvfølgelig med ind og kigger på, om det er noget, jeg synes kan passe ind i den måde, vi spiller på.

- Når vi lander en spiller af en kaliber som Stijn, så skal de selvfølgelig også overbevise sig selv om, at det er Brøndby, de skal være i, fordi der er andre muligheder. Og det har vi selvfølgelig været glade for, at vi har kunne hjælpe ham med at blive overbevist om.

 

Rasmussen: Kommer til at gøre godt

Brøndbys forsvarsprofil, Jacob Rasmussen, var positivt stemt efter Spierings allerførste træning med sit nye hold.

- Det er altid fedt at få spillere ind med kvalitet. Det er noget, der kommer til at gøre godt for os alle sammen. Det er også altid rart at få lidt nye impulser ind i en gruppe. Noget ny energi.

- Jeg tror, Stijn er en rigtig fin spiller. Nu krydser vi fingre for, at det kommer til at gå godt for ham.

 

Stijn Spierings fik Superliga-debut for Brøndby efter blot fire dage i klubben, da han blev skiftet ind i 3-1 nederlaget til FC København.
 




Deltag i diskussionen




  • Super fedt at læse, så er det med at få bænket Wass, som overhovedet ikke har nogen fysiske spidskompetencer. Lad os få en teknisk/fysisk løbe stærk midtbane, som kan vinde bolden hurtig tilbage igen, når vi har sat den over styr, og så køre nogle hurtige omstillinger. Træt af alt det fodbold uden tempo, spille til siden og bagud. Wass har haft chancen til at føre Brøndby frem, men når det gælder kan han ikke føre holdet frem til sejre.
    1 enig
     
    • BIFLeed
    • BIFLeed   7. september 2024   

    • @Fotosyntese ser stadig Wass og Kvistgaarden som de mest uundværlige spillere. Du hat ret I Wass ikke er den fysiske spiller, men hans erfaring og han som en af de få laver nødvendige frispark gør at der ok.
      Jeg hælder mere til DoctorEnigma herunder. Ind med Spiering og lad Wass arbejde mere frem ad.
     
    • Cobbe47
    • Cobbe47   8. september 2024   

    • @Fotosyntese - what??? Du mener simpelthen at det Wass der skal føre holdet til sejr? Det er altså fodbold det her og ikke en hær. Wass har lavet den ene gode aflevering efter den anden. Jeg er dog med på at han har udsving, som de fleste andre spillere, men jeg ser ham lave mange tacklinger og efterfølgende afleveringer frem i banen. Men det må være øjnene der ser. Og jeg kigger ikke så tit efter hullerne i osten.
      1 enig

  • Fedt at læse at der er en plan med Spiering og det bliver spændende at se hvordan han bliver implementeret på holdet, således at vi kan få medt muligt ud af Wass, hvor jeg gerne så Wass havde færre defensive pligter.
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • BIFLeed
    • BIFLeed   7. september 2024   

    • @DoctorEnigma Den køber jeg ind på
      1 enig

  • mimor1
  • mimor1   9. september 2024   

  • Bliver spændende om Jesper ved hvor han er bedst, eller om han sættes ned i forsvaret eller på venstre back





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner