Kærligheden til Brøndby.

1990 5-0 over Frankfurt var den første gang , jeg så brøndby. på mit lille værelse på Als, forelskede mig så meget, at jeg i min 20'erne flytte jeg fra Sønderborg til brønshøj for at jeg kunne komme på stadion. Og se dem spillede det varede i 12 år før jeg så mødte min tysk Kone og nur bor jeg så i Tyskland , men min kærlighed til klubben er ikke bleven mindre ignnem årende, savner godt nok at komme på stadion

 

4 gode venner stod på sydsiden med fribilletter fra min far

Kan ikke huske kamp og dag, men kan huske klubben kom mere og mere ind under huden på mig.

Men de store oplevelser og europæiske stor kampe var en fantastisk tid.

Helt tilbage til Uche tiden, dengang vi spillede med 2 angribere og den ene var bedre end den anden og bænken det samme

1/2 af det danske landsholds var Brøndby spillere, men det største var stå på sydsiden og de store kampe hvor mobile tribuner blev kørt ind og når man hoppede på det det lignede stillads plader som husker det.

Tænkte man nu braser det sammen, så alle de største kampe live.

Været mange store oplevelser undervejs, en af dem der ramte mig mest med kuldegysning var da Martin Smith havde offentliggjort, at han ville stoppe fodboldkarrieren, sang fansene på Faxe-tribunen en hyldestsang til ham.

Der hvor jeg var mest berørt og ramte mig meget var da Brøndby blev danske mestre med en 2-0 sejr over Lyngby, hvor Martin Smith kom ind i pausen og blev hyldet, det øjelblik glemmer jeg aldrig.

Eller for få år siden havde jeg en kær der døde, jeg kom først på stadion 1/2 år efter, jeg stod på Sydsiden og så kom alle minderne med ham og de oplevelser jeg også havde med ham ( ser du med deroppe så var du om en sand BIF fan). Det er de gode og store oplevelser man husker med dem man har kært oplevelser der forhåbenligt kommer tilbage en dag med de store CL kampe

Året før - deraf mit navn.

Aldrig før havde jeg set et dansk hold, som med udgangspunkt i kollektivet forenede fysik, fart og teknik og løftede dansk klubfodbold til helt nye højder.

Den første Europæiske kamp jeg tydeligt husker og overværede var i 1990 i Parken, hvor vi vandt 5-0 over Eintracht Frankfurt i UEFA cuppen, indtil da var det kun hjemlige kampe på stadion jeg husker

Det var simpelt nok min far. Jeg kan slet ikke huske første Brøndby-kamp, jeg var så heldig at se.
Det blev så til min fuldtids hobby, hele mit lange 18-årige liv!
Jeg elsker alt ved klubben, og vil elske den endu mere, når vi tager mesterskabet 15 point foran alle de andre!

Min første kamp var i år 1997 da min far og farfar havde mig med på Brøndby stadion til min første fodbold kamp. Kan desværre ikke huske, den præcise dag og, hvem de spillet imod eller, hvem der vandt kampen.

Kan dog huske at jeg var i Brøndby shoppe og købte en hue og at vi sad på nord tribunen samt den følelse af at Jeg fra den dag af var Brøndby fan og at Brøndby var min klub.

Det gik dog lidt værre med lillebror, da han desværre valgt fck… men men men bare rolig jeg har fået ham på rette spor igen og han er i dag Brøndby dreng :)

En anden uforglemmelig oplevelse.
Var tilstede på Esbjerg stadion, da vi vandt 7-0 i 2001, mener jeg det var.
Stod blandt Esbjerg-tilhængerne, da min kammerat var fan af dem.
Der stod jeg så, ene Brøndby-tilhænger, blandt Esbjerg fans.
Den var svær :-) :-)

 

Må ærligt indrømme, at jeg ikke har en given kamp at trække ud af ærmet, som værende dén der gjorde mig Brøndby-fan..

Der hvor jeg kommer fra/er vokset op, der var den tætteste større klub Brøndby IF. Vi har aldrig ejet en bil i min familie, så det gav lidt sig selv, at da min interesse for fodbold var allerhøjest som lille, så var det et godt sted, at få det forløst. Alternativet var den lokale fodboldklub, hvis førstehold på daværende tidspunkt lå i Serie 1 vidst nok.

Brøndby havde dengang og har stadigvæk en speciel aura omkring sig ift. kampdage. Den sitren man kan mærke, det sammenhold, den holdånd og glæde. For en lille knægt kan det være ret overvældende, uanfægtet hvordan det så egentlig går selve holdet eller klubben. Man får bare lyst til at være med. Til at bidrage. Til aldrig at forlade det varme favntag, som Brøndby-fællesskabet giver én.

Derudover har jeg altid været dybt fascineret og fuld af beundring over de spillere, som spiller længe det samme sted. Det ultimative er jo One-Club-Players, men mindre kan også gøre det. Jeg er nok lidt for ung til, at kunne erindre Bjarne Jensen, men jeg var virkelig imponeret over typer som Vilfort, Daugaard, Krogh, Bagger og selvfølgelig den kære PerPer.

De klubber, som har så stærk en aura og tiltrækningskraft, at de kan formå at beholde professionelle fodboldspillere igennem hele (eller næsten hele) deres karriere, har jeg altid interesseret mig for. Og spillerne har haft min dybeste respekt.

Spillere som:

- Maldini i Milan
- De Rossi og Totti i Roma
- Gerrard i Liverpool
- Noble i West Ham
- Scholes i Utd.
- Ricken i Dortmund
- Rasmussen i AGF
- Glerup i Viborg

Bare lige on top of my head. Og ja, så er det mange, mange andre, som jeg ikke lige har med, af den ene eller anden årsag.

Jeg beundrer disse spilleres loyalitet og dedikation i højere grad end deres fodboldevner.

Så for mit vedkommende, har det nok lidt været et tilfældighedernes spil ift. hvilken klub jeg endte med at holde med. Til mit held har det jo så vist sig, at de værdier jeg føler Brøndby har, også flugter med mine egne værdier som voksent menneske. Var jeg vokset op i et andet sted af landet, så var jeg nok fan af noget andet, da jeg selv er fortaler for devicen: Support your local team.

Det betyder ikke, at Brøndby ikke må have jyske/fynske fans eller at jeg føler mig hverken bedre eller hævet over dem, der måtte være derfra. Det betyder bare, at var jeg personligt tilfældigvis vokset op der, så havde jeg nok holdt med den klub, der var tættest på. For sådan er jeg. Og sådan er vi alle så forskellige.

Tilsvarende hygger jeg mig med at semi-støtte Exeter City i League One for det er dér hvor en stor del af min familie kommer fra, men slet ikke i samme omfang som Brøndby.

1983 på Hvidovre stadion. En lille flok gulklædte fans skabte en stemning, der gav mig lyst til at besøge Brøndby stadion...resten er historie:-)

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg begyndte at holde med Brøndby og se deres kampe i TV. Men min første kamp på Brøndby Stadion var med min far en iskold november aften i 1993, hvor Brøndby med Vilfort i spidsen fik 1-1 mod Dortmund med bl.a. Flemming Povlsen og Mathias Sammer. Har stadig et gult tørklæde jeg købte til den kamp selv om trykket er godt slidt og snart er ved at være mere grønt end blåt :)