Fodbold live resultater




Kvistgaarden: Det er stort for mig hver gang

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 1 måned(er) siden

- Jeg er opvokset med en far og en storebror, som har sagt: Du bliver aldrig til noget som angriber, hvis ikke du kan sparke med begge ben. Så det har jeg trænet.

Sådan lød det fra en glad Mathias Kvistgaarden i mixed zone efter torsdagens europæiske kamp mod KF Llapi, som Brøndby vandt med hele 6-0. Kvistgaarden kom på banen i anden halvleg og klaskede bolden i nettet med sit venstreben, som havde han aldrig lavet andet. Han er egentlig højrebenet. Men som du kan læse i det indledende citat, så er det ingen tilfældighed, at han også sparker godt med venstre.

Brøndby-angriberen var glad for at komme på tavlen igen.

- Det var dejligt. Det var længe ventet, siger han, og roser også holdets præstation:

- Vi havde snakket om i omklædningsrummet, at vi skulle gå ind og vise den forskel, som vi synes, der er på os og dem. Det fik vi gjort gennem hele kampen, synes jeg. Der gik lang tid, inden vi fik lavet de sidste mål, men på intet tidspunkt var vi ved at smide noget. Vi er et seniorhold, men vi spiller også meget voksen fodbold, og vi tror hele tiden på, at den nok skal komme til os på et tidspunkt.

Der er ingen tvivl om, at Mathias Kvistgaarden er en populær herre på Vestegnen. Han blev - også i dag - mødt af et stort jubelbrøl, da han blev skiftet ind. Og han nyder det hver eneste gang, han går på banen for Brøndby IF.

- Det er stadig lidt surrealistisk. Det er stadig gåsehud. Det er vildt, at man har været her i så mange år og nu spillet sig i en position, hvor der er folk, der simpelthen kan lide en så meget. Den kærlighed går også den anden vej. Det er stort for mig hver gang.

Mathias Kvistgaarden noterede sig også for en assist i kampen, da han lagde op til Oscar Schwartaus mål til 6-0.

 

 




Deltag i diskussionen




  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Hårdt arbejde betaler sig, det er kvistgaarden i den grad et godt bevis på.

    Håber mange af de unge lære af kigge på typer som Kvistgaarden, jobbe og Frendrup alle talent.

    Men alle med ydmyghed og hårdt arbejde, for talent kommer man langt med. Men uden hårdt arbejde, så går man sjældent hele vejen.

    Flot mål kvistgaarden og fortjent
    5 enige · 5 god kommentar
     
    • mimor1
    • mimor1   1 måned(er) siden   

    • @GARFIELD han er heldigvis blevet meget bedre som afslutter, for et år siden skulle han bruge 5-6 100 procent chancer til hver mål. Nu scorer han på væsentlig mindre
      Og så bliver man også glad for at han har droppet det meste af sit overdrevne skuespil.
      En rigtig Beøndbydreng med gode værdier nu
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @GARFIELD Helt enig. Selv Michael Laudrup sagde det for ham kun var 10% talent og resten var hårdt arbejde. Der er vist ikke mange som tror talent alene kan bringe sportsfolk til tops. Kun ultrafantaster som aldrig har dyrket sport eller spillet musik eller andet som kræver total dedikation for at opnå en høj grad af ekspertise. De kloge siger det kræver mindst 10.000 timers træning/øvelse at nå mesterniveau i en sportsgren eller på et musikinstrument forudsat man har talentet.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Det er på sin plads at rose Jesper + stab for Kvistgaardens fremragende opblomstring, samt at de doserer ham her i opstarten.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner