Fodbold live resultater




Kvistgaarden om første derby-mål: Det betyder alt

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 1. april 2024

Selvom Mathias Kvistgaarden måtte starte med at se til fra bænken, betød det ikke, at den hurtige, tidligere Masterclass-angriber ikke ville gøre en forskel, da Brøndby slog FC København med 2-1 søndag eftermiddag. 

Ikke engang ti minutter skulle der gå, før Kvistgaarden ændrede kampen og scorede, efter at han efter en time blev skiftet ind i stedet for Ohi Omoijuanfo og var med til at vende resultatet til Brøndbys fordel med sin første derby-scoring nogensinde.

- Der skal ikke være nogen tvivl om, at når jeg siger, det betyder alt, er det fordi, det betyder alt. 

- Én ting er at komme op som Masterclass-dreng og spille på førsteholdet og lave mål. Men jeg har da godt vidst, at jeg ikke havde scoret mod FCK endnu. Den har manglet at blive krydset af. Det er den blevet nu, og forhåbentlig kan jeg på et tidspunkt lave et mere, siger Mathias Kvistgaarden. 

Den 21-årige angriber var dog ikke den eneste, der var glad for sit derby-mål. Han kunne nemlig se på fansene, at dét mål betød lidt ekstra for dem. 

- Man kan se på deres ansigter, at det betyder meget. De er vokset op med Brøndby og ved også bedre end os som spillere, hvad sådan en sejr betyder for denne klub, og hvad den betyder inderst inde for dem, siger han. 

Med aftenens resultat indtager Brøndby IF førstepladsen i 3F Superligaen foran FC Midtjylland og FC København. 




Deltag i diskussionen




  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
    Top enige
      1. april 2024   

  • Klasse mål!! Stærkt at komme ind fra bænken og blive kamp afgørende, at vi nu kan have kvalitet at skifte ind, rykker os et niveau op..

    Så gerne Kvistgaarden starte inde næste kamp.
    1 enig · 1 god kommentar

  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      1. april 2024   

  • Kvistgaardens mål er det efter en Man city opskrift? Tror det er Frederik Birk som omtaler det i BrøndbyLyd i sidste uge. At Man city score mod fc1 efter en lang aflevering fra midtbanen/bagkæden.
    Fredrik omtaler trænerteamet har set nogle huller i fc1 defensiven.
    Synes det er fint vi har en spiller på bænken der kan ændre kampe.
    Målet i Odense og det i dag, score Kvistgaarden ikke i starten af en kamp, hvor modstander defensiven er friske.
    Det er fint at Ohi har gjort defensiven møre og vi har noget fart at sætte ind i 2 halvleg.
    3 enige

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
      1. april 2024   

  • Fantastisk mål, bør give startplads i næste kamp. Vil også rose Ohi her, for efter kampen kan man se på de billeder der ligger herinde.

    At Ohi bare krammer og jubler på Kvistgaardens vegne, det er også klasse Ohi viser. Præcis det samme Kvistgaarden gjorde i forrige kamp da Noah var nede og modtage hyldest.

    Sikke et hold og ikke mindst sammenhold, det vinder man guld med, Mensah er bare klasse se de billeder der ligger herinde, og se en mand der ikke spiller mere, men jubler som om han lige har spillet 90 minutter. Det er klasse at se på.

  • MR
  • MR   1. april 2024   

  • Gåsehud og myrepatter over hele kroppen... VILDT mål af Kvistgaarden, der viser hvor vild og komplet en angriber han er... Håber han bliver i BIF, men ellers bliver han klubbens første 100+ millioners salg til sommer (når han har løftet pokalen :-)).
    1 enig

---

  • Lasse P
  • Lasse P
    Betalende bruger
      2. april 2024   

  • Det kan godt være det var Knold og Tot han var oppe i mod i den situation, men det fornægter ikke at det er et kæmpe klassemål…
    1 enig

  • Kvistgaarden har det der skal til for og være Brøndby IF angriber, det er niveauet vi skal have angribere på, så jeg håber ikke han bliver solgt til sommer, men hvis han fortsætter med og kommer ind og lave klasse mål, så bliver det nok svært og holde på ham. Han fortjener jo helt klart og starte inde, men lige pt. Virker det meget godt, med og lade Suzuki/Ohi spille og mår de ser slidte ud eller ikke har tur i den, så kommer der en raket med gode teknik og afslutningevner på banen, det er sgu luksus, og kan måske også være med til og holde Kvistgaarden skadesfri?
    1 enig · 1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner