Fodbold live resultater




Lidt om tonen – og hvorfor jeg vil ændre min egen tilgang næste sæson

Skrevet af OSLBIF, 14. juni 2025

Følgende har måske mere karakter af læserbrev end debatindlæg. Men here goes. 

Jeg hørte for nylig en podcast med den tidligere Brøndby-målmand Adam Larsen Kwarasey (hvis nogen husker ham). Han fortalte om, hvordan det påvirkede ham som spiller, når fansene vendte sig – både i Norge og i udlandet. Kwarasey er født og opvokset på Oslos østkant, som vel nærmest er Norges svar på vestegnen, og han ved om nogen, hvad det vil sige at komme fra et sted med passionerede fans og høje forventninger.

Han nævnte, hvor meget det kan gå ind under huden, når tonen blandt fans bliver for hård. Jeg kom til at tænke på det interview Ohi gav til enten 3point eller bold.dk, hvor han også fortalte ærligt om, hvordan det konstante negative pres satte sine spor.

Misforstå mig ikke – kritik skal der være plads til. Det er en del af spillet, og spillerne er professionelle. Men jeg synes tonen herinde – især under livekommenteringen – ofte kammer over og bliver unødvendigt hård. Det føles til tider helt ude af takt med virkeligheden. Der er næsten en slags digital lynchstemning, hvor vi glemmer, at det er mennesker, vi snakker om.

Alle vil det bedste for Brøndby. Spillere, trænere, fans. Vi er på samme hold. Og jeg tror ærligt talt, at vi får det bedste ud af både spillere og klub, hvis vi bakker op – også når det halter. Ikke fordi jeg bliver stødt af hårde ord eller fornærmet over kritiske kommentarer. Det handler ikke om det.

Det handler om, at jeg tror på, at summen af alt det negative skaber en stemning, som spillerne godt kan mærke – også selvom de ikke læser hvert eneste opslag. Det er noget pressen samler op, og det skaber hurtigt et narrativ omkring en træner eller en spiller, som så bliver endnu sværere at komme ud af.

Derfor har jeg besluttet, at jeg vil forsøge, at ændre min tilgang i næste sæson. Jeg vil forsøge at være mere støttende – både på stadion og i kommentarfeltet. Ikke ukritisk. Bare mere bevidst om, hvad jeg sender ud. For jeg tror oprigtigt, det gør en forskel.

Hvad tror i andre ? Hvor meget kan vi fans påvirke spillere med vores støj ?




Deltag i diskussionen




  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      14. juni 2025   

  • Der er egentligt en god regel, som man burde efterleve.
    Alt det man skriver, som et anonymt medlem, på et offentligt debatforum, skal man også kunne sige ansigt til ansigt.
    Respekt til dig for et godt opslag.
    8 enige · 8 god kommentar

  • Arenzano
  • Arenzano
    Betalende bruger
      14. juni 2025   

  • Fuldstændig enig.
    4 enige · 1 god kommentar

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      14. juni 2025   

  • Hold da kæft et godt indlæg, som du kommer med her!!!

    Lige hovedet på sømmet.

    Vi debattører på 3point.dk rammer hårdere, end vi tror.

    5 enige

  • Lasse P
  • Lasse P
    Betalende bruger
      14. juni 2025   

  • Super godt indlæg, som jo desværre ikke burde være nødvendigt, da det er jo burde være almindelig sund fornuft, at man holder sin kritik på et anstændigt niveau.

    Jeg ved ikke hvor meget spillerne læser på fanfora, sociale medier osv. men det sikkert her tonen er værst. Du nævner livekommenteringen herinde. Jeg tror ikke spillerne læser sådan noget. Det håber jeg i hvert fald ikke, for det er ofte af laveste niveau.



    3 enige · 2 god kommentar

---

  • Godt indlæg. Velformuleret og veltimet!
    4 enige · 1 god kommentar

  • Flot skriv og jeg er bestemt enig i din præmis. Mange har en tendens til at glemme, at fodboldspillere også er mennesker. Og Ohi's interview gjorde også et stort indtryk på mig, da jeg så det i sin tid.

    Personligt synes jeg selv, at jeg holder en sober tone, når det drejer sig om vores spillere og stab, men jeg skal da bestemt ikke se mig fri for, at have trådt ved siden af og haft en for hård tone overfor andre meddebattører - Noget jeg i hvert fald også skal blive bedre til i ny og næ.

    Desværre er det jo sådan, at fodbold er for alle. Det når ud til at kæmpemæssig publikum - Herunder også laveste fællesnævner. Og laveste fællesnævner er desværre også dem, som er de værste hvad dette angår. Typerne der kan sende dødstrusler til spillere privat eksempelvis eller overfalde modfans og stjæle deres fodboldtrøje fordi, den har en anden farve end den du kan lide. Og laveste fællesnævner tror jeg desværre ikke er til at nå ind til - Der mangler simpelthen basale menneskelige emotionelle kompetencer i den bestanddel af menneskeheden.

    Men du har bestemt ret i, at alle os der ikke tilhører laveste fællesnævner, det gælder både fans, sportsjournalister og alle omkring sporten, vi skal blive bedre til, at holde en ordentlig tone.

    I sær online, hvor det er så let at glemme, at der er en modtager i den anden ende.

    2 enige · 2 god kommentar

  • Tak for et fint og reflekteret indlæg - et eksempel til efterfølgelse. Det vil jeg også forsøge.
    1 enig · 1 god kommentar

  • TRON
  • TRON   15. juni 2025   

  • Meget rammende indlæg, og meget aktuelt.

    For mit eget vedkommende forsøger jeg at min kritik kun skal ramme ledelse og bestyrelse, fordi de personer der sidder der er trænede i kritik, i modsætning til spillerne.
    Jeg påstår samtidig ikke at jeg er perfekt og ikke har trådt ved siden af.

    Ingen tvivl om at performere som optræder på store scener desværre rammes af hård kritik fra alle sider uanset om det er berettiget.
    Dertil kommer de sociale medier som kan anvendes som våben af utilpassede.

    Jeg har i øvrigt selv som kunstner på bla.a. Roskilde Festival prøvet hvordan både ekstrem kritik og misundelse kan få både private og journalister til at skrive de værste og ofte useriøse ting, selvom andre har den modsatte opfattelse.

    Jeg kan godt være lidt ked af den dismissive tone overfor især unge spillere som ikke har fået chancen for at bevise sig på superliga niveau over en periode.

    Vi skal alle tænke over hvordan vi verbaliserer vore tanker og tale pænt, især i det offentlige rum, og beskytte vores fælles bedste aktiver, som er spillerne.

    Tak for et godt initiativ!
    1 enig · 1 god kommentar

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner