Fodbold live resultater




Masterclass: Brøndby skriver kontrakt med Elias Larsen

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 1 dag siden

Midtbanespilleren Elias Larsen har blandt andet fejret sin 15 års fødselsdag ved at skrive under på sin første kontrakt med Brøndby IF. Og det betyder meget for den unge midtbanemand, som har Brøndby meget nært.

- Jeg har valgt at skrive under med Brøndby først og fremmest fordi jeg er kæmpe fan af klubben. Det har været min drøm, siden jeg var helt lille, at spille for Brøndby IF. De har vist mig meget tillid og støttet mig rigtig meget, lyder det fra Elias Larsen.

- De har lagt en god plan, som jeg kan udvikle mig i. Jeg er derudover rigtig glad og stolt over at repræsentere Brøndby, og det betyder alt for mig at få denne mulighed. Fællesskabet og sammenholdet i Masterclass er fantastisk.

Elias Larsen er som tidligere nævnt midtbanespiller. Han beskriver sig selv således som spiller:

- Jeg vil beskrive mig selv som teknisk stærk, og jeg er en spiller, der er god til at forudse og læse spillet. Jeg er venstrebenet og har en god pasningsfod med et godt blik for mine medspillere og er rolig på bolden inde centralt.

FAKTA:

Fødselsdato: 24. oktober 2009
Kontraktlængde: 30. juni 2026
Højde: 182 cm.
Vægt: 65 kg.
Favoritben: Venstre
Position(er): 6er og 8er
Tidligere klub(ber): Solrød FC




Deltag i diskussionen




  • Stort tillykke med kontrakten, håber det er starten på en succesfuld karriere i klubben, med masser af gode oplevelser.

  • Kæmpe stort tillykke med kontrakten Elias.

  • Kapper
  • Kapper   12 timer siden   

  • En god spiller og en fantastisk ung mand. Man ved aldrig hvordan ens karriere former sig, men forældrene kan allerede nu med rette være stolte for de har opdraget et dybt sympatisk ung mand.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner