Fodbold live resultater




Mensah ved at komme sig over drilsk skade: Håber at være i truppen torsdag

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 7. juli 2020

I Brøndbys første kamp efter corona-pausen, en hjemmekamp mod SønderjyskE, måtte Kevin Mensah lade sig udskifte med en skade. Den har holdt ham ude lige siden, men nu lysner det for backen. Han træner med truppen og håber på at være i kamptruppen på torsdag. Men det afgøres onsdag.

- Jeg træner med og det føles fint. Men det er også meget dag for dag, for det går meget op og ned. I hele perioden har jeg kunnet lave rigtig mange ting, så formmæssigt og styrkemæssigt har jeg kunnet holde det ved lige. Jeg har haft problemer med at løbe og det har jeg stadig lidt. Men jeg bevæger mig okay frit. Spørgsmålet er, hvor store chancer, vi skal tage, siger han til 3point.dk.

- Hvis det er godt i morgen, så skal jeg være med i truppen. Så må vi se, hvad der kommer til at ske derfra. Det har hele tiden været en kamp med tiden. I starten tænkte jeg fire-seks uger, men allerede efter ti dage var jeg tilbage på banen, så det har været meget op og ned. Men jeg håber at være med på torsdag.

Det har været en mere drilsk skade end først forventet, fortæller Kevin Mensah.

- Ja, det har det. Men det har også været en mærkelig skade, fordi tre dage efter vi tror jeg har en fibersprængning, har jeg fuld styrke. Jeg kunne bare ikke løbe. Så det er noget med nerver eller sener, som er meget drilsk. 

Brøndby har to kampe i denne uge. Først torsdag mod FC Nordsjælland og siden søndag mod FC København.




Deltag i diskussionen




  • Betalende bruger
      7. juli 2020   

  • Lækkert hvis han også sagde farvel til sommer, han er bare ikke god nok til bif. Desværre ellers fin fyr. Tror ham og fisker kunne være fede på u17 holdet som træner
     
    • @Gulogblåforaltid PT er han vores bedste back (ja Bruus har ikke spillet nok til at være så højt oppe) og han kan dække begge pladser. Derudover er han en af de vigtigste spillere på holdet om man kan lide det eller ej. Jeg ser gerne vi henter bedre spillere ind til backerne, men jeg tror på det vil være fint for os hvis vi har en spiller som kan dække begge pladser lige i hælene på dem
      7 enige · 1 god kommentar
     
    • @Gulogblåforaltid Her er jeg helt på linie med Tanken. Han er en vigtig spiller der dækker pladser vi er meget tyndt besat på. Jeg syntes han gør det godt når han ellers er fit. Han har dog tendens til at få mange skader, desværre. Men jeg ser ham som en vigtigt mand både i og uden for truppen, i næste år genopbygning.
      5 enige
     
    • Betalende bruger
        8. juli 2020   

    • @Tanken nej han er ikke. Han er leverpostej. Hellere bruge vores talenter , så de kan få erfaring. Men hvis folk gerne vil blive ved med
     
    • @Gulogblåforaltid Nej han er ikke vores bedste back, Eller nej han er ikke en af vores vigtigste spillere? For begge ting er sandt, også selvom du ikke kan lide det. Derudover vil jeg gerne pointere at hvis du tager hele vores trup og tager en trup om få år som forhåbentlig gør os til mestre vil de færreste i dag have niveauet. Dette mener jeg også er indklusiv Mensah. Men du kan ikke gå ud i sommervinduet og skifte 20 spillere, fordi så går det da først helt galt. Både sportsligt og økonomisk. Lad os hente en ny VB og lad os sælge Gammelby. Men så skal den nye VB og Bruus også mærke Mensah bide dem i hælene hver evig eneste dag, fordi hans alsidighed er guld værd på bænken, og han stemme er sindssygt vigtig udenfor banen. Der kan selvfølgelig komme et bud som man ikke kan sige nej til, men jeg ville ikke aktivt gå ud og sælge Mensah
     
    • @Gulogblåforaltid Synes egentlig Mensah er den af vores wingbacks der har holdt det højeste niveau over tid. Problemet med Mensah tror jeg mere er, hvis han ikke er interesseret i at blive ved med at være back/wingback, som han udtalte tidligere på året.

  • Mensah er denne sæsons bedste backspiller + han dækker flere pladser =behold Mensah i Brøndby
    3 enige
     
    • Betalende bruger
        8. juli 2020   

    • @Michael Hansen nej han er ikke. Han er leverpostej. Og hvis folk godt kan lide ham. Så rykker vi ned. Hellere bruus eller Jacob rassmussen.
     
    • @Gulogblåforaltid Vi rykker ned, hvis holdet skal bæres af unge talenter og stilen fortsættes fra Aab-kampen
     
    • @Michael Hansen I Aalborg var der to unge spillere i Brøndbys startopstilling. Det var hele holdet, især de rutinerede, som fejlede. Bruus ser spændende ud, Jacob Rasmussen har jeg kun hørt godt om. Men de kan selvfølgelig ikke spille alene, og her vil Mensah fortsat være en god back at have i truppen.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner