Fodbold live resultater




Nu kommer eftervirkningerne af et dårligt vindue....

Skrevet af Panenka, 1 måned(er) siden

JS udtaler at Alves ikke træner med og er tvivlsom til på søndag, så nu kommer eftervirkningerne af et dårligt vindue. CV formåede ikke at bytte Heggheim, Lauritsen og Tshiembe til en ny forsvarsspiller, som faktisk kan spille fodbold. Dette får vi nu alle glæden af på søndag når Lauritsen nu igen skal spille og med garanti koster mindse et mål.

Hvis det er at man vil noget med dette hold, hvorfor insisterer man med at spille med spillere, som bevist over mange kampe, ikke har niveauet ?




Deltag i diskussionen




  • Synes nu Lauritsen har gjort det ganske udmærket i denne sæson.

    Jeg er ikke så bekymret for vores centrale forsvarsposition eller højrestopperen. Jeg synes vi har fine substitutter i Lauritsen og Tshiembe (Klaiber hører til på wingbacken). Problemet er straks værre hvis Jacob Rasmussen får en skade... Så er vi fucked.

    Uanset hvad, så SKAL vi kunne slå Sønderjyske på hjemmebane - også selvom vi måtte stille med 2. valg a la Lauritsen og Tshiembe.
    4 enige

  • Så fordi at vi ikke har byttet 3 forsvarspillere, som du ikke kan lide for en ny, så har det været et dårligt vindue?

    Uagtet at vi har hentet Pentz permanent, vi har fået den spillende 6'er, som alle har skreget på igennem flere vinduer, vi har forlænget med to af klubbens største talenter i Ambæk og Nartey, ligeså vel som at vi har lejet en dansk angriber, der kender klubben og som er sulten efter at bevise sig.

    Jeg synes, at vi er kommet styrket ud af vinduet, som også var målet. Vi har holdt på vores største profiler, vi har hentet 3 potentielle startere (Pentz, Spierings, Rajovic), ligeså vel som vi har fået solgt ud af spillere, som ikke havde en fremtid hos os (Greve, Cappis, Heggheim), vi har fået et tocifret millionbeløb for et talent, som ikke troede på sin fremtid hos os med kun et år tilbage af kontrakten og vi har lejet de spillere ud, som vi tror måske stadig kan slå igennem for os, hvis de får kontinuerligt spilletid (Yeboah, Kowalczyk, Bertram Kvist, Ægidius)

    Nu skal vi bare have det til at fungere som gruppe, og det går forhåbentlig ud over Sønderjyske på søndag.
    11 enige · 8 god kommentar

  • Jacob Rasmussen i midten og Divkovic som venstre stopper, så er det med farten i bagkæden forbedret kraftigt.

  • Defensiven ser ikke god ud centralt, havde håbet at CV havde fået sendt flere videre fx Tschiembe og hentet Tobias Slotsager eller Oliver Provstgaard eller endnu bedre begge, så man havde nogle med stort udviklingspotentiale, som samtidig ville være klar til at kæmpe med og en startplads.
    1 enig · 1 god kommentar

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner