-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Oskar Fenger skiftede i vinterpausen FC København ud med Brøndby IF, og her fik den unge angriber lørdag eftermiddag sin debut for U/19-mandskabet. På udebane mod Randers FC vandt Brøndby med hele 8-1, og Fenger leverede en imponerende debut.
Han kunne notere sig for et hattrick i gult og blåt, da der var spillet blot 25 minutter.
- Det betyder utrolig meget for mig at kunne score tre mål i min debut. Jeg er meget taknemmelig og overrasket over, hvor hurtigt mine holdkammerater allerede kan spille mig god nok til at få så mange chancer og give mig den selvtillid, jeg har brug for, for at kunne levere på mit bedste niveau. Jeg er meget godt tilfreds med min debut, siger Fenger til 3point.dk.
- Det var en virkelig stærk præstation, hvor vi ramte vores spil og var skarpe foran mål. En 8-1-sejr giver god selvtillid frem mod resten af foråret. Vi har mange kampe, så det handler om at bygge videre kamp for kamp. Hvis vi spiller, som vi gjorde i dag, kan jeg ikke se, hvem der skulle stoppe os.
Han blev skiftet ud i pausen og erstattet af Tobias Ekstrand, der kom ind og lavede to mål i storsejren. Fenger var ikke i kamp for U/19 på træningslejren i Portugal, men det handler om at få bygget ham stille og roligt op, fortæller han.
- Jeg fik ikke spillet mange minutter i efteråret, så vi har været ekstra påpasselige for at undgå skader, så jeg har kunnet være mest muligt klar til ligaen. Det er også derfor jeg kun spillede 45 minutter mod Randers, selvom jeg selvfølgelig gerne villle have spillet mere.
Brøndbys otte mål i sejren i forårspremieren blev sat ind af Oskar Fenger (3), Tobias Ekstrand (2), Nikolaj Johansen (1), Elias Broberg (1) og André Escobar (1).
Deltag i diskussionen
vallystilambæk 1 måned(er) siden
Sorteslyngel
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Rise in love 1 måned(er) siden