Fodbold live resultater




Per Nielsen: Den største spiller i Brøndbys historie

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 18 dage siden

Kvindeholdets Nanna Christiansen meddelte torsdag, at hun stoppede karrieren, når sæsonens sidste kamp er spillet lørdag den 13. juni på hjemmebane mod AGF i A-ligaen.

Dermed sætter Nanna Christiansen punktum for en karriere, der for langt størstedelen har udspillet sig på Vestegnen (kun afbrudt af et enkelt år væk) siden hun kom til Brøndby tilbage i 2007!

Hun er bredt anerkendt som en kæmpe profil og ambassadør for Brøndby, men nu stempler en anden kendt tidligere spiller ind i debatten. Det er herrernes tidligere anfører Per Nielsen, som i et opslag på sociale medier roser Nanna Christiansen. For i hans øjne er hun ikke bare en legende og blandt de største, hun er den største på tværs af begge køn:

- Hun er ikke bare blandt de største – hun er den største. Og det er på tværs af både herre- og kvindefodbolden.

I opslaget nævner Per Nielsen den faktuelle baggrund med monstrøse 500+ kampe, 250 mål og et væld af titler, men for ham er der en lang liste af årsager derudover, nemlig hendes personlighed og optræden som repræsentant for Brøndby gennem så mange år - for i opslaget skriver han endvidere:

- For hendes betydning for Brøndby kan ikke kun måles i mål, titler og statistikker. Hun har været ansigtet udadtil, en leder på banen, en fantastisk holdkammerat og en ambassadør for klubben, som altid har repræsenteret Brøndby med stolthed og værdighed.

Per Nielsen er ikke i tvivl, Nanna Christiansen har cementeret sit navn i Brøndbys historie:

- Når vi om 20 eller 30 år ser tilbage på Brøndbys historie, er jeg overbevist om, at hendes navn stadig vil stå blandt de allerstørste - hvis ikke øverst.

Derfor håber den tidligere anfører for herrerne også at Brøndby giver Nanna Christiansen en passende afsked ind i pensionen:

- Jeg håber, klubben giver hende den afsked, hun fortjener. Ikke bare som en stor spiller, men som en ægte Brøndby-legende.

Nanna Christiansen spiller sin sidste kamp for Brøndby lørdag d. 14. juni mod AGF med kickoff kl. 1400.




Deltag i diskussionen




  • Er han begyndt at drikke igen?

  • Per du er for mig den største spiller i Brøndbys historie


    Måske ikke den bedste men alt det du stod for som spiller var alt det der var med til give Brøndby mange pokaler

    Du er en meget stor person selv Per, trist du skulle blive behandlet så respektløst til sidst

    Det havde du ikke fortjent





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner