Fodbold live resultater




Rajovic: Det er stort at komme tilbage

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 1 måned(er) siden

Brøndby nåede det lige, offentliggørelsen af lejeaftalen med Mileta Rajovic.

Brøndbys fans har ventet hele aftenen, og da det hele var ved at lukke, stod det klart, at den tidligere Masterclass-angriber kommer hjem til Vestegnen fra Championship-klubben Watford.

Det blev ved midnat bekræftet på klubbens hjemmeside

– Vi er meget glade for, at Mileta bliver en del af truppen. Mileta har som mange andre fodboldspillere mødt noget modstand undervejs i sin karriere og taget en omvej for at komme hertil. Men upåagtet af hvad der har mødt ham, så har han knoklet på og udvist en stærk mentalitet, og uanset hvor han har spillet, så har han vist, at han kan score mål. De seneste par år er det så blevet masser af mål først i Kalmar og efterfølgende i Watford, så vi ser derfor frem til at få glæde af hans kvaliteter i vores offensiv, siger Carsten V. Jensen til Brondby.com.

Mileta Rajovic selv er glad for i den kommende sæson at skulle trække den gule trøje over hovedet. Det er nemlig en drøm, han havde som ung, fortæller han.

– Det er selvfølgelig specielt at skifte tilbage til den klub, som jeg har været i som ungdomsspiller. Jeg startede i Brøndby IF som 11-årig og skiftede så væk som anden års U19, så det er selvfølgelig stort for mig at komme tilbage hertil, selvom jeg har taget en anden vej ind på Superliga-holdet. Dengang som ungdomsspiller, kan jeg huske, at man kiggede op på Brøndby Stadion, når man gik ud til træning, så det at skulle spille derinde nu er jo noget, jeg har drømt om som ung spiller i Masterclass, siger han til Brøndbys hjemmeside. 

Den 25-årige danske bomber var senest i 2018 på de blå/gules U19-hold, inden han skiftede til B.93. 

Mileta Rajovic' lejeaftale med Brøndby udløber næste sommer.

Watford skriver om handlen, at der ikke er en købsoption med i aftalen. 




Deltag i diskussionen




  • Mærkelig transfer når vi ikke har solgt Ohi. Ja vi lejer 99 problemer ud og får ham her istedet? Virker som en transfer strategi helt uden perspektiver !!!

    CV har totalt dumpet i det her vindue og det er på trods af Pentz, som jeg egentlig ikke ser som en super målmand. Han er bare sindsyg god med fødderne, men jeg mener ikke han vil redde os så mange gange, som vores tidligere målmænd.
    1 enig
     
    • @BrianGideon - jeg tror ikke denne transfer har været 1. valget men et resultat af det muliges kunst. Vi mangler en målscorer på den korte bane, og det kan Rajovic hjælpe os med.
      4 enige · 1 god kommentar

  • Watford fans er helt i vildrede på sociale medier, inkl. Spillere!
    Det er jo aldrig et dårligt tegn, at fans og spillere er meget uenige i at miste ham. :)

    Derudover så ønsker fans at vi begynder at kalde ham the dragon :D
    1 enig · 1 god kommentar

  • Det er muligt at han er bedre end afdankede Ohi og 99P, der skal så heller ikke meget til. Men det siger lidt om CV's desperation at han går med til leje uden køb. For dermed han har IKKE forberedt truppen på at vi sikkert mister Kvistgården til næste sommer.
     
    • @Kristianbs Hvad nu hvis 99éren begynder at bomber kasser ind for Vejle i sin lejeperiode..?
      2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Isoleret set har CV lukket et akut hul med denne lejeaftale, da det jo var uholdbart med Kvistgaarden, som den eneste farlige angriber. Og Rajovic ligner en klar opgradering, der kan hjælpe os mod toppen af tabellen.

    Men, dette transfervindue (og det forrige) er mislykkedes, så vi nu står med en god angriber, som sandsynligvis sælges til vinter eller næste sommer (Kvistgaarden), en erfaren 9er, som ikke passer ind i trænerens system, en lottokupon som vist ikke passer ind i noget system overhovedet og en lejespiller, som vi tilmed risikerer at miste til jul.

    I processen har vi tabt Swartau, det største angribertalent klubben har haft i stalden de sidste 5 år og mistet muligheden for et storsalg i Orri, Harder klassen. Sidste år smed vi ligeledes Salech væk.

    Så CV risikerer at vi til Februar står uden Rajovic, Kvistgaarden, Ohi og Yeboah. Og uden egne angebstalenter i pipeline.
    1 enig
     
    • Uche
    • Uche   1 måned(er) siden   

    • @del Piero - Ambæk.... Agyekum
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Morel23
    • Morel23   1 måned(er) siden   

    • @del Piero tror da nok at Kvistgaarden vil være noget ked af at blive sat under Oscar på talentlisten , og Kvistgaarden har ovenikøbet bevist sit talent og sin kvalitet hvilket Oscar bestemt ikke har efter min overbevisning og han har da spillet en del i år uden at producere noget som helst udover 1 mål og 1 assist mod et Kosovo hold på 2 div niveau.
      1 enig
     
    • @del Piero Oscar Schwartau er ikke så stort talent, som mange Brøndby fans gør ham til. I hvert fald ikke i følge interessen for ham.

      Hvis du sammenligner tal. Så har Oscar meget bedre tal end Harder.

      Oscar Schwartau debut sæson, 16 år: 13 kampe, 3 mål, 523 minutter.

      Conrad Harder debut sæson, 18 år: 16 kampe, 2 mål, 407 minutter.

      Vi ved alle, hvor vigtig alderen er. Oscar var 2 år yngre end Harder i hans debut sæson. Men interessen for udlandske klubber, har slet ikke været den samme. Så udlandet ser ikke samme potentiale i Oscar. Hvis de havde set det. Så havde han røget for et meget højt beløb, efter hans debut sæson. Men det gjorde han ikke.

      Hvis Brøndby kunne får +80 mio for ham der. Så havde vi helt sikkert solgt ham. Men det skete ikke.

      Schwartau mangler noget, som er ret vigtigt. Det er fart, og evnen til at flytte sig hurtigt på banen. Og med det han kan, er konkurrencen stor. Hvad er Oscars spidskompetence? Er han mellemrumsspiller? Er han angriber? Er han falsk 9'er? Hvor er han bedst?

      Pga af det. Så er han ikke røget afsted efter hans debut sæson. Hvor hans tal er bedre end Harders, hvor Oscar ovenikøbet var 2 år yngre
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

---

  • Arenzano
  • Arenzano
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Stort velkommen tilbage - lige den energi og styrke vi har brug for at tilføje til vores angreb lige nu. Havde gerne set det havde været en permanent aftale eller som minimum en købsoption - men efter min mening er det her et vigtigt boost til at nå gode resultater i denne sæson.
    1 enig · 1 god kommentar

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Nu melder jeg det her ud, er der ingen der har tænkt over dette.

    Normalt er Jesper S ude og udtale sig om nye spillere kommet til.

    Men indtil nu er der meget stilhed fra hans side, andet end måske ny spillestil

    Jeg tror en fyring eller opsigelse godt kunne annonceres en dag i denne uge.

    Ved for nogen en hård udmelding, men jeg vil IKKE blive overrasket, hvis/når det annonceres.
    2 enige · 3 god kommentar
     
    • @GARFIELD Tror du CV ryger med, så vi kan slippe af med desperate nødløsninger/leje uden købsoption, allersidst i vinduet efter tabt Europa kval?
      GFH har heldigvis kvalt hans tåbelige ide om indefra og ud og det kunne være super med en profil, der kigger 1-4 vinduer frem i stedet for at snorkboble i hængekøjen med brat opvågning og desparado køb, et halvt minut før lukketid til følge.
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @GARFIELD
      Jeg har skrevet det inden FCK kampen 6. Oktober, der har vi mødt alle hold = 11kampe. Nu har vi tabt til FCK, og så skal vi have 9 pointe de næste 4 kampe ellers er det farvel og tak. Jeg forventer vi slår SønderjydskE hjemme, men så kommer der 3 svære kampe i træk, Silkeborg og FCN ude og FCM hjemme og de SKAL give min. 6 point da vi ellers er ved og komme meget langt efter toppen.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner