Fodbold live resultater




Referat: Sejr mod Sparta Prag i Østrig

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 10. juli 2024

Sparta Prag stod på den modsatte banehalvdel, da formen og den taktiske træning skulle afprøves i kamp onsdag eftermiddag. Det blev en affære præget af en tempofyldt og velspillet første halvleg, mens det efter pausen blev en kamp præget af mange udskiftninger og rokeringer.

Startopstillingen fra Brøndby bestod af Mikkelsen - Vanlerberghe, Lauritsen, Rasmussen - Klaiber, Nartey, Wass, Vallys, Bischoff - Bundgaard, Omoijuanfo.

Brøndby var tålmodige i opspillet, og udviste coolness på på bolden. Men formåede samtidig også at trykke på Prag, hvis tjekkernes opspil gik den gale vej. Rutinerede Daniel Wass læste efter fem minutter en sekvens og gik i pres, erobrede bolden og spillede den straks dybt. Bundgaard løb dybt, fangede bolden, men blev nedlagt af Prags keeper, der dog kunne se Vallys opsnappe bolden og sende den i mål.

Netop Bundgaard var også assistmager til næste scoring, da han blev sendt i dybden i venstre halvrum efter det, der oprindeligt startede som en dødbold. På midten fandt han Rasmus Lauritsen, der med indersiden bragte Brøndby foran 2-0.

Ohi Omoijuanfo blev sendt igennem i dybden efter knap en halv time, hvor Prags keeper dog kom først på bolden. Men den blev ikke clearet længere end at Bundgaard kunne samle den op, og fra distancen chippen bolden i mål til 3-0 efter en ensidig forestilling på chanceskabelse.

Netop som pausen stod for døre satte Brøndby endnu et søm i kisten hos Prag, da et centralt opspil blev fulgt op af Vallys, der alene med keeperen satte indersiden på og via stolpen bragte Brøndby foran 4-0!

Tjekkerne ville igennem første halvleg gerne gå højt i presset, men bøvlede markant med at stresse Brøndby, der var dygtige til at finde løsningerne og få spredt spillet ud, så presset fra tjekkerne ebbede ud og manglede slutprodukt.

I Pausen skiftede Brøndby to mand, Josip Radosevic erstattede Noah Nartey på midtbanen, mens Oscar Schwartau kom på banen for Filip Bundgaard.

Og netop udskiftninger blev et tema i anden halvleg. Der var ikke spillet mere end 10 minutter før end begge hold tilsammen havde foretaget de første 10 udskiftninger (læg dertil dem der blev foretaget i det naturlige spilstop pausen var). Det havde en markant indflydelse på spillets rytme, og det var sandt for dyden ikke prangende, snarere hakkende.

Brøndby fik sendt Radosevic og Schwartau på banen allerede i pausen, mens Divkovic, Yeboah, Greve, Suzuki og Mensah alle betrådte græsset kort inde i anden halvlegs Bonanza af udskiftninger.

Dårlig kommunikation ved en tjekkisk dødbold ledte til en reducering til 4-1 omkring de 70 minutter, da Mikkelsen ellers først havde disket op med en fornem refleksredning, for blot at se en umarkeret Sparta Prag angriber kunne følge op på sin egen ripost og score.

I disse minutter af kampen gik vejret samtidig også amok, regnen piskede ned og en markant blæst gjorde boldens bane uforudsigelig. Netop vinden gav tjekkerne endnu en reducering, da et dårligt opspil blev opsnappet og en lang bold drevet i mål og sendt over Mikkelsen, 4-2.

Kampen mistede kvalitet, udskiftningerne fortsatte sammenholdt med vejrliget satte en dårlig præmis for kvaliteten.

Det sidste noterbare i opgøret var en omstilling, hvor (indskiftede) Suzuki drev bolden hele vejen fra egen halvdel og omsatte den til mål og 5-2 alene med Prags keeper.




Deltag i diskussionen




  • Smukt resultat.
    1 enig

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      10. juli 2024   

  • Jeg håber virkelig, at én 10’er og to angribere bliver et mere anvendt taktisk værktøj i den nye sæson.
    1 enig
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        10. juli 2024   

    • @Saesonkort - så nu har du ja-hatten på?
      1 god kommentar

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      10. juli 2024   

  • Effektive i 1 halvleg - godt men nødvendigt når starten på anden halvleg lignede noget, der er set før.
    Gode præsentationer fra Bundgaard og Clement - de er kommet tættere på.

  • Ibber
  • Ibber   10. juli 2024   

  • Hvordan med Ohi?
     
    • @Ibber Han havde et flot hovedstød på overlæggeren og var ellers meget bevægelig over store dele af banen.
      3 enige · 2 god kommentar

---

  • Fortsætter Bundgaard med det niveau, får han samme gennembrud som Suzuki i sidste sæson, virkelig stærk 1. halvleg. Ohi centralt og så med Vallys, Suzuki og Bundgaard
    på de øvrige 3 offensive pladser bagved. Så må man se hvornår Kvistgaarden igen kommer op på niveau.

    Flere lovende præstationer, specielt i 1. halvleg, hvor bl.a. Bischoff gjorde det flot i venstre side af forsvaret og godt at se Nartey centralt sammen med Wass. Vallys var igen skarp på de chancer han fik og Klaiber og Rasmussen viste også, hvorfor de er sikre startere.
    1 god kommentar

  • Er vi 5-2 bedre end Sparta Prag? Nej. Ligesom vi heller ikke er 0-2 dårligere end Vejle.

    Fint for gutterne at få nogle minutter i benene og at de offensive kræfter får tanket lidt selvtillid.
    1 god kommentar
     
    • @RommeTilPhiriOgSå
      Vi var markant bedre, Prags pres fungerede ikke.

    Se 1 flere kommentarer

  • Hvadvar årsagen til fraværet af Kvistgaarden? Skadet? Salg?
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
        10. juli 2024   

    • @Gullefar Han er vel stadig i genoptræningsfasen tænker jeg..

  • Så kampen live, de få minutter Zuzuki fik var han eminent.
    Han bliver god i denne sæson
    2 enige
     
    • @Occir76 Jeg smiler hver gang han er på bolden. Der er nærmest ingen i den danske liga som kan det han kan

---

  • Thomcat
  • Thomcat
    Betalende bruger
      10. juli 2024   

  • JS effekten !!
    3 enige · 3 god kommentar

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      10. juli 2024   

  • Lyder fanderme lovende..
    -forza..
    2 enige · 1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner