• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Jeg ved, at vi alle er ramte, og at vi allerede har flere tråde kørende ovenpå dagens kamp, men Coopers udtalelser efter kampen kræver simpelthen en selvstændig tråd. Det handler om meget mere end kampen. Det handler om fremtiden. Fremtidens Brøndby. 

Hold nu op en uhyggelig melding fra Cooper efter kampen. Jeg kan bare ikke finde ud af, om meldingen er uhyggelig, fordi forandring kræver mod - eller fordi jeg frygter for, at fundamentet smuldrer væk under det nuværende Brøndby.

For trods en udrensende revolution lyder oplagt ovenpå dagens kamp, er udrensning ikke nødvendigvis en forbedring. Med fortidens majestætiske Brøndby i baghovedet ser vi os tit blinde i, hvad vi har, fordi vi gerne vil have mere. Ja, det er lort at være klassens nummer tre, når man var vant til at være klassens duks og ligaens flagskib, men det var heller ikke super sjovt at ligge i bunden tilbage i 10’erne.

De seneste 8 år har vi været tæt på tre mesterskaber. Vi burde have vundet tre mesterskaber. Det må isoleret være godkendt set ud fra vores forudsætninger. Vi spiller med i toppen stort set hvert år, så måske vi helt reelt undervurderer, hvad vi allerede har, fordi vi stadig lever med fortidens forventninger?

Modsat har vi også vist, at vi snubler lige før målstregen gang på gang. Det er ikke et tilfælde, at man smider mesterskaber, smider Europa-kvalificeringer og generelt oplever for store udsving over så lang en periode. Det gør næsten mere nas, end bare at være dårlige. Det er tydeligvis ikke trænerne, der er problemet. De kommer ud og toppræstationer i alle deres efterfølgende klubber. Hvis vi ser bort fra Birk, så er 3/4 af vores seneste trænere blevet mestre efter deres job i Brøndby - og den fjerde er Thomas Frank... Så hvad er egentlig problemet i Brøndby IF?

Jeg er personligt klar på en revolution, klar på at afskrive og acceptere et år eller to til midterplaceringer - hvis det peger fremad. Men det kræver, at manden der leder revolutionen er den rette. Jeg kan simpelthen ikke sige mig fri fra, at Coopers tilgang til de seneste to/tre kampe har sået en tvivl i mig, om hvorvidt jeg tør lade denne revolution foregå under hans lederskab. 

Jeg mener bundærligt, at han smider de her kampe for at tydeliggøre, at han skal bruge et helt nyt hold - og jeg mener det er forkasteligt, uden integritet og decideret uintelligent. Hvis han virkelig mener, at dagens startelever og game management gav den bedste mulighed for at vinde dagens kamp, så mangler han fodboldforståelse - og hvis han mener, at statementet, om at lade Wass og MG rådne på bænken, gav ham de bedste muligheder for at revolutionere truppen til vinter, så er han en utrolig dårlig forhandler.

Jeg nægter at tro på, at han ikke kan se udviklingen på banen, og hvad kampen kaldte på. Svaret må derfor være, at han ikke forstår, hvordan han skaber den bedste forhandlingsposition. Tre point i dag og succes havde givet ham større mulighed for Europa-pladser og derved mere snor til investeringer og kapital hos GFH. I stedet er der født en tvivl om, hvorvidt han overhovedet er manden, der skal redde patient Brøndby.

Det eneste tilbagestående scenarie for mig er, at han spiller en ekstremt agressiv omgang poker, hvor han tror på, at den bedste måde, til at få GFH til at gå all-in, er ved at skabe usikkerhed om deres investering. Enten går I med mig, eller så må I lade pistolen endnu en gang GFH so to say... Men så tror jeg vidst, at han har glippet deres udtalelser om, at fremtidens budgetniveau afhænger af resultaterne og udviklingen på banen.

Tidsaspektet er min største bekymring for GFH har ikke tid til en fuldstændig genopbygning - og det er slet ikke garanteret, at Cooper bliver hængende indtil genopbygningen lykkedes. Han kunne rive hele lortet fra hinanden og smutte om 6 måneder hvis det smuldrer, og hvad står vi så tilbage med?

Det eneste jeg kan knytte håbet til er, at Cooper virkelig ser sig selv rive vores villa ned for at bygge et palads. At han mener det, når han siger, at han er her med et meget længere scope - og at hans uortodokse måde at gøre det på baserer sig på en erfaring og indsigt, som jeg ikke har. Men selv i dette tilfælde afhænger det hele af, om han overhovedet kan bygge paladser, eller om vores Brøndby ender som et ufærdigt spansk boligbyggeri uden tag og vinduer - igen.

Så hvad kan vi leve med? Skal vi løbe den risiko som en revolution indebærer, eller skal vi acceptere, at kulturen, tabermentaliteten og den evige marginalmodgang i afgørende kampe og øjeblikke fortsætter? En genopbygning kan også åbne døren for, at AGF overtager vores position på fast basis, hvorefter vi efterlades som et irrelevant midterhold. Tør vi hoppe af podiet for en stund, for at gå efter podiets øverste trin på sigt?

Hvad er jeres take på hans statement og dilemmaet som helhed. Føler i, at vi var på vej til en langsom opbygning mod noget større - eller at vi fortsat sidder fast i mudderet, og at en revolution er en nødvendig for at tage det næste skridt? Hvad er vejen - at tro på fremskridt step-by-step, eller at vende bøtten på hovedet og rense taberkulturen samt hele Brøndby-kroppen med en ordentlig antibiotikaindsprøjtning fra Doctor Cooper?

Tak for ordet. Sgu altid noget vi har hinanden, det kan ingen tage fra os. Hold hovedet højt, venner.

Deltag i diskussionen