-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Jeg ved, at vi alle er ramte, og at vi allerede har flere tråde kørende ovenpå dagens kamp, men Coopers udtalelser efter kampen kræver simpelthen en selvstændig tråd. Det handler om meget mere end kampen. Det handler om fremtiden. Fremtidens Brøndby.
Hold nu op en uhyggelig melding fra Cooper efter kampen. Jeg kan bare ikke finde ud af, om meldingen er uhyggelig, fordi forandring kræver mod - eller fordi jeg frygter for, at fundamentet smuldrer væk under det nuværende Brøndby.
For trods en udrensende revolution lyder oplagt ovenpå dagens kamp, er udrensning ikke nødvendigvis en forbedring. Med fortidens majestætiske Brøndby i baghovedet ser vi os tit blinde i, hvad vi har, fordi vi gerne vil have mere. Ja, det er lort at være klassens nummer tre, når man var vant til at være klassens duks og ligaens flagskib, men det var heller ikke super sjovt at ligge i bunden tilbage i 10’erne.
De seneste 8 år har vi været tæt på tre mesterskaber. Vi burde have vundet tre mesterskaber. Det må isoleret være godkendt set ud fra vores forudsætninger. Vi spiller med i toppen stort set hvert år, så måske vi helt reelt undervurderer, hvad vi allerede har, fordi vi stadig lever med fortidens forventninger?
Modsat har vi også vist, at vi snubler lige før målstregen gang på gang. Det er ikke et tilfælde, at man smider mesterskaber, smider Europa-kvalificeringer og generelt oplever for store udsving over så lang en periode. Det gør næsten mere nas, end bare at være dårlige. Det er tydeligvis ikke trænerne, der er problemet. De kommer ud og toppræstationer i alle deres efterfølgende klubber. Hvis vi ser bort fra Birk, så er 3/4 af vores seneste trænere blevet mestre efter deres job i Brøndby - og den fjerde er Thomas Frank... Så hvad er egentlig problemet i Brøndby IF?
Jeg er personligt klar på en revolution, klar på at afskrive og acceptere et år eller to til midterplaceringer - hvis det peger fremad. Men det kræver, at manden der leder revolutionen er den rette. Jeg kan simpelthen ikke sige mig fri fra, at Coopers tilgang til de seneste to/tre kampe har sået en tvivl i mig, om hvorvidt jeg tør lade denne revolution foregå under hans lederskab.
Jeg mener bundærligt, at han smider de her kampe for at tydeliggøre, at han skal bruge et helt nyt hold - og jeg mener det er forkasteligt, uden integritet og decideret uintelligent. Hvis han virkelig mener, at dagens startelever og game management gav den bedste mulighed for at vinde dagens kamp, så mangler han fodboldforståelse - og hvis han mener, at statementet, om at lade Wass og MG rådne på bænken, gav ham de bedste muligheder for at revolutionere truppen til vinter, så er han en utrolig dårlig forhandler.
Jeg nægter at tro på, at han ikke kan se udviklingen på banen, og hvad kampen kaldte på. Svaret må derfor være, at han ikke forstår, hvordan han skaber den bedste forhandlingsposition. Tre point i dag og succes havde givet ham større mulighed for Europa-pladser og derved mere snor til investeringer og kapital hos GFH. I stedet er der født en tvivl om, hvorvidt han overhovedet er manden, der skal redde patient Brøndby.
Det eneste tilbagestående scenarie for mig er, at han spiller en ekstremt agressiv omgang poker, hvor han tror på, at den bedste måde, til at få GFH til at gå all-in, er ved at skabe usikkerhed om deres investering. Enten går I med mig, eller så må I lade pistolen endnu en gang GFH so to say... Men så tror jeg vidst, at han har glippet deres udtalelser om, at fremtidens budgetniveau afhænger af resultaterne og udviklingen på banen.
Tidsaspektet er min største bekymring for GFH har ikke tid til en fuldstændig genopbygning - og det er slet ikke garanteret, at Cooper bliver hængende indtil genopbygningen lykkedes. Han kunne rive hele lortet fra hinanden og smutte om 6 måneder hvis det smuldrer, og hvad står vi så tilbage med?
Det eneste jeg kan knytte håbet til er, at Cooper virkelig ser sig selv rive vores villa ned for at bygge et palads. At han mener det, når han siger, at han er her med et meget længere scope - og at hans uortodokse måde at gøre det på baserer sig på en erfaring og indsigt, som jeg ikke har. Men selv i dette tilfælde afhænger det hele af, om han overhovedet kan bygge paladser, eller om vores Brøndby ender som et ufærdigt spansk boligbyggeri uden tag og vinduer - igen.
Så hvad kan vi leve med? Skal vi løbe den risiko som en revolution indebærer, eller skal vi acceptere, at kulturen, tabermentaliteten og den evige marginalmodgang i afgørende kampe og øjeblikke fortsætter? En genopbygning kan også åbne døren for, at AGF overtager vores position på fast basis, hvorefter vi efterlades som et irrelevant midterhold. Tør vi hoppe af podiet for en stund, for at gå efter podiets øverste trin på sigt?
Hvad er jeres take på hans statement og dilemmaet som helhed. Føler i, at vi var på vej til en langsom opbygning mod noget større - eller at vi fortsat sidder fast i mudderet, og at en revolution er en nødvendig for at tage det næste skridt? Hvad er vejen - at tro på fremskridt step-by-step, eller at vende bøtten på hovedet og rense taberkulturen samt hele Brøndby-kroppen med en ordentlig antibiotikaindsprøjtning fra Doctor Cooper?
Tak for ordet. Sgu altid noget vi har hinanden, det kan ingen tage fra os. Hold hovedet højt, venner.
Deltag i diskussionen
GlostrupSwing 9. december 2025
LJS
Betalende bruger
Top debattør
9. december 2025
Hvilket jo så også er fuldt forståeligt.
Personligt har jeg en uforfalsket tillid og tro på Coops.
At forvente at han kan ændre vores kurs, på den korte tid som han har været her, finder jeg lidt besynderligt.
At bygge noget holdbart og bæredygtigt op, kræver disciplin, dedikation, hårdt arbejde og stor tålmodighed.
Og specielt det sidste, er oftest lidt en mangelvare, i moderne fodbold.
Som skrevet et andet sted, så får vi måske først Coops inpact at se, i næste sæson, efter et par transfervinduer.
Husk bl.a på, at han dumpede ned, midtvejs i efterårssæsonen.
BIFrederik 9. december 2025
Jeg synes, at folk – og måske fodboldfans generelt – drager konklusioner alt for hurtigt. Jeg har også fuld tillid til Cooper, og jeg vil tilføje både Schmedes og Ohnesorge til den liste. Jeg tror meget på det setup. Men det er også et setup, der lige skal have tid til at sætte sig, og det er en smule naivt at forvente en revolution efter blot tre måneder. Når det er sagt, synes jeg faktisk, at der er antydninger af, at vi er på vej ind i en.
Hvorfor spiller du ikke med Wass? Hvad laver Spierings på banen? Alves har ikke niveau. Vallys er udkørt – hvorfor ryger han ikke på bænken? Køb ham, sælg ham. Det er ikke football manager hvor vi kan skifte et hold i et vindue, og forvente forbedring fra dag ét.
For første gang har vi en træner, der rent faktisk giver de unge chancen, og alligevel forventer vi resultater fra dag ét? Han kan roses, når han giver Ambæk og P muligheden for at udvikle sig – men kun når vi vinder! Ambæk og P er kun blevet de spillere, de er for holdet nu, fordi der er en, der giver dem tillid. Den samme proces skal Esco, Viggo og alle de andre MC-spillere, som er tæt på holdet nu, igennem.
Og hvorfor så ikke Wass? Hvorfor ikke Bundgaard? osv. Jeg tror på, at Cooper er ved at bygge en kultur. Vi har været vant til vores bløde DBU-trænere, som fagligt har været på højt niveau, men som simpelthen ikke har haft bollerne til at sætte sig selv på spil – bare spillet med den startellever, der så bedst ud på papiret.
Nu har vi faktisk en træner med balls. Man skal spille OG træne sig på holdet, og det er ikke bare noget, han siger – han viser det også. Det er noget, de unge kan forholde sig til, men som de etablerede stamspillere måske lige skal vænne sig til. Alle får en chance. Grib den.
Jeg er også træt af at høre om “reset” og om, hvor vigtigt MC er for holdet og klubben, og hvor meget det fylder i strategien. Men for første gang er der faktisk en, der viser, at han mener det.
Beklager min roman – håber, jeg fik mit budskab ud på en måde, der giver mening :D
LJS
Betalende bruger
Top debattør
9. december 2025
Intet at beklage ;-))
Og erklærer mig meget enig i dit skriv, hvor du fremhæver flere interessante og vigtige pointer.
Og specielt hæfter jeg mig ved træningskulturen.
Alle skal gøre sig fortjente til spilletiden, uanset alder, navn og tidligere meritter.
Godt indlæg.
GlostrupSwing 9. december 2025
Han skal også have ros for at spille de unge, og som jeg skriver, så er det her måske måden at reboote truppen og mentaliteten. Han må trods alt både have en bedre indsigt og større erfaring end alle os herinde.
Jeg kan bare ikke forsone mig med, at man som træner vægter signalet over muligheden for at vinde tre point - slet ikke, når han alligevel planlægger at rydde op i truppen efter kampen. At sige man ikke kigger på tabellen, før vi kan spille med om pokaler giver ikke de bedste forudsætninger for at sammensætte den stærkest mulige trup i mine øjne. Europæiske pladser har også en tiltrækningskraft for spillerne. Hans ligegyldighed over for point i dag kan derfor med andre ord medføre, at vi får dårlige kort på hånden for at få de spillere, der kan give os point i fremtiden. Når vi ikke spiller igennem Vejles kæder en eneste gang, og kun spiller på indlæg, så er jeg bare chokeret over, at man ikke sætter vores boksangriber ind. Men jeg lader mig måske påvirke for meget af short term decisions til at kunne vurdere fornuften i beslutningernes langsigtede effekt.
Men point taken!
BIFrederik 9. december 2025
Det er seks uger siden, og der har været mange træningspas siden, hvor vi reelt set ikke aner, hvordan han har præsteret. (Tænkt scenarie – jeg aner ikke, hvordan han har trænet. Love til Wass.)
Hvis spillerne skal stole på og købe ind på hans principper og idéer, skal de også se en cheftræner, som rent faktisk selv tror på dem. Bare fordi du har et flot navn, kommer du altså ikke ind før Esco eller Viggo, selvom holdet er presset og bagud mod ligaens bundprop.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
9. december 2025
Er meget enig.
En træners integritet, må der ikke stilles spørgsmålstegn ved.
Melder du nogle klare standpunkter ud, kan det være meget ødelæggende og demotiverende, at ændre på dem løbende.
Coops virker også for mig, som en mand/træner, der står ved sit ord.
Skal kulturen og evt. Hierarkiet ændres, så må man tage kampen op, med oprejst pande og stå fast.
BIFrederik 9. december 2025
Det såkaldte peak i vores trup, som jeg husker, at CV snakkede en del om, har jo lige været her. Vi har haft en sommer med rekordmange og store salg, og nu er tiden så kommet til at gøre truppen klar til at kunne komme op igen næste sæson – forhåbentlig denne gang med et perspektiv, der ikke betyder, at vi skal sælge hver anden sæson, fordi truppen skal ryddes op igen.
I den her “opbygning”, hvis jeg må kalde den det, er det da fuldstændig fantastisk at se de MC-spillere, som nu bliver spillet i position. På de sølle tre måneder, Cooper har været her, har Escobar, P, Viggo Poulsen og Ambæk (lidt usikker på ham) fået debut. Ali Al-Najar og Søndergaard har tilmed været med på bænken, og Agyekum og Sander Larsen er blevet udtaget, men siet fra. Det er da en kæmpe udvikling! Jeg elsker det!
Og det er også derfor, jeg – ligesom dig – egentlig er klar til at “sælge” denne sæson, fordi jeg rent faktisk kan se perspektivet.
Morel23 9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
Jeg vil gerne medgive, at jeg i kraft af kampen i går har et fokus på beslutningerne fra kampen. Det synes jeg dog ikke, at der er noget mærkværdigt i, da gårdagens helhedsindtryk var afsættet for oplægget. Jeg vil selvfølgelig gerne adressere dit skriv, hvorefter jeg håber, at du vil deltage aktivt i dialogen om det reelle oplæg til debat, som vi desuden er enige om :)
Jeg er enig i. at det er forfriskende at have en træner, der sætter de unge ind. Jeg er bare af den opfattelse, at unge spillere præsterer og lærer bedst ved at have nogle rutinerede søjler at støtte sig op ad - forfriskende eller ej.
Træningsniveauet er for mig en lidt billig og relativt tynd kop te at bringe i spil. Det ved hverken du eller jeg noget om. Jeg mener bare bundærligt, at Wass og Gregoritsch er bedre støtte-søjler, end Spierings og Vallys til et hold i modvind. Synes også de som spillertyper passede bedre ind til kampens forløb og modstanderens tilgang. Jeg ved ikke noget om træningen, men jeg ved noget om spillertyper. Tænker dog ikke to landsholdsspillere med +250 kampe i top ligaer skulle have en dårligere træningskultur end resten. Man hører nærmere det modsatte, men point taken.
Synes på ingen måde du skyder med skarpt - men når det er sagt, så synes jeg samtidig, at du holder mig lige lovligt op på min spinkle pointe om de kortsigtede beslutninger, når man tager min debatoplægs egentlige budskab in mente. Mit hovedfokus var faktisk et andet sted, og jeg italesætter selv min manglende indsigt i, og forståelse af, sammenhængen mellem short-term decisions og langsigtede afkast. Synes personligt overvejelserne omkring en revolution samt omstændighederne for genopbygningen (GFH og tidsaspektet) er mere interessant til videre diskussion, men det står dig selvfølgelig frit for at dykke ned i, hvad du synes er aktuelt.
Vi taler ind i det samme - en genopbygning. Det er helt fair, at vi er uenige om de hårfine balancer i måden, hvorpå vi opstarter genopbygningen (short term decisions). Men hvis du ser perspektivet i projektet, så lad os debattere netop det - perspektivet. For hvis vi er enige om genopbygningen er nødvendig, så er den mest interessante diskussion naturligvis forudsætningerne for genopbygningen. Ikke relativt åbenlyse pointer om hvad vi ved og ikke ved om træningsniveau etc.
For som du siger, vi har jagtet kortsigtet succes - uden held. Men hvorfor har det været uden held - og hvorfor er vi blevet ved? Hvad er barriererne, og hvordan nedbryder vi dem. Det er den interessante debat :)
GlostrupSwing 9. december 2025
For jeg mener, at Cooper i en Brøndby kontekst er selv den bedste. Jeg tror ikke på, at vi kan få en dygtigere træner. Og som jeg highlighter, så har alle vores tidligere trænere også været sindssygt dygtige - bare ikke i Brøndby. Jeg har derfor ikke særlige forventninger til, at Cooper kan trylle. Men jeg er uenig i hans game management - og jeg er sikker på, at han kan se det samme som mig, men fravælger at handle på det (fravær af rutine og en boksangriber). Årsagen til hans fravalg kan jeg ikke gøre mig klog på, men det lugter af et statement i min verden. Måske det rigtige at gøre, måske ikke.
Mit håb er, at det er en langsigtet investering, som jeg ikke er dygtig nok til at forstå. Det kan heldigvis være særdeles plausibelt, da jeg er en lallende amatør, og han en top 100 træner i verden.
Afslutningsvis - jeg er helt enig ven. Jeg er helt enig i, at det kræver disciplin, dedikation, hårdt arbejde og stor tålmodighed at bygge noget holdbart og bæredygtigt op. Mit spørgsmål er bare, om Cooper sidder i en klub, hvor beslutningstagerne har tålmodigheden til at bygge det bæredygtige projekt op fra bunden. Cooper må selv for GFH være det bedste bud på en kapacitet, der kan gøre det, så mit håb er, at de vil give ham redskaberne og tiden. Min ydmyge pointe er bare, at et kortsigtet fokus på point lige op til vinterpausen havde været mere givende, end fokus på det langsigtede projekt. Men igen - det var også det mindset som alle vores foregående trænere strandede i, så måske gør han det helt rigtige.
Tak for et god indspark :)
LJS
Betalende bruger
Top debattør
9. december 2025
Fungerer det på ledelsesgangen, så smitter det som regel af, på resten af organisationen.
Ihvertfald efter min mening.
Har en stærk tro og overbevisning om, at vi med GFH, står stærkt rustet.
Men indrømmer, at der måske også er lidt ønsketænkning ind over.
Vil jo så gerne at vi får succes ;-))
Og tak for de gode indlæg og sobre debattone.
Vi skal huske på også at rose hinanden.
God dag.
BIFrederik 9. december 2025
Synes bare, vi for ofte har set, at vi smider de mest rutinerede spillere ind, vinder lidt heldigt 2-1 – og ja, det er der tre point i, men hvor meget udvikling er der reelt set for eksempelvis P, Jacob Ambæk og nu Viggo Poulsen? Det er vel ligegyldigt at komme i Europa, hvis ikke vi kan vise noget frem til verden alligevel? Læs: MC-spillere.
Tak for en god debat!
Ps. Jeg har ikke børn og siger 100 % bare, hvad jeg tænker, så jeg vil gerne frabede mig en debat om børneopdragelse! :D
GlostrupSwing 9. december 2025
Jeg forstår godt din analogi - og jeg synes faktisk, at dit pointe er super fin. Det kan sagtens være, at det er vejen frem. De seneste trænere har fejlet ved at gøre det omvendte... Point taken.
For jeg er enig, vi kan ikke blive ved med at forfalde til heldige 2-1 sejre gennem rutinerede spillere, hvis vi vil rykke os. Min pointe er bare, at det måske var oplagt netop at gøre det i går, da han alligevel vil vende bøtten på hovedet fra dags dato og resten af vinteren. At 3 point til FCM og 6 til AGF var så meget bedre en position, end effekten ved fravalget af særligt Greg. Men jeg er sgu ved at være der, hvor jeg godt kan medgive, at integriteten i fastholdelsen af hans linje og tilgang måske er vigtigere. Jeg må også krybe til korset og indrømme, at succes og Brøndby-sejre betyder så meget for mig, at min holdning kan blive for farvet og påvirket til en objektiv analyse.
Men for at blive i din analogi er jeg min bekymring, at børnene får et forskruet forhold til is, hvis deres forældre konsekvent siger nej - for børn kan også have fortjent en is en gang i mellem ;) Hvis father Coopers principfaste og hårde is-linje blot er princip, så får børnene et skævvredet forhold til is - fordi Wass og Greg måske havde fortjent en kæmpelæske? Min pointe er, at man nogle gange også skal gå på kompromis og imødekomme behov for alles bedste - både for husfreden og for at give børnene den rette dannelse. De bedste forældre ved, hvornår man holder linjen, og hvornår man bøjer en smule af - ikke for at få ungen til at tie stille, men fordi ungen har fortjent en is. Tak for en god debat til dig også!
BIFrederik 9. december 2025
Jeg køber dine pointer og er også enig i, at man sagtens kunne have gjort andet, hvis det udelukkende var med de tre point for øje, men jeg tror, det er en smule mere langsigtet end det. For hvor mange gange har vi ikke fået moderat succes med en rutineret startellever og med det samme udråbt: “Never change a winning team” :D
Jeg er også tonseirriteret over nederlaget i går, men jeg tror bare, jeg prøver at overbevise mig selv om, at det har en dybere mening – vi behandler alle vores traumer forskelligt :D
joobs 9. december 2025
- Vi skal lave mange ændringer i fremtiden. Det gælder både på og uden for banen.
- Det gælder mentaliteten og kulturen. Vi skal ændre retningen, men det handler også om den måde vi skal spille på........ - Men det handler også om, at vi skal styrke faciliteterne i klubben
-- Vi skal skabe et hold, som vores fans fortjener. Det handler om, at vi kan blive et hold, der vinder mange kampe i træk.
- Transfervinduet giver os mulighed for at lave forandringer
Overskriften ligger det ud som om, at der skal skiftes 5-6-7 spillere ud. I virkeligheden siger han bare: Transfervinduet giver os mulighed for at lave forandringer. Det kan jo være alt fra 2 til 5.
...så nej, der kommer ingen større udskiftning (revolution) end vi har set tidligere. Der er også noget økonomi der skal hænge sammen, men altså der bør man sælge Nartey som ikke ønsker at forlænge. Så var det sket
Kenneth
Betalende bruger
9. december 2025
enig, det med faciliteterne har han jo sagt før.
Lad os se hvad der sker de næste par uger
GlostrupSwing 9. december 2025
Helt fair opfattelse. Min opfattelse af post match interviewet var, at Cooper, da han bliver spurgt ind udeladelsen af de erfarne spillere, henviser til, at han vil have at det her er starten på noget nyt. Han italesætter ikke, at de valgte spillere spiller, fordi de er bedst og giver de bedste forudsætninger for at vinde kampen, men nærmere til at det er starten på en ny approach.
Synes du glemmer at tage den store udskiftning i sommer in mente, når vi henviser til udrensningen. Han vil åbenlyst af med det der var, hvilket i min verden må være truppen og individerne, der personificerer det. Spillerne der har skabt de energier og kulturen, der hersker.
Hvis vi skifter 4-5 spillere til vinter, og vi skiftede skiftede 5 spillere fra starteleveren i sommer, så er vi vel ved at være der? Så er vi vel tæt på en relativt omfattende udrensning.
joobs 9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
Min pointe er, at hvis formålet er at udrydde den kultur og tabermentalitet, der er blevet skabt gennem de seneste års skuffelser, så er udrensningen af de spillere der personificerede disse skuffelser ved at være komplet.
preben
Betalende bruger
9. december 2025
Jeg har ikke været udsat for Glostrup swing siden.mine unge dage på Siesta i Glostrup, det var også en fornøjelse
GlostrupSwing 9. december 2025
Du husker også hans mange fodbold bluser, altså den første ejer der var, han kunne fanme lave pizza som ingen andre, i øvrigt arbejdet og lavede han også pizza først på Siesta :))) inden han startede sin egen lille butik ikke langt derfra.
Ved flere gamle BIF spillere fik det leveret og de kom også som kunder hos ham, særligt Uche var han ven med og besøgte i Tyrkiet da han forlod BIF.
I dag er Siesta pizzaer slet ikke noget der rykker og det har de ikke været i mange år efter min mening.
---
Brøndby85
Betalende bruger
9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
Brøndby85
Betalende bruger
9. december 2025
Hvis GFH køber stort ind nu, kan det vende skuden, men jeg tvivler på en ændret indkøbstrategi.
SoHappyMe 9. december 2025
Brøndby85
Betalende bruger
9. december 2025
Mauer 9. december 2025
Der skal ske en revolution i Brøndby. Og den slags tager altså lidt tid. At tro at Cooper bare kan gå ind og løfte nuværende hold til nye højder, er naivt. Vi har så mange mangler på det her hold. Det så vi under Birk og det ser vi i den grad nu, hvor spillestilen er mere simpel og ikke engang kan lykkes med det. Ud med 6-7 spillere og drop så det med at smide den over på de unge. Det er muligt at de besidder de spillemæssige kvaliteter, men så mangler de så erfaringen til at stå imod, når det er hårde tider. Det er ikke et ansvar de skal have. Det hæmmer bare deres udvikling.
GlostrupSwing 9. december 2025
Du skriver jo selv, at det er håbløst, at smide den over på de unge - at vi mangler erfaringen til at stå imod med. Det taler jo lige ind i min pointe omkring den påstand, du mener er håbløs?
Beslutningen om at sætte de unge på dybt vand uden rutinerede badevinger har jo en årsagsforklaring? Cooper har et fodbold cv som er de færreste forundt, så selvfølgelig ved han godt, at det er en risiko at lade de unge spille uden rutinerede kræfter - selvfølgelig ved han godt, at en boksangriber er oplagt, når vi skaber chancer gennem indlægsspillet. Det er en risiko han løber for at sende et signal. Risikoen er et kortsigtet pointtab, mens signalet er en langvarig investering.
Du skriver selv, at det er en åbenlys dårlig beslutning at undlade rutinen. Tror du så oprigtigt mere på, at Cooper får en taktisk hjerneblødning som træner, end at det kunne være et signal? Du afviser påstanden, men understøtter argumentet bag påstanden.
Mauer 9. december 2025
Jeg siger ikke, at I vores tilfælde, så skal erfaringen nødvendigvis være på banen. Det mener jeg ud fra hvad de har vist. Ingen af de erfarne har taget ansvar. Så kan man ligeså godt spille med de yngre og forsøge at udvikle dem. Men selv her, mener jeg også at det er et problem, da det ikke giver de bedste udviklingsmuligheder. Man kan vel sige at det er pest eller kolera. Alt skal rives ned og bygges op igen. Indtil videre har det været lappeløsning på lappeløsning og det virker bare ikke.
Men det er stadig håbløst at påstå, at Cooper smider kampene.
Det er muligt at jeg ikke for udtrykt mig klart og tydeligt, har travlt med andre ting i disse dage. :-)
GlostrupSwing 9. december 2025
Ville bliv vild ! 9. december 2025
Jeg er dog bange for, at i sær Cooper, undervurdere den Danske liga.
Tilgengæld, det Cooper siger højt. Det er også noget, jeg selv har tænkt. Truppen er ikke homogen. Den trænger til en udrensning. Vores løn tunge spillere præstere ikke.
Her er vores seneste dyrt købte spillere/løn tunge spillere.
Spierings, Tahirovic, Gregoritsch, Pentz, Binks, Bundgaard, Klaiber, Vallys, Lauridsen og Vanlerberghe.
Ud af disse spillere. Der er kun Vallys, Pentz, Klaiber og Binks startere. Og Tahirovic lidt ind og ud. Det er 4,5 spillere ud af 9.
Så kan man tage snakken videre og diskutere, hvor mange af dem, der præstere. Og hvor mange af dem, vi skal bygge holdet op omkring.
Sat lidt på spidsen. Så vil jeg kun sige Binks.
Det betyder ikke, at jeg vil afskrive alle andre. Bare for at tydeliggøre, at jeg kan se Coopers pointe om, der skal en udrensning til.
Jeg er selv splittet omkring det. Jeg mener han har ret. Men jeg er også bange for, at han undervurdere den Danske liga. Og også han commitment til projektet. Hvis vi skal lave en stor udrensning. Så skal det være med en træner, der kan se sig selv i projektet de næste 3 år.
Der skræmmer mig og glæder mig på samme tid.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
9. december 2025
Den helt store udrensning, vil måske koste os en mellemsæson, eller to.
Er vi gearet og har vi tålmodigheden til det.
Ville bliv vild ! 9. december 2025
Får vi en kantspiller med fart og power. Så ændre det allerede vores offensive udtryk betydeligt.
Jeg mener ikke, der skal mere end en klasse kant, klasse 6'er, og en forsvarsspiller, der kan konkurrere med Alves og Binks til.
Jeg tror forsat på at Tahirovic kan spille en rolle.
Man laver heller ikke en udrensning på et vindue.
Så jeg mener ikke, der betyder mellem sæson.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
9. december 2025
En dygtig 6'er har vi sukket efter længe.
Måske Cooper har kendskab til en.
Vainio74
Betalende bruger
9. december 2025
Ville bliv vild ! 9. december 2025
Vainio74
Betalende bruger
9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
Jeg vil virkelig gerne have sendt Pentz afsted efter VM. Han er ikke en mesterskabsmålmand. Det er han bare ikke. Ja, han har gode kampe og redninger, men det har alle målmænd? Det er vigtigere, at han tager flere af 50/50-skudene, end at han en gang i mellem laver en 100% redning og har noget fint spil med fødderne. Spillet med fødderne er en tillægsydelse som målmand - ikke kerneydelsen.
Jeg er som skrevet også meget klar på en nulstilling. På at vi tager et år eller to til at bygge et nyt projekt op, i stedet for at træde vande for en tredjeplads - og kun konkurrere om førstepladsen, når de andre i basinnet drukner.
Men som du siger - det afhænger af tid og tillid. Tre år som minimum for Cooper og en kalibrering af GFH's indstilling til budgetter og tidshorisonter. Uden det kan vi ende med et hus uden tag.
SoHappyMe 9. december 2025
Morel23 9. december 2025
SoHappyMe 9. december 2025
Vainio74
Betalende bruger
9. december 2025
Fårk vi havde alle sammen solgt de 2 sidste kampe inden de blev spillet med 6 sikre point. Problemet er vel også en del fans lever lidt for meget i fortiden, og fodboldverden den er kommet videre, vi er ikke de største økonomisk, vi har ikke Euro pedrigee, vi har ikke de allerbedste talenter mere og modstanderen i suppen er fuldstændig ligeglad med at de skal spille på Vilfort Park, så kære med fans, måske skal der en revolution til at komme fremad igen, også selv om den rokker ved nogle fans selvforståelse
GlostrupSwing 9. december 2025
Synes Silkeborg som eksempel er en anelse tynd. De er blevet revet over i alle kampe nærmest. En sejr mod efterårets Silkeborg er ikke ligefrem en succesmarkør i min verden.
Din pointe om fortidens forventninger til nutidens hold highlighter jeg selv, så der må jeg jo erklære mig enig. Det er en kæmpe udfordring og en barriere for at kunne få arbejdsroen til at skabe forandring.
Synes din pointe om mental baggage og arrogance er utrolig god. Det kan vel næsten klassificeres som veldokumenteret. Lige netop den udfordring er årsagen til, at en forandring og kortsigtede magtdemonstrationer kan forsvares. Vi kommer aldrig nogle vegne uden at ændre kulturen og mentaliteten. Kultur skabes af mennesker, så derfor giver det fin mening, at han vil ændre sammensætningen af mennesker for at ændre kulturen. Er du klar på at løbe risikoen? Det er jeg selv, men vi har bare nogle spørgsmålstegn i form af GFH's tidshorisont, Coopers tidshorisont og hans evne til at skabe en succesfuld turnaround.
Tror ikke vi kan skaffe en mere kapabel træner end Cooper, men tidshorisonterne fra Cooper og GFH giver mig sgu lidt bange anelser, når man står overfor stor forandring. Stor forandring kræver stor tålmodighed, og det er jeg ikke sikker på, at Cooper og særligt GFH har.
Tror faktisk, at vi som fans ville acceptere en downperiode, hvis det peger fremad. Taberkulturen og arrogancen skal i hvert fald udryddes for enhver pris.
Tak for et godt indspark.
Vainio74
Betalende bruger
9. december 2025
Vainio74
Betalende bruger
9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
SoHappyMe 9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
Kan koges ned til: Frygten for at tabe. Et hold der spiller for at vinde har hovedet et helt andet sted. Et hold, der frygter at tabe, manifesterer sin egen virkelighed.
SoHappyMe 10. december 2025
---
Kristianbs 9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
Vi har brug for ham - vi har i hvert fald brug for forandring. Så må man være uenig i hans dispositioner på kort sigt, for at stole på outputtet på lang sigt. Alle vores trænere har succes efter Brøndby. Nu har vi fået en træner, der er fra luftlaget over. Han må kunne rykke os. Vi er nødt til at stole på det bedste - og håbe på, at GFH vil genoverveje deres tilgang. Dog med accepten om, at hele vores fundament står og falder med én mand. En situation, som jeg så gerne ville være fri for. En situation som en mere tydelig og fastdefineret spillestil ville hjælpe os med at komme ud af.
NewY 9. december 2025
GlostrupSwing 9. december 2025
Jeg forstår det simpelthen ikke, men mit fokus er også altid på at vinde dagens kamp. Håber han opererer og handler på et niveau, som jeg ganske enkelt mangler indsigt til at forstå. For én ting er sikkert. Hans beslutninger i løbet af Fredericia og Vejle afspejlede ikke kampenes udvikling og behov. Hvis jeg kan se, at vi skaber chancer gennem indlæg, og at en stærk 9'er kunne gøre en forskel, så kan han sgu nok også.
Så den store spekulation er selvfølgelig - why Steve, why? Det lugter af et kortsigtet kompromis for at tage et større skridt på sigt. Måske endda krydret med en tydeliggørelse til Schmedes og CO.
NewY 9. december 2025
Jensen
Betalende bruger
9. december 2025
Jeg er også mega træls over mandagens nederlag, og det er typisk Brøndby.
Men jeg tror faktisk, vi det vi ser nu, er begyndelsen på noget nyt og bedre. Cooper har sparket døren ind og viser os og ledelsen, hvad der er galt med klubben. Der ligger en gammel, forældet og dybt indgroet forståelse, at vi er et tophold, der bare er blevet bortdømt eller har været lidt uheldige. Og hvis vi bare lige køber én mere spiller, af høj kvalitet, så laver vi ”leapfrog” over alle andre konkurrenter og bliver altdominerende.
Men mens vi har haft fokus på kortsigtede mål (uden held) er vi langsomt blevet overhalet af det ene hold efter det andet. Det er lidt som Nokia, der ikke så skriften på væggen og langsomt blev overhalet. Da de endelig indså deres fejl, var det for sent. Brøndby og alle omkring klubben, bliver nødt til at indse, at vi er et midterhold og har været det i mange år. Hvis vi tager de sidste 15 år, lægger alle vores slutplaceringer sammen og dividerer med 15, rammer vi 4,47. Præcis samme gennemsnit som FCN.
Der snakkes nu meget om udrensning. Jeg fristes til at give folk ret i, at det ville være tintrængt. Men jeg tror det skal ske ud fra et holdmæssigt perspektiv. Vi skal have alle dem ud, som ikke mentalt bidrager positivt til klubben. Hvis vi skal være en stor klub igen, skal vi have en bred og slagkraftig bænk. Det vil betyde, at dygtige spillere også kommer til at side på bænken.
Cooper har selv brugt ordret ”Big-Club-mentality” og det er dét vil skal hen til. Lige nu har vi ikke det modsatte, men i steder ”Old-Club-Mentality”. Vi lever på fordums storhed og har for længe været forblændet af dette. Lidt som Manchester United, der ikke rigtig tør starte helt forfra, så de bliver ved med at lappe på lapper, der lapper lapper.
Men der er nu skiftet så meget ud i klubben, at jeg tror på, at vi kan begynde at se fremad, i stedet for at dvæle ved fortiden. Schmedes, Ohnesorge og Cooper har aldrig oplevet den ”storhed”, så de har ikke noget at blive tynget af. GFH har også vist, at de er tålmodige med deres investeringer.
Jeg hader begrebet, ”at sælge sæsonen”. For sejre avler sejre. Så vi skal altid forsøge at vinde den næste kamp. Men nogle gange bliver man også nødt til at tabe en kamp, for at vinde slaget. Hvis vi tager de sidste to kampe, burde vi have vundet begge kampe, selvom det ikke var de (på papiret) bedste spillere der startede. Men Wass er ikke fremtiden, så min påstand er, at vi vinder mere ved at tabe en kamp med ’P’ på banen, end vi havde vundet ved at bruge Wass fra start. ’p’ får flere og flere hår på brystet og optjener uvurderlig erfaring.
Så herfra, synes jeg der skal ske følgende:
- Trim truppen. Ud med dem der kun bidrager til kortsigtet succes
- Behold teamplayers frem for individualister
- Hent fart til kortsigtet succes
- Hent erfaring til langsigtet succes, som de unge kan læne sig op ad og lære af
Jeg er overbevist om, at Cooper er den rette træner for Brøndby og jeg er helt sikker på, at Schmedes er enig med ham i, hvilken retning der skal gå. Cooper har bare ”big balls” nok, til at stille sig for åben mikrofon og sige det til hele fodbold Danmark.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
9. december 2025
Fremragende indlæg.
Du indkapsler det hele meget fint her.
NewY 9. december 2025
Jeg forstår dog ikke hvad klubben og Cooper får ud af at sælge to kampe bare for et statement det virker ikke specielt klogt syntes jeg
Jensen
Betalende bruger
9. december 2025
Og når først tingene begrunder at skride, men problemet ligger hos de erfarne spillere, er det svært at skifte 8 spillere på én gang.
Cooper gamblede stort, med at satse på fremtiden. Men når erfaringen i vælger at strejke, ser det lige pludselig svært ud, og gamblet tabes.
NewY 9. december 2025