Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Brøndby Stadion
  • Brøndby IF

    Brøndby IF logo
  • 4 - 3
  • FC Midtjylland logo

    FC Midtjylland

 
...

Fodbold live resultater




Sikring af Integritet i Kontrollør- og Vagttjenester

Skrevet af Kramer, 13 timer siden

I konsulentverdenen er kontrakter normalt udformet således, at man risikerer at skulle betale penge tilbage, hvis en påtaget opgave ikke er udført korrekt eller med tilstrækkelig kvalitet. Gælder det samme for de vagtfirmaer, der står for kontrollen ved Brøndby Stadion? Her til morgen kan vi i avisen læse, at et af disse vagtfirmaer anklages for at være forbundet med den samme sørgelige sag om fjernelse af asbest og brug af ungarbejdere, hvilket giver visse associationer. Skal man frygte en form for indspisthed mellem vagter/kontrollører og de forskellige ballademagere på sydsiden? I så fald kan det måske forklare, hvorfor man hverken har stoppet pyro ved indgangene eller anvendt den installerede ansigtsgenkendelse korrekt.

I stedet tales der endnu en gang om nedlukning af tribuner, bøder til klubben og lange karantæner, men hvis problemet ikke adresseres grundigt ved indgangen, er vi jo lige vidt, når showet starter op igen. Burde man overveje, om vagtfirmaerne i højere grad skal gøres økonomisk ansvarlige for misligholdelse af deres kontrakt? Måske ved at fastsætte kompensationer i kontrakten for hvert romerlys, der bliver affyret, og for hver karantæneramt person, der alligevel finder vej til sydsiden og bliver fanget af klubbens kameraer eller taget på fersk gerning i situationer som i lørdags? Omvendt kan der også indbygges en bonus, når disse situationer undgås.

Det pålægger også klubben et større ansvar for at sikre kvaliteten og integriteten af de indkøbte kontrollør- og vagttjenester.




Deltag i diskussionen




  • Semperfi
  • Semperfi
    Betalende bruger
      16 timer siden   

  • Du rammer hovedet på sømmet. Har selv set en taske blive smidt over hegnet til en maskeret person i fanzonen - lige foran en kontrollør, der vendte hovedet den anden vej. Der er noget helt galt...
    2 god kommentar

  • Jeg foreslår at AGF, FCK og Brøndby i fællesskab opretter og sammensætter et vagthold der kan indsættes når disse 3 hold møder hinanden indbyrdes. Dette vagthold skal ikke sammensættes af frivillige fædre og mødre, men af professionelle som vi kender det fra nattelivet. Det bliver sikkert dyrt men på længere sigt vil det være en god forretning.
     
    • Kramer
    • Kramer
      Betalende bruger
        13 timer siden   

    • @Rasmus Stephansen Rekrutteringsgrundlaget er formentlig ikke særlig bredt, så jeg forestiller mig ikke, at det vil være muligt at lave store udskiftninger i det nuværende hold af vagter. Derfor tænker jeg, at man i stedet må forbedre kvaliteten af deres arbejde gennem økonomiske incitamenter – og modsat indføre sanktioner ved dårligt udført arbejde. Når du nævner dørmænd i nattelivet, ved jeg fra egen omgangskreds, at her finder du hurtigt et overlap til mange af de samme miljøer, som du også ser i de hårde kerner på stadions i Brøndby, København og Aarhus.

      Er dog sikker på, at de fleste af vores kontrollører laver et godt stykke arbejde, og sikkert en del af det frivilligt. Ærværdigt.

      Men det sidste er måske også et problem, i forhold til at turde træde til. Det peger tilbage på klubberne. Hvis de vil have sikkerheden i orden på deres stadions, så må de tage bedre styring og til lommerne.
      1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner