Skiftet tilbage til Zornigers diamant

Skrevet af HvorliggerColding, 30. august 2021

Hej alle medfans.

Først og fremmest tillykke til holdet i går for de 3 point og en flot præstation, efter 20 meget svære minutter.

Det er vel ikke nogen hemmelighed at holdet har kæmpet lidt med det i starten af sæsonen. Forklaringerne har selvfølgelig været der. Mange afgange som var dygtige spillere. Corona virus. En måske for sent reageren på transfermarkedet. Men en ting som jeg især har bidt mærke i har været enkelte spillernes formdyk og indbyrdes forståelse og så er jeg måske også bare godt gammeldags træt af den 3-5-2 vi har praktiseret. Det kunne selvfølgelig godt lyde mærkeligt, når vi nu lige har vundet et mesterskab på den formation, men fakta er at det er en ret defensiv taktik i udgangspunktet og så mener jeg personligt ikke vi har de wingbacks der skal til for at spille det system og har aldrig haft det. Det er simpelthen lappeløsning på lappeløsning med omskolede angribere og kantspillere, som enten ikke har fart og dynamik nok eller ikke er gode nok på bolden.

I går skete der imidlertid noget interessant. Noget som åbnede mine øjne og som jeg ikke selv havde set komme. NF valgte simpelthen at skifte formationen ud til noget vi har set før i Brøndbys nyere tid. Han skiftede til en 4-4-2 med en diamant på midten.

Inden jeg skriver videre vil jeg lige gøre det fuldstændigt klart, at jeg på ingen måde er træner eller har været det og mine taktiske tanker og beskrivelser er derfor set ud fra et amatør synspunkt. Dog er det noget jeg har læst om, da det er et aspekt i fodbold jeg har interesse for. Jeg vil derfor gøre mig umage for at argumentere for mine synspunkter, men kom alligevel med jeres kritik om den er positiv er negativ. Måske kan vi alle lære noget.

Første udfordring ligger i  forsvaret. Den kvalitet og den afstemning der var i sidste sæson er der ikke længere og det er  tydeligt at vi især kæmper i højre siden, hvor hverken Skipper,Rosted  eller for den sags skyld Børkeeiet er gode nok lige nu. De bliver gang på gang spillet tynde fordi ingen af dem mestrer den del som hedder en til en situationer, når bolden går langs jorden. De mangler timing og er generelt ikke hurtige nok. Den kvalitet skulle Bruus så gøre op med, men her kommer så udfordring nummer 2.

Ja Bruus er hurtig, men han er ikke forsvarsspiller og vi kan derfor ikke forvente at han skal takle af for sine medspillere, men blot gøre livet sværere for en evt kantspiller i modstanderens venstre side. Derudover synes jeg ikke Bruus har særlig høj acceleration, så han kan sætte en mand på kanten og det skal han have hvis han skal kunne udfordre på den højre kant. Ellers skal han kunne udfordre på sine driblinger og sin teknik, men her er han desværre ikke bedre end gennemsnittet i ligaen. Et problem som imidlertid bliver løst på fineste måde i går. Den tager vi under løsningerne.

Udfordring nummer 3 er Slimane i den balancerende rolle. Slimane er mange ting, men han er ikke en lille hurtig nips som lige vender 180 grader og løber den anden vej igen og igen og tager pulsen på kampen. Det var det vi fik fra Lindstrøm og som med sin enorme dynamik i det en øjeblik kunne udfordre i dybden og det næste øjeblik kunne løbe en angribende modstander op. Det får vi aldrig fra Slimane vil jeg påstå.

I øvrigt er jeg heller ikke udpræget fan af Mensah på den wingback. Ja han er fin nok og spiller for det meste ok- fine kampe, men i en 3-5-2 er det altså wingbackerne som skal stå for det farlige og overraskende og skal være dem som drønende igen og igen, for at skabe overtal og farlige situationer for modstanderne. Se evt Em kampene med Mæhle. Og ja han er også en langt bedre spiller, men han er det bare på alle parametre.

Sidste udfordring er vores 6'er position, som i sig selv ikke er en udfordring. Nærmere et positivt problem. For vi har altså lige nu 3 fremragende 6'ere eller defensive midtbanespillere, som hver har deres kvaliteter. Rado med erfaringen og aggressiviteten. Frendrup med løbeviljen og Børkeeiet med teknikken. Hvordan får vi plads til bare to af dem i den her opstilling, for de er alle tre udprægede 6'ere og kan ikke spille en 8'er, som skal være langt bedre på bolden end det Frenne og Rado kan tilbyde. Børkeeiet er ikke dynamisk nok.

Løsningen kom imidlertid i går og jeg vil gerne indrømme at det ikke var en løsning jeg selv havde tænkt på. Men hold da nu op hvor giver det mening.

Tilbage til standard backs, som ikke skal kæmpe som gale både offensivt og defensivt. Nu skrev jeg jo så at Bruus ikke lige frem er forsvarsspiller, men her kan netop Frendrup kompensere for det, med hans store dynamik og gode timede defensive indgreb i samme side. Samtidigt kan Bruus stadig komme frem og bruge sin fart, men han skal ikke tænke på og ligge og udfordre hele tiden, som jeg ikke mener han er god nok til. I går så han faktisk også fin ud rent defensivt og han spillede vel en af sine bedste kampe længe. Det samme kan man vel også sige om Frendrup. Han får virkeligt udnyttet sin dynamik på den plads, hvor han skal dække meget rum både frem og tilbage i banen. Men det er præcis det han kan. Det samme ser jeg i Cappis. Han er bare endnu bedre på bolden.

Slimane tror jeg alligevel nok var den mest iøjnefaldende i går og det tilskriver jeg, at han kunne koncentrere sig mere om det offensive spil, hvor han er klart bedst. Der var sgu lidt Hani over det i går og det var virkeligt fedt og se. Her kan han virkeligt udnytte sine styrker som er teknik og blik for spillet, fordi han har tre mand bagved som dækker af for ham. Mon ikke også den rolle ville passe bedre til Corlu ? Det tror jeg helt sikkert det ville. Eller Pyndt når den tid kommer.

Systemet er dog ikke helt uden tabere for hvad så med Greve ? Kan han udfylde den ene midtbane plads eller skal han kæmpe med Slimane om den offensive. Personligt synes jeg bare at Greve er for god til at sidde på bænken og Slimane skal have spilletid nu, for at udvikle sig yderligere som Lindstrøm gjorde det. 

Hvad med Bruus ? Med Backs ligner Gammelby måske et bedre valg på den position og hvor stiller det Bruus i hans udvikling ? Måske er det bare bedste mand vinder pladsen og det er vel sundt nok.

Endeligt er der Bjur som jeg slet ikke kan se i den her formation og med Blas's snarlige comeback, kan han have langt til spilletid. Måske han havde det alligevel ?

I sidste ende er gevinsterne bare langt større end de nye udfordringer det skaber hvis i spørger mig. Det vil også løse vores lidt tyndt besatte forsvarsposition, hvor jeg lyttede mig lidt frem til i Brøndbylyd at Skipper måske skulle væk. I Så fald vil vi stå med 4 mand til de 2 pladser. (nu 5 med en ny nordmand ifølge EB) Det kræver dog at Maxsø bliver. Men vi ved jo godt at alt afhænger af om Maxsø bliver ;-).

 

Spændt på hvad der sker efter landsholdspausen.

 

 

 




Deltag i diskussionen




  • Godt skrevet Colding, og stof til eftertanke. Det giver mening

  • Jeg er sådan set enig med dig, selvom en kamp jo ikke er nogen større revolution. Jeg tror mere, det at kunne omskifte taktisk i løbet af kampene fremadrettet kommer til at betyde meget.
    Det virker som om der er mange af spillerne der stadigt husker træningen under AZ og løbene i formationen, her tænker jeg på Bruus, Frendrup, Uhre, Hedlund, Anis, Rado, Mensah og det lader til at Cappis også er skabt til den formation(For nøj, han spillede godt).
    Desuden som du nævner klæder det Anis at tænke fremadrettet, han har simpelhen for mange risikoelementer i sit spil til at ligge som 6er.
    Jeg tror jeg er af den holdning at vi skal bibeholde 352, hvor vi nogle gange ændrer formation under kampen, hvis vi ønsker at overbefolke midtbanen.
    Jeg merer NF har forsøgt dette før, blot med 433, men hvor det slet ikke har haft samme effekt. Det lader til vi har fundet ændresformationen nu, da det er en formation relativt mange spillere kender på holdet.
    Jeg vil dog sige at mange af dine fine argumenter ovenfor godt kunne peger derhen af, specielt hvis vi mister Maxsø og skal sadle helt om.
    2 god kommentar

  • Jeg er enig med dig i hvert et ord og punktum! -Rado og Frende som defensivt bolværk, og Cappis, Slimane og Greve må deles om de 2 andre offensive pladser, for ja ser inderligt at vi stiller om til 4-4-2 nu!

    Højreback må Bruus, Mensah og Gammelby kæmpe om pladsen, Gammelby ligner i øvrigt en mand der er ved at kæmpe sig tilbage synes jeg..

    Venstre back håber jeg Riveros bliver en selvfølge, og om så Bjur har det der skal til, må tiden vise, ser ham nu stadig som offensiv spiller, hans kvaliteter er simpelthen for gode!

    Børkeeiet har jeg desværre ikke meget fidus til, virker for langsom i både tanke og handling, og har været dyr for os her i opstarten..
    1 god kommentar

  • Betalende bruger
      31. august 2021   

  • Synes også vi skal holde os til 3-5-2.

    Det lykkes Igår, fordi fcm ville spille op igennem midten, og kom i en 3-4-3.

    Det ville aldrig havde gået mod eksempelvis fuckerne, for de har 4 dygtige folk på kanterne, og ville havde haft spillet os fuldstændig over ende på siderne, når vi ikke presser lige så højt som under AZ.
    Mod dem er vores eneste chance 3-5-2, da vi om ikke andet har en ekstra CB til at hjælpe backs, og vi er 3 mod 2 på midten.

    Men det er fedt at vi har spillerne og kan spille 3-5-2, 3-4-3, og Diamanten. For vi bliver svære at havde med at gøre.

    Jeg synes der mangler at Tchempe eller Skipper tør træde frem i banen, og hjælpe vores backs, når spillet er i deres side, for de er meget alene, især offensivt.
    Det har været lidt for meget med livrem og seler, pga ny bagkæde samt corona på midtbanen.

    Lige så snart midtbanen dominere igen som man så Igår, så der bliver erobret bolde længere fremme, bliver det også langt lettere for wingbacks.

    Jeg synes det er vigtigere backs er i og omkring modstander feltet når bolden er der, end at forsvare hvor der pt står 3 stk cb solidt plantet på egen halvdel.

    Synes Slimane er langt bedre som 10er, end som 8er.

    Så jeg synes som udgangspunkt 3-5-2, med Rado/Frenne-Cappis-Slimane/Greve.
    3-4-3 når vi møder hold der står lavt, der skal dirkes op. Måske Rado-Greve centralt og Slimane skubbet højt op bag Hedlund og Uhre.
    Diamanten når vi møder hold der går hårdt på at dominere midten fysisk og også spiller Diamnten, med de samme 4 som kvaste fcm Igår.

    Børkeit kan blive rigtig vigtig, vis vi for skader. Men synes det er ærgerligt han bliver kastet ind på den yderstopper, det skal være i midten eller 6er.
    Det blev lidt langt og jeg gik fuldt ind på den som Serie A sofa træner
    1 enig · 3 god kommentar


  • Betalende bruger
      31. august 2021   

  • Er nok eufori blind efter første sejr.

    Men jeg kan lade være med at tænke på, at hvad nu vis vi havde kunne og turde stille op med samme midtbane diamant mod Redbull i de to kampe.

    Men håber nu at vis et af holdene vi møder i El spiller diamanten, at vi så gambler og også spiller den.





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021