Fodbold live resultater




Social ansvarlighed som muligt kompromis i Blitzer debatten

Skrevet af HvorliggerColding, 23. september 2022

Hej alle Brøndbyfans og debattører på dette forum

 

Først og fremmest lige en opfordring !!!

 

Som Clemet Kjærsgaard siger i sine DR udsendelser "Debatten" - Jo mere uenig du er med din moddebattør jo pænere skal du tale ;-)

 

 

Jeg har i al beskedenhed tænkt og tænkt over denne her situation vi uforskyldt alle er havnet i. Her taler jeg naturligvis om det nye mulige ejerskab. Vi som fans synes at være splittet endegyldigt op i 2 lejre og det fyer med beskyldninger fra den ene lejr mod den anden og omvendt. Alt for sjældent hører jeg reelle argumenter fra de 2 grupperinger. Det er ofte bare beskyldninger om at gruppe A bare vil det og det og at vi her i gruppe B vil det bedste for klubben. Lad os nu slå det helt fast. Vi vil alle det bedste for klubben. Så det er ikke et argument i sig selv.

 

Lad mig fra start være ærlig. Jeg er for en såkaldt justering af ejerskabet, da jeg helt klart synes at fordelene er langt større end det modsatte. Dette skriv går som sådan ikke ud på at argumentere for dette synspunkt, for der er allerede sagt og skrevet meget og jeg ved ikke om jeg kan byde ind med noget som er klogere. Mere en tilføjelse. En ide. En øjenåbner måske. Jeg kunne håbe.

 

 Da jeg åbnede for Twitter i går så jeg et tweet fra Kronprinsen som egentligt ramte mig. Han beskriver og argumenterer på fineste vis hvorfor han er imod et salg og på en eller anden måde åbnede det mine øjne op til denne side af sagen. Bragte nogle følelser i spil om hvad Brøndby også er. Så tak for den Kronprins, hvis du læser dette.

Tweetet kan læses her

https://twitter.com/Kronprinsen43/status/1572935213986062336

 

For dig der ikke læser tweetet, handler det kort sagt om at ikke alt kan gøres op i penge og at professionel fodbold i dag handler mindre og mindre om spillet på banen. Derudover stiller Kronprinsen sig stærkt kritisk overfor Blitzer som ny hovedaktionær. Jeg deler helt sikkert den første bekymring, men hvad kan lille Brøndby gøre ved det, spørger mange sig selv. Vi er jo bare en lille fisk i vandet og kan ikke ændre grundlæggende på, at fodbold i højere og højere grad handler om cool cash, som kommer fra flere og flere lyssky personer og eller lande.

 

Samtidigt kører værdidebatten, hvor vi hver især har vores holdning til hvad Brøndby er og skal repræsentere nu og i fremtiden. Jeg selv har aldrig været i tvivl om hvilken ting jeg sætter størst pris på i vores elskede klub. En ting som PSE i den grad ikke rummer og formodentlig aldrig kommer til med deres "positive arrogance". For det jo dem vi bare ikke vil ligne. Sådan må det være. Alligevel er vi jo lidt derhenne af allerede. Vi er jo i bund og grund en købeklub. Vi er jo i bund og grund også en forretning. Det bliver svært at modargumentere for.

 Nej det der gør mig stolt hver dag af at være Brøndbyfan, er det sociale ansvar vi udviser som fans og klub hver dag.

 Med tidligere Unicef og nu med red barnet. Med støttetrøjer da det gjaldt i coronatiden og med gratis bolde til skolernes motionsdag. Jeg kunne mærke glæden og varmen sprede sig, da jeg i dag lyttede til Brøndbylyd, hvor Claus Bjørn Billehøj var på besøg. Her blev netop dette påtalt af en af deltagerne.  For dem som ikke kender Claus (gør jeg heller ikke personligt), så er han vores fanrepræsentant i bestyrelsen. I øvrigt endnu en ting som vi skal være stolte af. Vi er PT eneste danske klub med dette privilegie.

 

Kan lyttes til her

https://brondbylyd.podbean.com/e/465-status-fra-fanrepr%c3%a6sentanten-claus-bj%c3%b8rn-billeh%c3%b8j/

 

Det er efter min bedste overbevisning her vi kan gøre en kæmpe forskel og det passer så perfekt ind i "fællesskabet". Vi skal fortsætte og udvide den gren, for på den måde at inkludere flere og flere spillere og fans. Det er en ting som jeg på sigt tror selv kan få visse spillere til at vælge Brøndby IF som klub fremfor andre. Ikke at jeg tror spillerne vil vælge os på en lavere løn eller noget i den retning, men mere der hvor vi er inde i kapløbet om spiller X. Vi har med andre ord en mulighed for at skabe os selv en unik position i ikke bare dansk fodbold, men måske også internationalt set. Og det er noget af det stærkest man kan gøre som klub.

 

Og det fører mig til min egentlige pointe. Og den her er til jer som ikke ønsker en Blitzer ind i klubben. Hvad nu hvis man via vores stærke fanmiljø og vores stærke forbindelse i bestyrelsen, kan få indskrevet/aftalt at en del af de penge som skydes ind skal gå til netop den del. Ja man skal stadig acceptere Blitzer som investor, men tror i helt seriøst at vi kan finde en medinvestor, som ikke har en eller to sager i skabet. Der kan altid findes ting frem i medierne, for det er nu bare engang sådan at dem som kommer til den slags penge ikke kan undgå at træde nogen som helst over tæerne.

Jeg tænker vi på den måde kan få pengene til at arbejde ikke bare for fodbolden i vores klub, men også i en grad så det løfter dem som har mest brug for det i og omkring klubben. Det ville gøre mig rigtigt glad.

 

Alternativet kan blive som Kronprinsen også skriver på Twitter, at vi skal helt holde os fra pengemænd og lign tiltag. Dvs fortsætte som i dag med den risiko det indebærer. Som han skriver "Jeg vil hellere have Brøndby IF er en klub der spiller i midten af rækken eller om nødvendigt lavere rækker". Jeg synes argumentet er helt legitimt, men vi VIL blive overhalet af andre nedefra på et tidspunkt. AGF er allerede godt på vej. Randers søger investorer og det gør Aab også. Det vil i så fald betyde at vi ikke og alene skal til og høre flere debatter i fanmedier om trænerfyringer og cheftrænerfyringer, men vigtigst af alt så giver det færre penge i kassen. Færre penge i kassen betyder lavere budgetter som igen betyder dårligere spillere, som igen kan føre til endnu lavere placeringer, alt imens der bliver (og her kommer pointen) færre og færre penge til dem som har mest brug for det. Færre og færre penge til at gøre det godt for.

 

Mit forslag er simpelt. Ta' nu den investor ind. Få lavet den strategi 9,64 eller hvad vi finder på denne gang, men få skrevet ind at Brøndby er en klub, som tager sit sociale ansvar alvorligt og gør en forskel for mange mennesker. Det er min vision. Det er mit bud på et kompromis.

 

Ha en god aften derude.




Deltag i diskussionen




  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
    Top enige
      23. september 2022   

  • Skal være ærlig og sige, jeg ikke helt ved hvor jeg står i dette spørgsmål..

    Helst så jeg ejerforhold forblive som det er, men tror også vi vil blive overhalet af flere klubber i ligaen så, og vores Europa kampagner vil fortsat være en farce!

    I forhold til nyt ejerforhold, har jeg en tro på at Brøndby ånden og opbakningen er så stærk, at den kan klare en del turbolens hvis det skulle komme.

    Går det helt galt, ved jeg der vil blive opponeret kraftigt, og ånden vil sejre! -håber jeg-

    Men at stå med et banner der siger -imod moderne fodbold!- og så bruge søndag efter søndag på det, er et paradoks der er tydeligt for alle.. -jeg krydser alt, og håber fremtiden er gul og blå for Brøndby...
    2 enige · 1 god kommentar

  • Kramer
  • Kramer   24. september 2022   

  • …“ at vi skal helt holde os fra pengemænd og lign tiltag. Dvs fortsætte som i dag med den risiko det indebærer”…

    Godt skriv, men forstår ikke helt det her udsagn. Vi ER allerede et aktieselskab og vi ER allerede i hænderne på (og i live på grund af) pengemænd. Udover at den nye pengemand ikke er dansk, er der ingen forskel fra JBAs entry.
    5 enige · 4 god kommentar

  • mp80
  • mp80   24. september 2022   

  • Uanset ejerforhold, vil det sociale ansvar stadig have en stor stjerne blandt Brøndbys fans. Hver gang nogen har brug for en hånd er der virkelige mange om buddet for at hjælpe og heldigvis for det, da det helt sikkert er en vigtig del af Brøndbyånden.

    Jeg mener en ejer stiller økonomi, bygninger, trup osv. til rådighed, men det er i høj grad fansenes engegement som tegner klubben udadtil. I langt de fleste tilfælde er ejeren tilbagetrukket og sjælende fremtrædende. Det sammenhold som opstår blandt fans på og omkring klubben har utrolig stor værdi, for hvis det ikke var der, hvorfor så tage afsted?

    Selvfølgelig betyder det noget for os som fans at man kan identificere sig med klubben, dens værdier og spillerne på banen, men hvorfor skulle man ikke kunne gøre det med en anden ejer? Hvis man investere i Brøndby ved man også hvor vigtige opbakningen fra den meget store fanskare er, den har i mine øjne langt større værdi end truppen.

    JBA er manden med magten og han har flere gange bevist, at han ønsker det bedste for Brøndby, så stoler på han træffer den rette beslutning for klubbens fremtid. Bak op om klubben, fællesskabet i stedet for at skabe splid.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Kronprinsens skriv om, at topfodbold er dødt for ham, er et virkelig godt skriv. Jeg har det på præcis samme måde.

    Jeg ser heller ikke CHL længere. Jeg er så træt af UEFA og FIFA. Det eneste de tænker på er flere kampe, og hvordan de kan få endnu flere penge ind i fodbolden.
    Jeg er træt af Conference league. Ja, den kan være god for dansk fodbold, da flere klubber har en chance her, inkl Brøndby. Men, skal 40% af superligaen virkelig ud og spille europa? Synes det mister alt sin charme. Om 4-5 år når folk har vænnet sig til turneringen, så kommer der vel fjerde europa turnering?

    Jeg ser premier league engang i mellem, men slet ikke som før i tiden- hvor jeg så nærmest alt. Synes ligaen har solgt sin sjæl.

    Jeg synes bundesligaen (med deres 50+1 regel) er et forbillede på, hvordan topfodbold kan fungere. Når alt kommer til alt. Så handler det om fans og følelser- tager man det væk, er fodbold ret kedelig.
    1 god kommentar
     
    • @Ville bliv vild !
      Er også enig i at international fodbold er ved at blive udhulet som jeg vist også giver udtryk for, men hvad skal det så betyde for vores klub. Vi kan jo ikke bare melde os ud af det hele ? Uanset hvad er vi jo med i hele den her konstruktion. Hvis argumentet for ikke at have en investor ind med kapital er, at man er blevet træt af international pamperi, tager man så ikke en kæmpe del af klubbens fans som gidsler ? Med det mener jeg selvfølgelig ikke at man ikke må have sine meninger om dette aspekt, hvilket er helt fair og som jeg som sagt deler. Det er mere den her side som jeg føler vil bekæmpe en evt investor og på den måde skaber store kløfter i vores fællesskab.

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Solz
  • Solz   24. september 2022   

  • Det er lidt en kliché at sige, er man ikke i udvikling, er man under afvikling, men det gør det jo ikke mindre rigtigt.
    Jeg synes det er komplet umuligt at vurdere hvad der er bedst at gøre, så jeg vælger at stole på, at JBA finder den bedst mulige investor, da jeg har svært ved at se, hvordan vi skal klare os uden. Jeg er absolut skeptisk, men ser simpelthen ikke andre muligheder.

    Havde vi ikke mere eller mindre solgt Europa i de seneste par sæsoner, hvor der ellers havde været mulighed for livsvigtige koefficientpoint, så havde vi måske haft en chance uden en ny investor, men den chance ser jeg som forpasset.

    Selvom vi forpassede at udnytte momentum efter mesterskabet, så er Brøndbys budget efterfølgende steget enormt med spillerkøb og større lønninger, og vores økonomi hænger ikke så godt sammen, som mange får det til at lyde, hvilket også er tydeligt i år, hvor vi har solgt Uhre, Frendrup og Bruus for pæne beløb, og alligevel får vi et enormt underskud, selv hvis vi ender i top 3.

    Der er mange der mener at resultaterne ikke er specielt vigtige i forhold til vores store fanskare, hvilket jeg tillader mig at tvivle på. Personligt blev jeg helt sikkert fan pga de flotte resultater og den store interesse der var omkring klubben i 80’erne og 90’erne, og min passion for BIF har så efterfølgende været årsag til at mine sønner er kæmpe-fans af klubben.
    Udover at Brøndby rummer en masse flotte værdier, så handler det i Brøndby også om at vinde og spille underholdende fodbold.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @Solz
      Har godt hørt flere nævne det med at resultater ikke er vigtige for dem og det er jo fair nok. Her må man så måske spørge sig selv hvad eliteidræt går ud på. Det går vel ud på at vinde og blive bedre og bedre. Uden resultater som målestok er vi efter min bedste vurdering sparket 100% tilbage til amatørfodbold. Det største dilemma ligger føler jeg i måden hvorpå vi skal gøre det. Altså den her tese : Hvor langt er vi villige til at gå for at vinde. Her er min pointe den, at er vi inde i eliteidræt så kræver det penge. Det ligger helt fast. Penge giver resultater for dem med flest penge vil til enhver tid kunne købe de bedste fodboldspillere.
      En del glemmer at vi selv har været primus motor på lige præcis den del tilbage i slut 80'erne og 90'erne, hvor vi selv bare købte de til enhver tid bedste spillere hjem til klubben. Her iblandt navne som Kim Vilfort, Ole Bjur mfl.
      Med penge kommer der selvfølgelig også et ansvar for at vi ikke bare hælder dem i x antal spillere som vi gjorde under Kasi Jesper. Men ligesom mange andre så tillader jeg mig at have bare lidt tillid til JBA. Tvivlen skal indtil planen er fremlagt som minimum komme ham til gode. Det fortjener han i det mindste.
      1 enig · 1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner